Sunset Boulevard i HerningCentret åbner efter ny nordisk make-over
Den 29. januar kl. 10.00 slår Sunset Boulevard i HerningCentret dørene op til en restaurant i helt nye rammer. Efter en gennemgribende renovering, som begyndte den 6. januar, kan gæsterne se frem til at træde ind i en næsten ny restaurant i nordisk design.
Smagfulde rammer og åbningstilbud
Renoveringen af restauranten i HerningCentret har ført til en komplet modernisering med naturlige materialer, afdæmpede farver og designmøbler. Med hele fire nye bestillingsskærme kan gæsterne nu hurtigt og nemt placere deres ordre på en af restaurantens i alt ni digitale skærme. Det betyder, at man som gæst kan bestille og få serveret sit frisklavede måltid hurtigere end nogensinde før.
Ifølge franchisetager Caroline Agerskov har ambitionen været at løfte gæsteoplevelsen til nye højder og skabe et sted, hvor gæsterne føler sig hjemme og godt tilpas.
"Hos Sunset Boulevard handler det ikke kun om mad af høj kvalitet, men også om at skabe et miljø, hvor gæsterne kan slappe af og nyde deres måltid. Vores nye design er skabt med tanke på både æstetik og komfort, så vi kan give gæsterne den bedst mulige helhedsoplevelse," siger Caroline Agerskov.
På åbningsdagen den 29. januar og dagen efter, den 30. januar, kan restaurantens besøgende købe en frisklavet Crispy Chicken eller Hamburger Deluxe menu til kun 49 kr.
Fra medarbejder til franchisetager
Caroline Agerskov begyndte sin rejse hos Sunset Boulevard som ung medarbejder i Sunset Boulevard restauranten i Sct. Mathias Centret i Viborg som 16-årig. I dag er hun 31 år og franchisetager for hele fem restauranter, herunder HerningCentret, Sct. Mathias Centret, Viborg, Silkeborg og Holstebro.
"Vi ser frem til at byde både kendte lokale ansigter og nye besøgende velkommen til en fornyet oplevelse. Hele teamet er mere end klar til at servere frisklavede burgere og gode oplevelser, når vi åbner igen," slutter Caroline Agerskov.
Kontakter
Pia Tobberup
Tlf:+45 61 76 42 34presse@sunset-boulevard.dkOm Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 48 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1600 medarbejdere i Danmark.
Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt mere medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.
Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Elever fra Skolen på la Cours Vej planter lokal mikroskov19.11.2024 09:31:26 CET | Pressemeddelelse
Den 22. november planter 75 elever fra Skolen på la Cours Vej en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved skolen på Frederiksberg. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen 2030Skov. Formålet med initiativet er at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
Elever fra Hjalleseskolen skaber mikroskov27.9.2024 09:09:51 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. oktober planter elever fra Hjalleseskolen en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov tæt på skolen i Hjallese ved Odense. Plantningen finder sted i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU og har til formål at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
Tre Sunset Boulevard-restauranter i Sønderjylland får ny franchisetager25.9.2024 09:32:40 CEST | Pressemeddelelse
Christopher Bansmann, 43 år og bosiddende i Odense, skal overtage ledelsen af tre Sunset Boulevard-restauranter i Sønderjylland. Første overtagelse sker den 1. oktober med restauranten i Rødekro. Med overdragelsen mener kæden at have fundet den rette til at sikre restauranternes fortsatte vækst og udvikling gennem personligt ejerskab i fremtiden.
Elever planter mikroskov i Ringsted18.9.2024 10:13:47 CEST | Pressemeddelelse
På onsdag den 25. september planter elever fra Midtsjællands Gymnasium og Kildeskolen i Ringsted en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved gymnasiet. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU. Formålet er at øge de unges naturforståelse og skabe flere grønne områder i byen.
Sunset Boulevard åbner drive in-restaurant i Varde21.8.2024 12:53:15 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. september åbner landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, sin første restaurant i Varde. Den nye Grab'nGo-restaurant med Drive in er baseret på take away og online bestilling og bliver beliggende på Vestre Landevej 82.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum