Ny kædechef vil sikre vækst i Estate
Det er nu godt fem måneder siden, at Thomas Jacobsen tiltrådte som kædechef for Estate. Nu har han udstukket kursen for de kommende år. Der skal være plads til medindflydelse for forretningerne og kort vej fra tanke til handling. Og så skal Estate vokse og fylde mere lokalt – i hele landet.

Hvis Thomas Jacobsen virker bekendt, er der en god chance for, at du har set ham før. Måske har du mødt ham på en fremvisning eller han har solgt din bolig, for han har solgt mange boliger igennem tiden.
Men der er også en god chance for, at du har set den 48-årige kædechef på tv. I en længere årrække var Thomas Jacobsen således en fast del af hold øst i boligprogrammet Hammerslag på DR1.
Karriere startede tilbage i 1998 som salgstrainee. Siden har han prøvet det meste i branchen. Som nystartet mæglerelev solgte han ejendomme i Hedehusene. Senere blev han daglig leder med ansvar for flere mæglerforretninger både i Storkøbenhavn og på Midtsjælland. Og efter en årrække som indehaver blev han en del af ledelsen i RealMæglerne, hvorefter turen videre til Nykredit Mægler, som er hovedkontor for Estate.
Samlet set giver det 26 års brancheerfaring, som nu skal bringes i spil for at styrke kæden og tage markedsandele i det stærkt konkurrenceprægede marked.
Først stærkere …
I sin første tid som kædechef i Estate har Thomas Jacobsen fokuseret på at forstå kædens dna, lære mæglerne rundt om i landet at kende og lytte til deres ønsker og visioner for kædens udvikling. Samtalerne med mæglerne har givet ham det overblik, der skal til for at kunne sætte ny retning for Estate i en stærkt konkurrencepræget ejendomsmæglerbranche.
»Jeg kendte heldigvis rigtig mange af mæglerne, inden jeg trådte til, men det er utroligt berigende at møde dem på mine rundture rundt i landet. Det er jo dem, der har fingeren på pulsen. Derfor er det kun naturligt, at vi i fællesskab prøver at sætte rammerne for kædens fremtid,« siger han.
Med et af tidens modeord kan man kalde Estate for en agil organisation. Det er en af de fordele, der er ved ikke at være allerstørst i branchen. Og det skal udnyttes med Thomas Jacobsen i spidsen for Estate.
»Estate er ikke et ”one size fits all-koncept”. Derimod er det en kerneværdi for mig, at hver enkelt forretning skal have frirum til at udfolde sig og bringe sig selv i spil. Det gør de inden for nogle rammer, som vi sætter sammen, men som giver dem stor medindflydelse og mulighed for selv at præge blandt andet markedsføringen og den lokale profilering af deres egen forretning,« siger han.
Med til at være agil hører også, at man kan reagere hurtigt på tendenser eller konjunkturer, og ændre sine metoder, hvis markedet eller den teknologiske udvikling kræver det. Og netop her, ser Thomas Jacobsen, at Estate har en fordel.
»Som mellemstor ejendomsmæglerkæde, er der ikke så langt fra tanke til handling. Man kan lidt se os som en speedbåd, der kan manøvrere let og ikke kræver så meget mandskab. Vi kan hurtigt beslutte at forfølge en idé eller ændre en arbejdsgang, hvis det er bedre for forretningen og kunderne. Og det kan vi ikke mindst i kraft af, at vi er tæt på mæglerne,« siger han og fortsætter:
»Det vi gerne vil have står skarpt i kundernes bevidsthed, er at vi er der for dem, at vi er til stede og at vi let og hurtigt kan omstille og tilpasse os til deres behov.«

… Så større
Thomas Jacobsen taler begejstret om de mål, der er sat for kæden fremover. Konkurrencen i ejendomsmæglerbranchen er hård – og man er nødt til hele tiden at være på forkant med udviklingen – men det er et vilkår, der er med til at motivere både ham og kædens mæglere. Han oplever da også, at der blandt mæglerne landet over er bred opbakning til den nye retning for kæden.
»Vi skal sørge for konstant at udvikle os. Og vi skal vokse og høste markedsandele. Det er vores erklærede mål. Samtidig skal vi sørge for, at vores mæglere har så gode betingelser som muligt at drive forretning under – og udnytte samspillet med Nykredit Mægler og Nykredit. Hvad enten det for eksempel gælder adgang til stærke digitale værktøjer eller markedsføring. Kort sagt: Vi skal være oppe på tæerne. Det er også netop dét, der gør mæglerbranchen så spændende. Der er ikke to dage, der er ens,« siger Thomas Jacobsen.
Løfter man blikket og skuer ud over det ganske land, finder man 73 Estate-forretninger. Men der er plads til flere. Og den nye kædechef er ikke bange for at sætte knappenålen i landkortet, og sige hvor han gerne ser nye Estate-forretninger i fremtiden:
»Der er flere steder, hvor vi gerne vil være til stede. Over en relativt kort årrække vil vi gerne have mellem otte og ti nye forretninger og der er allerede dialoger i gang. For eksempel er der en række større byer på Sjælland, hvor vi ikke er til stede i dag, og hvor vi ser et potentiale. Samtidig har vi gode muligheder for vækst i København og Nordsjælland ligesom vi naturligvis også har kig på en række byer i det jyske.«
For Thomas Jacobsen er det vigtigt, at kædens markedsposition bliver udbygget. Men det skal ske med kompetente folk – og gå ordentligt til.
»Vi skal vokse, men det skal også være en sund og bæredygtig vækst. Vi skal tiltrække de rigtige profiler, som både har kompetencerne og lysten til at skabe noget. Hvis de rigtige profiler sidder derude og har lyst til at præge udviklingen i Estate, så ringer de bare,« siger Thomas Jacobsen med et stort smil.
Øget synlighed lokalt
Estate-forretningerne bliver drevet af selvstændige indehavere. De fleste bor for i de områder, hvor deres forretninger ligger, og den lokale forankring er i det hele taget central for kæden. Lokalkendskab og engagement i lokalområdets handels- og foreningsliv er en stor del af mæglerkædens dna, og det skal det også være fremover.
»Vi arbejder hele tiden med at forankre os lokalt. Det handler om, at mæglerne har mulighed for at engagere sig, der hvor det giver mening i deres lokalområde. Det kan være som sponsor for den lokale fodboldklub, med opbakning til arrangementer i erhvervsforeningen eller at stille op som frivillig til byfesten og bakke op om det lokale liv. Det handler om, at vi vil være til stede dér, hvor folk bor og hvor de er i livet. Vi skal kunne sætte os ind i deres situation, og hjælpe dem videre på bedst mulig vis,« siger Thomas Jacobsen.
| Fakta om Thomas Jacobsen | |||
|
Nøgleord
Kontakter
Presse (Estate)Nykredit Mægler
Tlf:+45 4455 1504Tlf:+45 5123 8432Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
Ny medindehaver af Estate Glamsbjerg18.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 bliver Line Møller medindehaver af Estate Glamsbjerg. Sammen med Flemming Thomsen deler hun nu ansvaret for forretningens daglige drift og udvikling. Og der skal være fokus på lokalt engagement, nærvær og ordentlighed i bolighandlen.
Skatteberegner giver styr på boligskatten17.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Boligskat fylder meget hos mange boligejere. Og igen i 2026 bliver boligskatten beregnet på baggrund af foreløbige vurderinger. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvad du faktisk skal betale. Derfor er Boligskatteberegneren opdateret, så du nemt kan få et estimat af din boligskat i 2026 – uden ubehagelige overraskelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum