Fællesskaber i fritiden kan styrke trivslen – men mange børn går ikke til fritidsaktiviteter

Mange børn og unge bruger en stor del af deres fritid på at gå til fx sport, spejder eller musik, men der er også mange børn og unge, der ikke går til fritidsaktiviteter, og tilslutningen til det organiserede fritidsliv daler med alderen. Mens 13 procent af eleverne i 4. klasse ikke går til fritidsaktiviteter, gælder det 18 procent i 7. klasse.

Det viser Børns Vilkårs nye rapport ”Børns Fritidsliv”, som tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.125 elever i 4. og 7. klasse fra skoler i hele landet og 87 interviews med børn på samme klassetrin på fem skoler i Øst- og Vestdanmark. Rapporten har undersøgt børns fritidsliv i klubber og til fritidsaktiviteter – med andre ord voksenstyrede, organiserede fritidsaktiviteter.

Rapporten viser, at børn, der dyrker fritidsaktiviteter, har højere livstilfredshed, større skoleglæde og oplever mindre ensomhed.

”Det bekræfter, at trygge, positive fællesskaber i fritiden er med til at styrke børns trivsel. Børnene siger selv, det er rart at have noget at gå til, fordi de får set venner og bliver bedre til aktiviteter, som de interesserer sig for - og fordi de kommer væk fra skærmen derhjemme. Samtidig ved vi, at trygge fællesskaber i fritiden kan være et vigtigt helle for de børn, som har det svært i skolen eller derhjemme,” siger børne- og ungefaglig konsulent i Børns Vilkår, Mirjam Marie Westh.

Snævre normer og præstationspres
Undersøgelsen viser dog også, at der kan være et pres og mange normer forbundet med det at gå til fritidsaktiviteter. Det er ikke ligegyldigt, om man går til noget, og hvad man går til, og gennemgående oplever de adspurgte børn, at der er snævre rammer for, hvad især drenge kan gå til. 

”Det er drenge, som f.eks. oplever, at det ikke er acceptabelt at gå til ridning. Og så er der normen om, at det er det meget aktive fritidsliv, der er det ”gode” fritidsliv. Mange løber  stærkt for at nå det hele. I 7. klasse oplever næsten halvdelen af børnene et pres over alt det, de skal nå efter skole. Nogle børn trives bedst, hvis de ikke skal være sociale og på farten hele tiden, og disse børn kan godt komme til at føle sig forkerte, fordi de ikke lever op til normen om et aktivt fritidsliv uden for hjemmet,” siger Mirjam Marie Westh.

Samtidig oplever flere børn et præstationspres. I 7. klasse føler hvert fjerde barn et pres over at dyrke fritidsinteresser og at gøre det godt til det, de går til. For flere børn og unge er det heller ikke muligt at gå til idræt for sjov. Hvert 10. barn i undersøgelsen siger, at de ikke går til idræt, fordi der er for meget fokus på konkurrence. 

Særligt i 7. klasse fortæller flere børn, at de har oplevet at stå ved en skillevej og skulle vælge mellem at dyrke idræt på højt niveau eller helt stoppe. Her vælger nogle børn deres sport eller fritidsaktivitet fra, fordi det er blevet for ambitiøst eller tidskrævende frem for at handle om at dyrke bevægelse for sjov.

Både spørgeskemaundersøgelsen og interviewene viser, at de voksne kan påvirke børnenes lyst til at gå til noget både direkte og indirekte. Flere af børnene nævner specifikt deres træner eller underviser som årsagen til, at de går til deres fritidsaktivitet.

Ulige adgang til fritidsklub
Rapporten har også undersøgt børn og unges brug og oplevelse af de kommunale klubtilbud. 64 procent af børnene i 4. klasse siger, de går i klub, mens det gælder 36 procent af børnene i 7. klasse. 12 procent af de børn, der er stoppet med at gå i klub, angiver som grund, at deres klubtilbud lukkede eller ikke havde åbent for deres klassetrin. 8 procent angiver, at tilbuddet lå for langt væk. 

Der er en gruppe børn, som hverken går i klub eller til fritidsaktiviteter, og andelen vokser i takt med, at børnene bliver ældre. Mens det i 4. klasse er 5 procent af børnene, der hverken går i klub eller til fritidsaktiviteter, gælder det 13 procent af børnene i 7. klasse - med en overvægt af piger.

”Hvis man hverken går i klub eller til fritidsaktiviteter, er man måske ikke en del af et positivt og trygt fællesskab uden for skolen, hvor der er voksne, som gerne skulle have blik for, at alle har det godt. Selvom vi ikke med sikkerhed ved, hvad denne gruppe børn og unge så bruger deres fritid på, er der i hvert fald en risiko for, at de er mere overladt til sig selv,” siger Mirjam Marie Westh.

Flere nøgleresultater fra rapporten

• 40 procent af de børn, der ser hinanden mindre end en gang om ugen, synes, at de bruger for lidt tid på at se deres venner fysisk.  
• Henholdsvis 18 procent i 4. klasse og 15 procent i 7. klasse svarer, at de går til deres fritidsaktivitet, fordi ”de voksne derhjemme synes jeg skal”.
• 65 procent af børnene i 4. klasse og 66 procent af børnene i 7. klasse svarer, at de går til deres fritidsaktivitet for at udvikle sig og blive bedre. 
• ’At være på mobilen’ vælges af flest børn i 7. klasse (74 procent), når de skal angive de ting, de kan lide at lave efter skole, og skærmtid ligger også højt blandt børn i 4. klasse.
• Af de børn, der går til noget i fritiden, går flertallet til én fritidsaktivitet.
• Næsten hver femte (18 procent) af drengene i 7. klasse dyrker fitness eller styrketræning – det er en stigning fra 3 procent i 4. klasse.