Deltidsansatte brandfolks faglige organisation

Deltidsbrandfolks fagforening er forbløffet

Del

Deltidsansatte brandfolks faglige organisation ser med forundring at den nye beredskabsaftale, der mellem regeringen og nogle støttepartier blev indgået onsdag 15. januar, alene giver penge til det statslige beredskab.

Deltidsansatte brandfolk, der udgør 82% af Danmarks brandfolk er, ligesom vores fuldtidsansatte kolleger, alle ansat i det borgernære beredskab, de kommunale brandstationer. Enten som kommunalt ansatte eller ansat i Falck som nogle kommuner har brandslukningsaftale med. Det er os der rykker ud når borgeren ringer 112.

Det statslige beredskab, som nu har fået en bevilling på ekstra 608 millioner, deltager bortset fra Bornholm, ikke i det akutte beredskab. Kommunerne får altså ikke ekstra midler og dermed er der ingen økonomi til at løse de mange og komplekse udfordringer, som vores kommunale beredskaber hver eneste dag løser, sammen med de mange nye opgaver der kommer til. Herunder at sikre økonomi til ansættelse af de mange brandfolk der mangler i beredskabet, samt til nyt og tidssvarende materiel og udstyr.       

Da kommunerne forhandlede seneste økonomiaftale, var meldingen ellers at det måtte tages under et kommende Beredskabsforlig, altså nu. Det er kommunerne, der har ansvaret for og opgaven med at drive et borgernært og effektivt beredskab. Det kommunale beredskab løser alle opgaver der er beskrevet i beredskabsloven, både de små og store. Det er altså alt fra den automatiske brandalarm på det lokale plejehjem, til et uheld på et Biogasanlæg, hvor der strømmer 12 millioner liter gylle ud, til de store og komplekse brande der har været de senere år, blandt andet på vestkysten og branden i Børsen, ligesom det også er det kommunale beredskab, der løser redningsopgaver og miljøuheld. Samt første udrykningsenheder ved klimahændelser.

Så opfordringen fra Deltidsansatte brandfolks faglige organisation er at beredskabsministeren genbesøger aftalen og her, gerne sammen med os og vores kolleger i Danske Beredskaber og de fuldtidsansattes faglige organisation, at sikre at det borgernære beredskab tilgodeses med yderligere økonomi. Det vil klæde beredskabsministeren at inddrage den personalegruppe der står for det rigtige beredskab i landet, og vi ser frem til at blive inviteret til at deltage.

Nøgleord

Kontakter

Om Deltidsansatte Brandfolks Faglige Organisation

Deltidsansatte Brandfolks Faglige Organisation blev stiftet 19. november 1983 som faglig organisation for deltidsansatte brandmænd i Danmark.

D-brand har overenskomster med Kommunernes Landsforening og Falck.

I alt ca. 90% af samtlige deltidsansatte er organiseret i "DBRAND", som vi kaldes i daglig tale.

D-brand yder faglig hjælp til medlemmer på alle stationer. Eksempelvis i overenskomstspørgsmål, arbejdsskadesager, A-kassespørgsmål og uddannelse.

Der arrangeres kurser, ligesom vi deltager i møder af forskellig art på stationerne.

Det er vort mål, bl.a. ved hjælp af vort blad "Brandfolk", som udkommer hvert kvartal, at være debatskabende og i det hele taget øve indflydelse på beredskabsfaglige spørgsmål på alle niveauer.

https://dbrand.dk/

Følg pressemeddelelser fra Deltidsansatte brandfolks faglige organisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deltidsansatte brandfolks faglige organisation

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye