Industriens Fond

Så er det bevist: Grøn omstilling styrker konkurrenceevnen

Del

Der er en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes grønne tiltag og deres konkurrenceevne. Det bliver nu for første gang dokumenteret i ny analyse som Industriens Fond står bag.

Der er sammenhæng mellem konkurrenceevne og grøn omstilling. Det viser nye rapport.
Der er sammenhæng mellem konkurrenceevne og grøn omstilling. Det viser nye rapport.

Analysen, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 366 danske industrivirksomheder viser, at jo flere tiltag de gennemfører, jo bedre sammenhæng, der er mellem tiltagene, og jo længere tid virksomheden har været i gang, desto større konkurrencefordele er der at høste.  

Konkret oplever virksomhederne konkurrencefordelene i form af styrket innovationskraft, bedre forudsætninger for at imødekomme kundekrav og bedre adgang til nye markeder. De virksomheder, som er længst med grøn omstilling, er også begyndt at mærke en positiv effekt på omsætning og eksport. 

Grønne tiltag skal betale sig  

“Skal vi lykkes med grøn omstilling, er det afgørende, at virksomhedernes investeringer i bæredygtighed også kan ses på bundlinjen og omsættes til konkurrenceevne. Med rapporten her dokumenterer vi sammenhængen, og forventningen er, at det kan få flere virksomheder til at sætte barren endnu højere, når det kommer til grøn omstilling,” siger Anders Ziegler Kusk, programchef for bæredygtig produktion i Industriens Fond og fortsætter: 

“Virksomhederne bliver presset fra mange sider i øjeblikket - af geopolitik, evnen til at implementere ny teknologi og ikke mindst af regulering. Derfor er det så vigtigt, at incitamenterne for at arbejde med grøn omstilling er til at få øje på, så agendaen ikke skubbes i baggrunden.”   

Danske virksomheder er langt – inden for egen matrikel  

Analysens resultater er sammenfattet i en rapport, der bygger på 16 indikatorer for grøn omstilling, hvor de deltagende virksomheder er tildelt en gennemsnitlig score ift., hvor langt de er med implementeringen. Herefter angiver virksomhederne så, hvordan tiltagene har påvirket konkurrencekraften på i alt 11 indikatorer. 

Her viser rapporten, at virksomhederne er længst, når det kommer til at reducere energi- vand- og materialeforbrug, mens størstedelen scorer lavt, når det kommer til tiltag i forsyningskæden. 

Ni ud af ti virksomheder har som minimum implementeret enkelte grønne tiltag, mens det kun er to ud af ti, der har en plan eller strategi for virksomhedens grønne omstilling. 

Samspil mellem grønne tiltag styrker konkurrencekraften  

Omend grøn omstilling ikke kan sættes på formel, hvor virksomheder på samme grønne modenhedsniveau oplever de samme konkurrencefordele, står det dog klart, at det især er samspillet mellem de grønne tiltag, der giver styrket konkurrencekraft: 

Fx kan virksomhederne udvikle nye produkter med lavere klimaaftryk, men hvis efterspørgslen ikke er afdækket, og der ikke er kommunikeret aktivt om det, kan de forretningsmæssige gevinster være svære at realisere. 

Arketyper for grøn omstilling  

For en dybere forståelse af forholdet mellem grøn omstilling og konkurrenceevne er virksomhederne inddelt i fem arketyper – visionære, målrettede, pragmatiske, afprøvende og reaktive - alt efter, hvor langt virksomhederne er med grøn omstilling, hvilket pres de oplever, og hvordan de arbejder med agendaen.  

“Udover at vise sammenhængen, så giver rapporten en dybere forståelse for de udfordringer og muligheder, som virksomhederne står med. Det giver et godt udgangspunkt for at målrette kommende initiativer og sikre, at vi som fond sætter ind der, hvor udfordringerne er størst, og samtidig kan vi hjælpe virksomhederne med at se, hvor de kan høste flest fordele” siger Anders Ziegler Kusk.    

Konkurrencefordele som virksomhederne får ved at investere i bæredygtighed. 

  • Evne til at tiltrække medarbejdere 

  • Evne til at tiltrække kapital 

  • Innovationskraft 

  • Markeds- og kundeadgang 

  • Resiliens i forsyningskæde 

  • Compliance ift. lovgivning eller krav fra kunder 

  • Virksomhedsrelationer 

  • Lavere risici 

Økonomisk værdiskabelse 

  • Lavere omkostninger 

  • Øget omsætning 

  • Øget eksport 

  • Større produktivitet 

Om rapporten ‘Grøn Konkurrencekraft’   

  • Rapporten påviser sammenhængen mellem grøn omstilling og konkurrencekraft gennem en kombination af kvantitativt og kvalitativt data.  

  • Herunder en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 366 danske industrivirksomheder samt uddybende interviews med 12 case-virksomheder.  

  • Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj-juni 2024. 

  • Rapporten er udarbejdet af IRIS Group på vegne af Industriens Fond.   

Kontakter

Links

Industriens Fond

Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye