Better Energy arbejder fortsat hen mod en succesfuld rekonstruktion

Del

København, 22. januar 2025.

Better Energy har opnået planmæssig godkendelse af en udsættelse af rekonstruktionsplanen og fortsætter arbejdet hen mod en samlet løsning for koncernen. Virksomheden vil i de kommende uger fokusere på struktureret kapitalrejsning, samt mulige frasalg af aktiver gennem fortrolige og komprimerede investor- og køberdialoger.

Better Energy solcellepark se fra siden
Better Energy solcellepark

Tålmodighed og opbakning fra interessenter

Better Energy fik i sidste uge, ved skifteretsmødet den 16. januar i Sø- og Handelsretten, planmæssigt godkendt sin anmodning om udsættelse af fremlæggelsen af rekonstruktionsplanen. Over 90 % af kreditorerne har tiltrådt denne udsættelse, og der blev ikke rejst nogen indsigelser. Det næste skifteretsmøde forventes at finde sted den 7. februar 2025 kl. 9.30.

Better Energy udtrykker stor taknemmelighed for den tålmodighed og massive opbakning, som kreditorer, leverandører, långivere og øvrige interessenter har vist. Virksomheden fortsætter det målrettede arbejde for at sikre en succesfuld rekonstruktion.

Komprimeret investordialog påbegyndt

En succesfuld rekonstruktion indebærer blandt andet en struktureret kapitalrejsning og andre tiltag, der skal stabilisere virksomheden, fastholde dens værdiskabelse og understøtte fremtidige muligheder for bæredygtig drift. Baseret på interessen og de indkomne bud fra investorer vurderer både rekonstruktører og ledelsen i Better Energy-koncernen fortsat, at det tjener sit formål at arbejde videre hen mod de skitserede løsningsmodeller.

I de kommende uger indledes fortrolige og fokuserede dialog- og forhandlingsspor med udvalgte investorer og potentielle købere.

Ovenstående er i tråd med de udmeldinger, der blev givet i pressemeddelelsen den 7. januar 2025, som kan tilgås via følgende link: 

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14209907/better-energy-pabegynder-komprimeret-kapitalrejsning-og-fokuserer-pa-fortsat-drift-under-rekonstruktion?publisherId=2354202

Rekonstruktion af Better Energy Denmark A/S for at skabe ro om processen

For at skabe ro og de bedst mulige rammer for at finde en samlet løsning for Better Energy-koncernen har Better Energy dags dato indgivet begæring om rekonstruktion for Better Energy Denmark A/S, CVR-nr. 44559625.

Som en del af omkostningseffektiviseringerne forbundet med rekonstruktionerne af Better Energy Holding A/S, CVR-nr. 31865883, Better Energy A/S, CVR-nr. 36950676 og Better Energy Denmark A/S, CVR-nr. 44559625 er omkring 30 medarbejdere blevet afskediget i januar måned. Ledelsen hos Better Energy værdsætter den betydelige indsats fra de berørte medarbejdere både før og efter rekonstruktionerne og ønsker dem al mulig succes i fremtiden.

For at sikre gennemsigtighed i processen vil Better Energy udsende statusopdateringer hver anden uge frem til den 7. februar 2025. Den næste opdatering forventes i uge 6, 2025 (ugen der begynder med mandag d. 3. februar).

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Better Energy solcellepark set fra siden
Better Energy solcellepark med blå himmmel
Download
Better Energy solcellepark + en solsikke
Better Energy solcellepark med solsikke
Download
Better Energy solcellepark med græssende får
Better Energy solcellepark med græssende får
Download

Om Better Energy

Better Energy er et vedvarende energiselskab, der bygger ny grøn energikapacitet. Vi udvikler, bygger, ejer og driver store vedvarende energiparker med et integreret fokus på lokal og regional værdiskabelse og et stærkt engagement i naturen. Elektriciteten, vi sælger, er billigere end kul, olie og gas, og vi er en af de største leverandører af solenergi i Nordeuropa.

Følg pressemeddelelser fra Better Energy

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Better Energy

Better Energy påbegynder komprimeret kapitalrejsning og fokuserer på fortsat drift under rekonstruktion7.1.2025 09:00:12 CET | Pressemeddelelse

Better Energy igangsætter en målrettet kapitalrejsning for at sikre fremtidig finansiering og bæredygtig drift. Virksomheden arbejder parallelt med at sikre kortsigtet finansiering, der skal sikre færdiggørelse af nøgleprojekter. Under rekonstruktionsprocessen opretholder Better Energy driften af eksisterende solcelleparker og fokuserer på øget omkostningseffektivitet.

Better Energy går i rekonstruktion for at genopbygge kapitalgrundlaget og stabilisere forretningen19.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Andet halvår af 2024 endte med at være en perfekt storm af negative markedsforhold, mindsket investor-appetit og udskudte betalinger fra nøglepartnere, der tilsammen har betydet, at Better Energy har begæret rekonstruktion for Better Energy Holding A/S og Better Energy A/S. Better Energy-koncernen kigger ind i et 2025 med fuld fokus på fortsat at skabe værdi, samt sikre tilstrækkelig arbejdskapital for hurtigst muligt at genskabe bæredygtig drift og dermed erklære rekonstruktionerne for succesfulde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye