Diabetesforeningen

Diabetesforeningen: Ny aftale om merudgifter rammer børnefamilier hårdt

Del

En ny aftale mellem regeringen og fire partier i Folketinget skal gøre det mere enkelt at få dækket merudgifter ved f.eks. kronisk sygdom. Det giver bl.a. ens regler for børn og voksne, og dermed bliver færre børnefamilier med diabetes kompenseret for deres udgifter til f.eks. medicin. En klar spareøvelse, lyder det fra Diabetesforeningen, der opfordrer til at finde en løsning, så børnefamilier ikke mister deres mulighed for kompensation. 

Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen
Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen

Der er indgået en aftale om merudgifter, som på den ene side forenkler systemet, som Diabetesforeningen længe har kaldt på. På den anden side kommer børnefamilier, der er ramt af type 1-diabetes i klemme i forenklingen. Og så er det et åbent spørgsmål, om kommunerne vil administrere den nye ordning på 98 forskellige måder, så postnummerlotteriet fortsætter.

Sådan lyder kritikken fra Diabetesforeningen af en ny politisk aftale mellem regeringen og fire partier i Folketinget om de merudgifter, der følger med et handicap eller en kronisk sygdom. 

Aftalen skal gøre det mere enkelt og forudsigeligt at få dækket sine merudgifter og spare på kommunernes administrationsudgifter, fordi kravene til dokumentation for udgifter bliver mindre. 

Men en del af aftalen er, at de minimumssatser, der udløser en kompensation, nu bliver ens – 555 kroner for både børn og voksne - så den nuværende sats for voksne på 630 kroner sættes ned, og satsen på 476 kroner for børn sættes op.

Der er ca. 3200 børn med type 1-diabetes i Danmark, og aftalen vil ramme mange familier hårdt, vurderer Diabetesforeningen.

- Det er dybt kritisabelt, at familier, der i forvejen kæmper med en alvorlig kronisk sygdom, nu også skal rammes økonomisk. Vi har forståelse for, at systemet skal forenkles, men vi kan ikke forsvare, at aftalen sætter minimumsgrænsen så højt, at mange familier med diabetes mister deres kompensation for de helt nødvendige merudgifter de har til f.eks. medicin, juice og druesukker.  Der er mange familier, der ligger lige på grænsen, og den nye aftale vil især ramme familier, som i forvejen kæmper med økonomien. Derfor opfordrer vi til, at politikerne genbesøger aftalen og sikrer, at familier med type 1-diabetes, som i dag er berettiget til at få dækket merudgifter, kan fortsætte med det, siger Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen.

Bekymring for postnummerlotteri
Hun er også bekymret for, at aftalen ikke klart nok gør op med det postnummerlotteri, der hersker i dag. For de 98 kommuner har lige nu 98 måder at tilgå merudgiftsområdet.

- Aftalen slår ikke klart fast, om postnummerlotteriet reelt stopper, fordi man stadig skal sandsynliggøre sit udgiftsniveau. Derfor opfordrer vi parterne til i udmøntningen af aftalen at sikre, at det reelt bliver en forenkling, som kommer borgerne til gavn og ikke en spareøvelse for kommunerne, så der bliver sat et reelt punktum for det postnummerlotteri, der hersker på området i dag, siger Eva Tingkær.

Kontakter

Billeder

Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen
Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen
Download

Om Diabetesforeningen

Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.

Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen

Diabetesforeningen: Stort svigt af patienter med rekordstor serieskade-erstatning efter amputationer2.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Patienterstatningen er efter amputationssagen nået til bunds i bunken af erstatningssager, og over 126 patienter har fået tilkendt ret til erstatning; en af de største serieskade-erstatninger hos Patienterstatningen nogensinde. Diabetesforeningen kæmper for større fokus på en hurtigere og mere forebyggende behandling i sundhedsvæsnet for at undgå amputationer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye