To nye prodekaner ved SSH-fakultetet på Aalborg Universitet
22.1.2025 10:21:03 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Vi har brug for en ny sammensætning af dekanatet, så vi fortsat står stærkt til at håndtere politiske, økonomiske og demografiske ændringer omkring os, siger dekan Rasmus Antoft om den nylige besættelse af to nye prodekanstillinger.

Med besættelsen af to nye prodekanstillinger står dekanatet på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige og Fakultet (SSH) på Aalborg Universitet (AAU) over for en større omkalfatring de kommende måneder.
Som ny prodekan for forskning og innovation er ansat professor Søren Kristiansen, der fra 2010 til 2021 var prodekan for først uddannelse og siden forskning på AAU’s daværende Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF). Siden sammenlægningen med Det Humanistiske Fakultet (HUM) i 2022 har han været prodekan for forskning på SSH-fakultetet. Søren Kristiansen begynder i sin nye stilling 1. februar.
Som ny prodekan for uddannelse, herunder efter-/videreuddannelse, er ansat tidligere lektor på Aarhus Universitet og nuværende økonomichef på UCN Margit Malmmose. Hun har mere end 15 års erfaring inden for undervisning, uddannelsesledelse og strategisk udvikling, bl.a. som tidligere koordinatorfor cand.merc.-linjen i økonomistyring og som medforfatter på en kommende bog om styring, struktur og ledelse i offentlige organisationer.
I sin nuværende stilling på UCN har Margit Malmmose arbejdet både operationelt og strategisk med implementeringen af den kommende uddannelsesreform for professionshøjskoler. Hun har en ph.d. i Management Accounting og blev i 2019 udnævnt til årets underviser på det erhvervs- og samfundsvidenskabelige fakultet (BSS) på Aarhus Universitet. Margit Malmmose tiltræder i stillingen 1. marts.
Kontakter
Rasmus AntoftDekan, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH)
Tlf:30 31 81 04dekan-ssh@aau.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning viser markante forskelle i musikken på stadions verden over3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fodboldstadions lyder ikke ens. Tværtimod viser ny forskning, at musikken på stadion varierer markant fra land til land – både når det gælder, hvilke sange der bliver spillet over højtalerne, og hvordan fansene synger under kampene. Musikken er med til at forme stemningen, men også til at give hvert stadion sin egen lydlige identitet.
Aalborg Universitet er Europas bedste inden for energiforskning21.5.2026 12:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny international ranking placerer Aalborg Universitet helt i top i Europa og blandt verdens førende universiteter på energiområdet – en anerkendelse, der understreger universitetets styrkeposition i den grønne omstilling.
Ny rapport: udsatte boligområder i stor forandring21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Aalborg Universitet (AAU) viser, at omdannelserne af Danmarks 15 mest udsatte boligområder er i gang med at ændre både boligområder og beboersammensætning markant. Forandringerne lever op til politikernes målsætning, men samtidig skaber de utryghed, tab af fællesskaber og nye sociale skel.
Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft20.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen.
Artikel i Nature Reviews: Standardbehandling svigter de mest smerteplagede patienter18.5.2026 06:01:51 CEST | Pressemeddelelse
I en oversigtsartikel i Nature Reviews Rheumatology giver forskere fra Aalborg Universitet en forklaring på, hvorfor standardbehandlinger ikke er løsningen for alle med kroniske smerter. Smerterne opstår typisk ikke ét sted i kroppen, men i et komplekst samspil mellem krop, hjerne og psykosociale faktorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum