Danskerne kører fortsat med lavere hastigheder
28.1.2025 10:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Nye tal fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at de danske trafikanter fortsætter med at lette foden fra speederen. I 2024 blev der igen registreret rekordlave hastigheder på en række vejtyper.

Langsomt, men sikkert – sådan kører danskerne i stigende grad på motorveje og landeveje.
De seneste år har vist, at danskernes spareinstinkt ikke kun gør sig gældende i supermarkedet, men også bag rattet i bilen, hvor mange kører med øjet på speedometeret. Den trend fortsatte i 2024, viser Vejdirektoratets hastighedsbarometer.
På motorvejene er der status quo med gennemsnitshastigheder på 118,3 km/t og 110,8 km/t for henholdsvis motorveje med hastighedsgrænser på 130 og 110 km/t. Det svarer til niveauet fra de foregående år, hvor de lavere hastigheder for alvor begyndte at slå igennem.
”Når vi ser hastighederne stabilisere sig, så skyldes det sandsynligvis en kombination af vaner og økonomiske hensyn. Mange trafikanter har opdaget, at de kan spare penge på brændstof uden at miste nævneværdig tid på turen. De vaner ser ud til at hænge ved – selvom brændstofpriserne ikke længere er lige så høje,” siger Niels Moltved, der er projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.
”Jeg kan jo give et eksempel. Kører du 110 km/t på en 50 km strækning, tager turen cirka 27 minutter. Skruer du op til 120 km/t, sparer du kun to minutter og når frem på omkring 25 minutter. Det viser, hvor lidt tid der egentlig er at hente ved at køre for hurtigt.”
Ny rekord på de jyske landeveje
De lavere hastigheder gør sig også gældende på landevejene, hvor gevinsten ved at sænke farten ellers er mindre markant. Særligt i Jylland blev speederfoden lettet i 2024, hvor den gennemsnitlige hastighed faldt fra 80,8 km/t til 79,8 km/t.
”Det er et fald, der sandsynligvis afspejler den samme økonomiske bevidsthed, vi ser på motorvejene. Selvom gevinsten ved at sænke farten på landeveje ikke er så stor som på motorvejene, kan det tyde på, at flere har fået øjnene op for, at de kan spare penge på brændstof – og samtidig køre mere sikkert. Det viser, at både økonomi og trafiksikkerhed stadig spiller en væsentlig rolle, når folk vælger at køre lidt langsommere,” siger Niels Moltved.
Andre faktorer kan også spille en rolle. For eksempel gennemførte Vejdirektoratet sidste år en rundspørge, som viste, at elbilister generelt er mere tilbøjelige til at sænke hastigheden. Her svarede 82 pct. af de adspurgte elbilister, at de bevidst har kørt langsommere for at maksimere effektiviteten af bilens batteri og undgå ekstra opladninger undervejs.
Desuden er de fleste nyere biler udstyret med teknologi, der både advarer mod overskridelse af hastighedsgrænser og aktivt hjælper føreren med at holde en passende fart.
Læs rundspørge om nedsatte hastigheder
Bliv god til at spare på brændstoffet
Vejdirektoratets hastighedsbarometer er baseret på målinger fra person- og varebiler og inkluderer kun perioder uden kø og trængsel.
Er du i øvrigt interesseret i at optimere din brændstoføkonomi og få mere ud af literen, kan du finde Vejdirektoratets kampagne ”Spar penge på vejen” fra 2022, som byder på ti gode sparetips til bilister.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nordre Ringvej i Viborg spærres til starten af november7.9.2026 10:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 15. september spærres Nordre Ringvej mod Randers ved krydset mellem rute 13 og rute 16 i Viborg. Følg omkørslen, og forvent 15-20 minutters længere rejsetid frem til starten af november.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Varde Hovedvej ved Gredstedbro4.9.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Varde Hovedvej ved Gredstedbro. Arbejdet forventes at tage cirka fire uger.
Lemvigvej får ny asfalt mellem Bremdal og Resenstad3.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid vil Vejdirektoratet udføre vejarbejde på cirka to kilometer af Lemvigvej nord for Struer.
Færre spor på Søndre Ringgade og spærret frakørsel ved Slagelse S2.9.2026 15:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med en ny støjskærm langs Vestmotorvejen ved Grønningen betyder, at frakørsel 39 Slagelse S spærres i vestgående retning fra torsdag den 3. september og frem til november. Fra 14. september bliver der samtidig færre spor på Søndre Ringgade under motorvejsbroen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

