Rejsekort som app rammer en million rejser i Midtjylland
21.1.2025 13:04:37 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Midtjyderne har taget godt imod Rejsekort som app, der blev lanceret i september 2024. Appen, der skal afløse Rejsekort som kort, gør det let for kunderne at rejse med bus, tog og letbane. Med et enkelt swipe på telefonen er kunderne checket ind og klar til rejsen. I Midttrafiks område er der allerede swipet over en million gange.

Der kan være mange barrierer for at bruge den kollektive trafik.
En af dem, der ofte bliver nævnt, er køb af billetter. I september kom det populære Rejsekort i en digital udgave og det kan næsten ikke blive lettere. Når først du er oprettet i Rejsekort som app og har indtastet dine betalingsoplysninger, har du altid en billet ved hånden – ikke bare i dit lokalområde, men i hele Danmark til bus, letbane, tog og metro.
Rejsekort som app registrerer automatisk, hvilket stoppested eller station rejsen starter og slutter på. Skifter du transportmiddel undervejs, skal du ikke checke ind på ny. Du bliver mindet om at checke ud eller appen kan alternativt checke ud for dig, når rejsen er slut.
Læs mere på Rejsekort som app
750.000 har allerede oprettet sig i Rejsekort som app
Appen er kommet godt fra start og kunne i starten af januar notere sig for 7,5 millioner rejser og 750.000 oprettelser. Også i Midttrafiks område er den digitale rejselyst stor. Her har Rejsekort som app netop rundet en million rejser.
Hvem bruger Rejsekort som app?
Noget tyder på, at især de unge har taget Rejsekort som app til sig. I hvert fald er der swipet flest gange på strækningen mellem Aarhus H og Aarhus Universitet i Midttrafiks område.
Tal fra Rejsekort & Rejseplan A/S viser, at 162.000 af brugerne er mellem 18 og 25 år. Men der er også efterspørgsel fra den ældre målgruppe, hvor mere end 17.000 brugere er over 77 år.
Nye funktioner på vej
Alle over 18 år kan rejse med Rejsekort som app. I løbet af 2025 bliver det muligt at checke børn, cykler og hunde ind samt at checke flere rejsende ind ad gangen. Derudover bliver det i 2025 også muligt for børn, mennesker med handicap og førtidspensioner at rejse med den rette rabat direkte i appen.
Sådan virker Rejsekort som app
- Check ind og ud med et swipe i appen
- Du kan nøjes med ét check ind på hele rejsen, også selvom du skifter mellem bus, tog, metro og letbane
- Du kan rejse med appen, hvis du er over 18 år
- Du betaler for dine rejser én gang i døgnet med betalingskort eller MobilePay
- Du kan rejse som du plejer med Rejsekort som kort, dvs. hele Danmark, Øresundstog til Malmö C, Hyllie og Triangeln og buslinje 110 Sønderborg-Flensborg, dog undtagen Bornholm
- Appen kan minde dig om at checke ud, hvis du slår funktionen Smart check ud til. Vi anbefaler, at du checker ud, så snart din rejse er færdig
Om Rejsekort & Rejseplan A/S
Rejsekort & Rejseplan A/S ejes af DSB, Trafikselskabet Movia, Metroselskabet I/S, Midttrafik, Sydtrafik, Nordjyllands Trafikselskab, FynBus og BAT.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder
Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Bestil handicapkørsel til jul og nytår i god tid19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik varsler igen i år, at de har særlige bestillingsfrister til handicapkørsel jul og nytår.
Skoleelever siger nej tak til forældrekørsel: 2.039 elever har i fem uger dystet i pointjagt, der belønner grøn og selvstændig transport8.10.2026 13:11:41 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben kampagnen skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig grønt og selvstændigt i skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik fremfor at blive kørt i bil. 96 klasser har i tre puljer dystet om pengepræmier i en spændende pointjagt. Vinderne blev kåret den 7. oktober og fik festligt besøg af en lokalpolitiker og projektets medarbejdere. Region Midtjylland, Region Nordjylland står sammen med trafikselskaberne Midttrafik og NT bag kampagnen.
Elever fra Lundgårdskolen er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Lundgårdskolen i Herning har på fem uger transporteret sig 951 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Ringkøbing Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Ringkøbing Skole, Afd. Alkjær har på fem uger transporteret sig 909 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen tredjepladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Hornbæk Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6.B på Hornbæk Skole har på fem uger transporteret sig 937 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen andenpladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


