Postdoc får fellowship via Knæk Cancer-indsamling
Naziia Kurmasheva fra Aarhus Universitet modtager et postdoc-fellowship på godt 2,3 millioner kroner fra Kræftens Bekæmpelses pulje "Unge talentfulde kræftforskere" til at undersøge utraditionelle behandlingsmuligheder mod lungekræft.

Med en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse får Naziia Kurmasheva nu mulighed for at fortsætte sin forskning ved Institut for Biomedicin de næste tre år, hvor hun vil undersøge muligheden for at anvende onkolytisk viroterapi som en alternativ behandlingsstrategi mod multiresistent lungekræft.
"Min forskning forbinder felter som cellebiologi, virologi, immunologi, kræftbiologi og vævsteknologi. Sammen med mine kolleger forsøger jeg at forstå samspillet mellem basale cellulære funktioner såsom energiforsyning og immunresponser i henholdsvis raske celler og kræftceller,” forklarer Naziia Kurmasheva og uddyber:
”Immunometaboliske ændringer i kræftceller kan udgøre en barriere for konventionelle behandlinger, og en bedre forståelse af disse ændringer kan derfor skabe muligheder for innovative strategier til bedre behandling,".
Naziia Kurmashevas forskning kan i første omgang få betydning for både forskerkolleger og klinisk personale, som arbejder med udvikling af ny behandling af multiresistente kræftsygdomme. På længere sigt håber hun, at forskningen vil hjælpe patienter med lungekræft til et reelt alternativ, når den traditionelle behandling ikke virker.
Unge Talentfulde Kræftforskere-bevillingen er på 2.325.000 kroner over tre år.
Kontakt
Postdoc og ph.d. Naziia Kurmasheva
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
E-mail: naziia@biomed.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Christian Fynbo Christiansen bliver ny leder af Institut for Klinisk Medicin18.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor og overlæge overtager pr. 1. maj 2026 ledelsen af de største kliniske medicinske miljøer i Danmark.
Health-forsker modtager ”håndkirurgiens Oscar”20.11.2025 09:13:14 CET | Pressemeddelelse
Klinisk lektor Janni Kjærgaard Thillemann fra Institut for Klinisk Medicin modtager prisen Linscheid-Dobyns Excellence in Wrist Surgery Award. Prisen får hun for sin forskning i håndledskirurgi, og den regnes som en af de mest prestigefyldte inden for sit felt.
Professor fra Aarhus Universitet afslører nye fund i Adolf Hitlers DNA15.11.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
En DNA-analyse udført med bidrag fra Aarhus Universitet peger på, at Adolf Hitler både havde en usædvanligt høj genetisk disposition for flere neuropsykiatriske træk og en sjælden hormonel udviklingsforstyrrelse.
Lodtrækningsforsøg viser ingen evidens for uspecifikke vaccine-effekter12.11.2025 17:01:00 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk analyse af over 25 års forskning i uspecifikke vaccine-effekter viser, at fremtrædende forskere systematisk har overfortolket resultaterne fra deres lodtrækningsforsøg.
Danish basic research behind international medical breakthrough: New oral treatment may prevent dementia12.11.2025 12:59:02 CET | Press release
Researchers from DANDRITE at Aarhus University have played a central role in developing a new oral treatment that, for the first time ever, has shown promising results in a clinical trial involving patients – a breakthrough that appears capable of preventing and slowing the progression of frontotemporal dementia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum