Butikstyverier i Danmark når nye højder – konsekvenserne er massive!
21.1.2025 11:56:06 CET | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Antallet af butikstyverier stiger dramatisk og ventes at nå knap 28.000 anmeldelser i 2024 – en stigning på 13 % fra året før. Dette koster dagligvarebranchen over 2 milliarder kroner, og konsekvenserne mærkes bredt: fra øget økonomisk pres til utryghed blandt medarbejdere og kunder.

De Samvirkende Købmænd (DSK) har udarbejdet en række analyser, der belyser problemets omfang, konsekvenserne for branchen og nødvendigheden af handling. Butikstyverier er et voksende samfundsproblem og er i høj grad udtryk for et gevaldigt moralskred i befolkningen, hvor der desværre er en voksende accept af tyveri og hæleri.
Læs vores analyser og få indblik i, hvordan tyverierne påvirker detailhandlen og kræver både national og international indsats.
Herunder er en oversigt over en række af de analyser, som DSK har udarbejdet, som er til fri afbenyttelse. Er der behov for en opdatering og nyeste tal, står DSK naturligvis klar for at fremskaffe den nødvendige dokumentation.
Der er adgang til de fulde analyser og udspil ved at klikke på overskriften.
Analyser og udspil
Sikker Butik – 10-punktsplan mod færre butikstyverier
DSK har fremsendt en konkret 10-punktsplan til regeringen med en række initiativer, der vil kunne begrænse og vende udviklingen.
Der er behov for en række indsatser for at vende udviklingen. DSK har derfor præsenteret en fempunktsplan med i alt 18 konkrete forslag for bl.a. retsudvalget, der tilsammen skal bidrage til at vende udviklingen.
Butikstyveri koster dagligvarehandlen mere end to mia. kr. i 2024
Antallet af butikstyverier i Danmark fortsætter med at stige, og i 2024 forventes en yderligere stigning på 10-15 % i anmeldelser sammenlignet med 2023, som allerede var et rekordår. En svensk rapport anslår, at dagligvarebutikker i Sverige mistede varer for ca. 6 mia. SEK i 2023. Overført til danske forhold estimeres butikstyverier i dagligvarehandlen i Danmark at koste over 2 mia. kroner i 2024 – en markant stigning sammenlignet med DSK’s estimat fra 2023.
Butikstyverier: Danmark overgår nu Sverige
Antallet af butikstyverier i Danmark stiger fortsat i 2024 og forventes at ligge 13 % højere end 2023, som allerede var et rekordår. I modsætning hertil oplever Sverige et fald i butikstyverier i 2024. Historisk har butikstyverier været mere udbredte i Sverige, men den kraftige stigning i Danmark betyder, at Danmark nu forventes at overhale Sverige i antal butikstyverier pr. 1.000 indbyggere.
Butikstyveri: Et internationalt problem
Antallet af anmeldte butikstyverier i Danmark er steget markant og nåede over 7.100 i andet kvartal 2024 – det højeste siden 2000. Med et stort mørketal koster butikstyverier dagligvarehandlen op mod 2 mia. kr. årligt. Lignende stigninger ses i flere nabolande, hvor butikstyverier i 2023 steg med op til 66 % sammenlignet med to år før. Udviklingen, der har en tydelig international dimension, kræver en fælles indsats.
Danskerne ser blidt på butikstyveri
En DSK-undersøgelse viser at næsten fire ud af ti danskere accepterer butikstyveri i en vis grad, og hver tiende mener, det kan forsvares helt eller delvist. Denne øgede accept kan være en medvirkende årsag til den kraftige stigning i butikstyverier og er et udtryk for et kedeligt moralskred.
Hverdagens kriminalitet er generelt faldende – undtagen butikstyveri
Der var i 2024 fornyet politisk fokus på den borgernære kriminalitet herunder tyveri, indbrud, butikstyveri og hæleri. Antallet af både anmeldte tyverier og anmeldte indbrud er i betydelig grad nedadgående. Omvendt forholder det sig med butikstyverier og hælerier.
Danskerne: Det er for nemt at være butikstyv
DSK har estimeret, at butikstyverier i dagligvarehandlen i Danmark kan koste op mod 2 mia. kroner. I en repræsentativ befolkningsundersøgelse, som Norstat har foretaget for DSK, peger næsten halvdelen på, at det er for nemt at være butikstyv. Og ligeledes næsten halvdelen peger på, at de ikke oplever, at politiet gør nok for at bekæmpe butikstyverierne.
Danskerne: Butikstyverier kan true sammenhængskraften
Ifølge en undersøgelse fra DSK ser 44 % butikstyveri som en trussel mod lokalsamfundet, og mange mener, der gøres for lidt for at bekæmpe problemet. Foruden at være til åbenlys frustration for købmændene landet over, kan det stigende antal butikstyverier også have videre konsekvenser for lokalsamfundene. Det kan f.eks. skabe utryghed blandt borgerne eller decideret skade sammenhængskraften i et lokalsamfund.
Butikstyveri er blevet et hverdagsfænomen
En DSK-undersøgelse viser, at to tredjedele af købmænd har oplevet tyverier inden for den seneste uge, og over 70 % rapporterer en stigning i både antal og værdi af stjålne varer det seneste år. Dette skaber behov for øget sikkerhed, som medfører omkostninger og gener for både butikker og kunder.
Butikkerne har store udfordringer med udenlandske butikstyve
Butikstyveri er stigende i Danmark og har nået det højeste niveau i over 20 år. En DSK-rundspørge viser, at mange købmænd oplever flere tyverier, og en betydelig del af butikstyvene vurderes at være udenlandske statsborgere. I 2022 var omkring en tredjedel af de dømte for butikstyveri udlændinge, en markant stigning fra under en fjerdedel for 25 år siden.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkOm De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum