Vedbækfundene fylder 50 og flytter for en stund
21.1.2025 14:15:37 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
I 2025 fejres 50-årsjubilæet for Vedbækfundene med en særudstilling fra 1. marts, inden de flyttes til Nationalmuseet for forskning. Resultaterne skal bidrage til et nyt museum for de unikke fund fra jægerstenalderen.

Lørdag den 1. marts er det præcis 50 år siden, at det første 7000 år gamle menneskekranie fra jægerstenalderen dukkede frem ved Vedbæk Skole og Vedbæk Station. Herefter fulgte fundet af bl.a. af en kvinde og et barn på en svanevinge. Fundene viste sig at være – og er stadig – blandt verdens mest enestående, fineste og bedst udforskede gravpladser og bopladser fra jægerstenalderen, og Vedbækfundene har potentiale til at blive UNESCO Verdensarv.
Rudersdal Museer fejrer 50-året for de spektakulære Vedbækfund med en særudstilling, der kan ses fra 1. marts frem til 30. april 2025 på det nuværende museum i Gl. Holte. Herefter rykker udstillingen midlertidigt til Vedbæk.
Særudstilling peger frem mod nyt museum
Særudstillingen om Vedbækfundene vil have et stærkt fokus på alt det, som et nyt museum til Vedbækfundene skal kunne, og vil fokusere særligt på moderne forskningsmetoder og undersøgelser.
Udstillingen bliver desuden sidste chance for at se de udstillede skeletter i den oprindelige udstilling i Gl. Holte. Fundene skal nemlig være genstand for forskning ved Nationalmuseets bevaringsafdeling. Når skeletterne til maj forlader Gl. Holte for at rykke til Nationalmuseet, lukker den oprindelige udstilling, som siden 1984 har holdt til i en længe ved Gl. Holtegaard.
Ambition om nyt museum i Vedbæk
Rudersdal Kommune har længe haft ønske om at opføre et nyt museum i international klasse til Vedbækfundene, hvor de enestående fortællinger om jægerstenalderen, livet omkring fjorden, klimaforandringer, samfunds- og familiestrukturer, kulturmøder, folkevandring og spørgsmålet om, hvor vi stammer fra, kan foldes ud.
Det nye museum skal opføres ved Vedbæk Station på kanten til Maglemosen, hvor stenalderjægerne levede og døde for 7000 år siden – og selvsamme sted, som arkæologerne fandt de oprindelige individer.
Rudersdal Museer arbejder på et midlertidigt udstillingssted nær Vedbæk Skole, der åbner efter sommerferien. Her kan skoleklasser, børnehaver og kommunens interesserede borgere komme på besøg, indtil det nye museum er etableret. Mens skeletterne undergå forskning, vil det altså fortsat være muligt at udforske jægerstenalderen i det midlertidige udstillingssted i Vedbæk fra september.
Følg med i processen
Følg med i processen undervejs på Rudersdal Museers hjemmeside, på siden Nyt museum til Vedbækfundene, sociale medier og i den midlertidige udstilling i Vedbæk fra september.
Nøgleord
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
Borgmester sygemeldt1.9.2026 10:02:22 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes borgmester Ann Sofie Orth er sygemeldt, og viceborgmesteren overtager midlertidigt posten.
Høstmarked på Mothsgården30.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets ældste landsted inviterer til høstmarkedet ”SMAG … på Rudersdal” søndag den 6. september kl.11.00-16.00. Kom forbi til en hyggelig dag med boder, musik og smagsprøver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum