Gruskasser skal hjælpe lastbiler, der er kørt fast i vintervejret
30.1.2025 07:40:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Når lastbiler sætter sig fast på vinterglatte frakørselsramper, kan det hurtigt skabe lange køer og forsinkelser. Nu genopliver Vejdirektoratet en tidligere løsning, der giver chaufførerne mulighed for at hjælpe sig selv – hurtigt og enkelt.

En fastkørt lastbil i vinterføre kan være nok til at lamme trafikken på en travl motorvejsrampe. Derfor prøver Vejdirektoratet som et forsøg denne vinter at stille grus til rådighed, så chaufførerne selv kan skaffe sig vejgreb og komme videre.
Som en del af forsøget er der opsat 41 orange gruskasser langs statsvejene på særligt udsatte frakørslesramper. Gruskasserne indeholder en blanding af grus og salt, der kan give bedre vejgreb, når chauffører selv spreder det under deres trækkende hjul.
”Ofte kan små tiltag gøre en stor forskel. Muligheden for at smide grus på vejen på en vinterdag er et af vintertjenestens små tiltag, som jeg forventer vil gøre en forskel. Der er ingen, der ønsker at sidde fast på grund af glatte veje, og hvis det kan afhjælpes med en skovlfuld grus, så er det en god løsning på at holde hjulene i gang,” siger transportminister Thomas Danielsen.
Hjælp til selvhjælp
Forsøget er ikke nogen revolution for vinterbekæmpelsen, men det kan forhåbentlig virke som en håndsrækning til chauffører i pressede situationer, hvor ventetiden ellers vil kunne føre til lange kødannelser.
”Vi ser det som en enkel og praktisk løsning, der måske kan lette trafikken i vinterperioden. Samtidig er vi opmærksomme på, at tiltaget ikke løser alle udfordringer – men vi håber, det kan gøre en lille forskel og være en effektiv løsning i nogle situationer. Vi kører selvfølgelig stadig ud og rydder ramper. Tiltaget er udelukkende et supplement til den normale snerydning,” siger Tania Udengaard Sørensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet vil evaluere på forsøget efter vinterperioden, hvor erfaringerne fra chauffører og vintertjenesten vil blive samlet op. Hvis erfaringen viser, at gruskasserne bliver flittigt brugt, kan der opsættes flere næste vinter.
Øvrige tiltag
Blandt øvrige tiltag har Vejdirektoratet klargjort en række specialplove med stålskær – såkaldte udkasterplove, der i folkemunde også kaldes ”trompetplove”. Disse er placeret på strategiske udvalgte steder og kan flyttes efter behov. De er særligt velegnet til at fjerne fastkørt is og sne og kan samtidig fjerne større mængder af sne fra vejbanen.
Derudover er der nu dedikeret saltspredere, som udelukkende anvendes til at køre med en blanding af salt og grus. Særligt i perioder med længerevarende hård frost, hvor salt har begrænset virkning, er dette et effektivt tiltag til at forbedre vejgrebet på udsatte ramper og vejstigninger.
Endelig har Vejdirektoratet etableret et samarbejde med DTL-Selvkørernetværk, hvor vognmænd har mulighed for at ringe ind til Vejdirektoratets Driftscentral direkte og rapportere om manglende snerydning, glatføre og andre udfordringer.
Nøgleord
Kontakter
Tania Udengaard SørensenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 12tus@vd.dkTransportministeriets pressetelefon
Tlf:33 11 00 14Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder



Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum