7 ud af 10 danske boligejere har ikke foretaget forbedringer på deres bolig mod vejrskader
Mange danske boligejere ved godt, hvad de kan gøre for at sikre deres bolig mod vejrrelaterede skader. Alligevel har 7 ud af 10 ikke gjort det, og de forventer heller ikke at gøre det indenfor de næste fem år, viser en ny undersøgelse.
Klimaforandringerne er en realitet, og en stor del af boliger i Danmark er i høj risiko for oversvømmelser. Alligevel har hele 71 pct. af de danske boligejere ikke foretaget forbedringer på deres bolig, som skal minimere risikoen for vejrrelaterede skader indenfor de seneste fem år, selvom en stor del godt ved, hvad de kan gøre for at sikre deres bolig mod klimaskader. Det viser en ny undersøgelse af Yougov på vegne af forsikringsselskabet Alm. Brand.
Næsten halvdelen af boligejerne (48 pct.) ved, hvordan de kan sikre deres bolig imod vandskader og stormskader, mens hele 56 pct. ved, hvordan de sikrer sig mod frostskader på rør.
”Mange danske boligejere har den nødvendige viden om, hvordan de selv kan sikre deres bolig mod vejrrelaterede skader. Derfor er det positivt, at 27 pct. har fået foretaget skadesforebyggende tiltag på deres bolig, men når 71 pct. af boligejerne fortsat ikke har gjort det, er det klart, at de er mere udsatte ift. at blive ramt af vejrrelaterede skader,” siger Jan Graversgaard, der er direktør for Bygning, Løsøre, Indbo & Rejse i Alm. Brand.
Derudover svarer 73 pct. af boligejerne i undersøgelsen, at de heller ikke forventer at gennemføre skadeforebyggende tiltag de kommende 12 måneder, der skal minimere risikoen for vejrrelaterede skader på boligen.
Det kan måske hænge sammen med, at 78 pct. af boligejerne tror, at deres bolig er tilstrækkeligt sikret til at holde til voldsomt vejr de næste fem år. Ifølge Jan Graversgaard vidner det om, at der fortsat er et stykke vej i forhold til at øge boligejernes risiko-bevidsthed:
”Klimaforandringerne er allerede en realitet og påvirker rigtig mange danskere. Det så vi med stormfloden i 2023, men også i 2024 har vi fået rigtig meget nedbør. I det lys er det en smule overraskende, at så mange danske boligejere ikke har fået lavet skadesforebyggende tiltag på deres bolig eller planlægger at gøre det.”
Det anslås ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension, at danskerne alene i 2023 var ramt af klimarelaterede skader for over 3 mia. kr.
Regeringen genindfører håndværkerfradraget i 2025, som bl.a. målrettes klimasikring.
Ifølge Jan Graversgaard kan man som boligejere gøre en række konkrete forholdsregler ift. at undgå vejrskader.
Læs mere her, hvordan man kan forebygge skader i forbindelse med storm: https://www.almbrand.dk/forebyg-skade/bolig/storm/
Læs mere her, hvordan man kan forebygge skader i forbindelse med skybrud: https://www.almbrand.dk/nyheder-og-presse/seneste-nyt/2023/5/skybrud-pa-vej-det-skal-du-gore/
Læs mere her, hvordan man kan forebygge skader i forbindelse med fr ost: https://www.almbrand.dk/forebyg-skade/bolig/Vinterklar/
Fakta:
- Har du inden for de sidste fem år fået foretaget forbedringer på din bolig, som skal minimere risikoen for vejrrelaterede skader? Du kan markere flere svar:
- Ja, jeg har selv foretaget skadesforebyggende tiltag: 14 %
- Ja, jeg har fået professionelle til at foretage skadesforebyggende tiltag: 13 %
- Nej: 71 %
- Ved ikke: 3 %
- Forventer du at gennemføre skadeforebyggende tiltag de kommende 12 måneder, der skal minimere risikoen for vejrelaterede skader på boligen?
- Ja: 14 %
- Nej: 73 %
- Ved ikke: 13 %
- Tror du, at din bolig er sikret i tilstrækkelig grad til at kunne holde til voldsomt vejr de kommende fem år?
- Ja: 78 %
- Nej: 8 %
- Ved ikke: 14 %
- Ved du, hvad du kan gøre for at sikre din bolig imod følgende vejrelaterede skader? - Vandskader som følge af oversvømmelse eller stormflod
- Ja: 48 %
- Nej: 40 %
- Ved ikke: 13 %
- Ved du, hvad du kan gøre for at sikre din bolig imod følgende vejrelaterede skader? - Stormskader på huset
- Ja: 48 %
- Nej: 40 %
- Ved ikke: 12 %
- Ved du, hvad du kan gøre for at sikre din bolig imod følgende vejrelaterede skader? - Tørkerevner i murene
- Ja: 28 %
- Nej: 57 %
- Ved ikke: 14 %
- Ved du, hvad du kan gøre for at sikre din bolig imod følgende vejrelaterede skader? - Frostskader på rør
- Ja: 56 %
- Nej: 35 %
- Ved ikke: 9 %
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af forsikringsselskabet Alm. Brand under Alm Brand Group. Der er i alt gennemført 1040 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 15-22 October 2024.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Varsel om årets første skybrud på Sjælland: Forsikringsselskab sender SMS’er til kunder for at forebygge skader i hjemmet7.6.2025 17:25:21 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret varsler risiko for lokale skybrud på Sjælland og Lolland-Falster fra søndag morgen og frem til eftermiddagen. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet.
Skybrudssæson: Sådan undgår du skader på din bolig6.6.2025 08:11:40 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år har været nogle af de vådeste nogensinde målt. Nye tal viser, at skybrud og stormfloder allerede har kostet samfundet milliarder, og fremtidens vejr tegner endnu mere ekstremt.
Alm. Brand advarer: En måneds regn på vej i resten af maj. Kan give skader på din bolig25.5.2025 14:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Alm. Brand advarer nu danskerne om øget risiko for vandskader, når TV2 Vejret varsler mellem 30-50 mm regn resten af maj. Her kommer selskabet med gode råd til, hvad du kan gøre for undgå skader i hjemmet.
Alm. Brand sender 5000 sms’er ud for at advare kunder om skybrud i Nordjylland og vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst21.5.2025 15:47:15 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst og risiko for skybrud i Nordjylland. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer danskerne til at tage deres forholdsregler for at beskytte deres bolig og ejendele.
Alm. Brand advarer: Brug af ukrudtsbrændere kan i værste fald føre til milliondyre skader16.5.2025 09:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordhøjt tørkeindeks får forsikringsselskabet Alm. Brand til at advare om at bruge ukrudtsbrændere, når der er så tørre forhold, som der er i det meste af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum