DI-topchef efter Trumps tale: Europa skal ruste sig til en turbulent tid
Donald J. Trump er netop blevet indsat som USA’s 47. præsident. I sin indsættelsestale varslede han igen ’America First’. Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, udtaler som reaktion på Præsident Trumps indsættelse og tale:
- Vi lever i en turbulent tid med en del uforudsigelighed for Danmark og danske interesser. Men allerede nu kan vi slå fast, at Europa skal stå sammen som aldrig før.
- Aldrig har det været vigtigere med et handlekraftigt og sammentømret Europa, og der kan nu ikke længere herske nogen tvivl om, at vi populært sagt er mere ’alene hjemme’ og i højere grad skal tage ansvar for egne interesser.
- Talen viste en amerikansk præsident med enorm selvtillid, og som tydeligvis besidder en stor magt. Han sætter Amerika først, og det må vi forholde os til.
- Vi skal holde fast i USA som vores vigtigste allierede og samhandelspartner, men vores europæiske skuldre skal løfte mere, siger Lars Sandahl Sørensen.
Præsidenten nævnte i sin tale, at han ville bruge told og skatter rettet mod fremmede lande til at berige amerikanerne, uden at han konkretisere det yderligere.
- Vi skal ikke drage forhastede konklusioner, og ingen er tjent med en handelskrig – hverken Europa eller USA. Europa har brug for USA, ligesom USA har brug for Europa, og vi har en fælles interesse i at udvikle vores samarbejde. Det er også en forretningsmand, som er vant til at forhandle, der taler, så lad os se, hvor det lander. Men hvis Trump ikke vælger dialogens vej, skal Europa stå samlet og respondere i fællesskab, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.
- Situationen kalder på køligt overblik og rettidig omhu. Dansk erhvervsliv er vant til at navigere i omskiftelige farvande og vilkår, og det kan vi også de næste fire år, selvom bølgerne med garanti kommer til at gå højt. Trump har været præsident tidligere, hvor både dansk, europæisk og amerikansk erhvervsliv klarede sig godt, så vi sætter os ikke over i hjørnet med hænderne i skødet, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Frihandlen globalt er under forandring. Det har stor betydning for danske virksomheder, for de handler overalt på kloden til stor gavn for alle os danskere. Vi skal forberede os på forskellige scenarier både som virksomheder og som samfund, og vi skal som lille og åben økonomi altid sørge for at holde os spilbare, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressechef, underdirektør Søren Langelund, tlf. 20919335, e-mail slan@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Forsvaret skal finansieres forsvarligt4.2.2025 14:15:38 CET | Pressemeddelelse
Verden er forandret, og derfor er det nødvendigt at investere mere i forsvar og sikkerhed. For at finansiere det skal Danmark øge reformtempoet, effektivisere det offentlige med 1 % om året, styrke erhvervslivet og få flere i arbejde, lyder det nu fra Dansk Industri.
Nyt grønt politisk hattrick kan sætte skub i den grønne omstilling31.1.2025 10:30:22 CET | Pressemeddelelse
På en ellers grå og mørk fredag er der tændt et grønt håb med regeringens beslutninger om en ny støttemodel for udbygningen af dansk havvind, kortlægning af den kommende brintinfrastruktur og Energiø Bornholms skæbne. DI Energi, der repræsenterer den danske energibranche, glæder sig over de vigtige politiske beslutninger, der giver et stort rygstød til hele den grønne branche.
DI: EU-rapportering om bæredygtighed har taget overhånd30.1.2025 06:00:14 CET | Pressemeddelelse
EU-krav til virksomhederne om at rapportere om f.eks. bæredygtighed har taget overhånd. Reglerne er for administrativt tunge og alt for ufokuseret. Det mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
DI-topchef: Nyt konkurrenceevnekompas skal pege mod vækst i EU29.1.2025 13:33:44 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen vil fjerne bøvlede regler, byrder og overflødigt bureaukrati, der truer erhvervslivets konkurrenceevne. Med det nye konkurrenceevnekompas vil EU vise vej til vækst i Europa, som Dansk Industri (DI) og dansk erhvervsliv længe har efterspurgt.
Knap 1000 skal se: AI-robotterne kommer29.1.2025 11:05:48 CET | Presseinvitation
Stærke robotarme har travlt med at løfte, svejse og male ude på virksomhederne. Men nu kommer næste generation, udrustet med kunstig intelligens, som kan løse langt mere avancerede opgaver, som der før skulle mennesker til for at klare. Dansk Industri sætter nu det meste af en dag af til at drøfte perspektiverne, og foreløbig har knap 1000 deltagere tilmeldt sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum