Comwell og Smukfest er blevet legekammerater
Festivalgæsterne på Danmark smukkeste festival kan nu opleve en Comwell-hoteloplevelse i miniformat under dette års Smukfest. Comwell og den skanderborgensiske festival har nemlig indgået et flerårigt strategisk partnerskab, som forener et fælles ønske om at skabe mindeværdige oplevelser for mødet mellem mennesker i inspirerende rammer.

Ud fra idéen "En Comwell-hoteloplevelse i miniformat på Danmarks smukkeste festival" tilbydes festivalgæsterne på Smukfest – i det populære camp-område Sølund Midt – en unik mulighed for komfortabel overnatning med morgenmad. En service som Comwell er vant til at levere på kædens hoteller for mange tusinder af gæster hvert eneste år.
"Vi glæder os til at folde samarbejdet ud med Smukfest og rykke vores velkendte hoteloplevelse ud i et andet miljø for en stund. Vi ser et godt målgruppematch, så det er en fantastisk mulighed for at bringe nogle af vores egne spidskompetencer, der handler om tryghed, værtsskab og nærvær, i spil i nye omgivelser,” fortæller Michael Hansen, Kommerciel Direktør i Comwell Hotels, og fortsætter:
”Vi glæder os til at skabe et hyggeligt åndehul for gæsterne og vise, hvordan Comwell også her bidrager til unikke og berigende øjeblikke.”
Lidt ligesom et hotelværelse
Comwell-området, der består af en reception med Comwells dygtige medarbejdere og i alt 75 tenthouses med plads til to i hver, står i et indhegnet område og henvender sig specifikt til gæsten, der ønsker at kombinere fest med komfort og forkælelse. Teltene har ‘lås på døren’, en lille lampe, bløde dyner og puder samt strømstik til opladning af telefonen.
”Det er lidt ligesom et hotelværelse – med alt hvad du behøver for at få en god nats søvn plus morgenmad. Området byder desuden på et fællesområde, hvor du kan slappe af med vennerne og planlægge dagens festivaleventyr,” lyder det fra Michael Hansen.
Godt match med Smukfests DNA
Også Smukfest udtrykker begejstring over det nye partnerskab, som skal være med til at gøre festivaloplevelsen endnu bedre.
"Vi er glade for at få Comwell ombord som legekammerat. Hotelkædens stærke fokus på sublimt værtskab passer perfekt ind i vores forenings DNA. Sammen vil vi skabe magiske øjeblikke, hvor gæsterne både kan feste igennem og lade op til en ny dag i ekstra komfortable festivalrammer. Et koncept, der er oplagt for mange af vores endagsgæster," lyder det fra Allan Baunsgaard, Marketing- og Partnerskabsansvarlig på Smukfest.
Comwell og Smukfest er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på festivalkonceptet, der også vil indeholde elementer fra hotelkædens stærke møde- og konferenceunivers.
Nøgleord
Kontakter
Signe Kamper KankelborgPR- og Kommunikationschef
Tlf:+45 2332 8577skk@comwell.comOm Comwell
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.800 værelser samt 370 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
”Jeg er så privilegeret, at jeg får penge for min hobby”12.3.2025 09:33:51 CET | Nyhed
Dennis Strøbæk er en person, der (helst) aldrig siger nej. For I hans optik er der er ikke noget, der ikke kan lade sig gøre. Også når gæsterne har vilde ønsker.
”Det er kun fantasien, der sætter grænser”10.3.2025 06:30:00 CET | Nyhed
Kathrine Brinkløv er Venue Chef på Comwell Centralværkstedet, hvor der er højt til loftet, togskinner i gulvet og en rustik charme, der allerede har gjort stedet til en favorit, når det gælder konferencer, møder og events. Med sig i bagagen har Kathrine en international karriere og et tårnhøjt ambitionsniveau – både for stedet, gæster og fremtidens arrangementer.
Comwell sikrer sig igen stærk position i den offentlige sektor5.3.2025 15:07:16 CET | Pressemeddelelse
Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels ser frem til fortsat at byde offentlige institutioner velkommen på kædens hoteller og venues i hele landet. Comwell har fået 11 hoteller med på den kommende SKI-aftale for konferencer, seminarer og møder for statslige, regionale og kommunale kunder, som træder i kraft den 10. maj 2025.
Et kvart århundrede i Comwell21.2.2025 07:30:21 CET | Nyhed
Frederik Jelstrup, F&B Direktør i den danskejede hotelkæde Comwell Hotels samt hoteldirektør på Comwell Bygholm Park, har 25-års jubilæum. Den 21. februar 2025 markerer en ganske særlig milepæl for Frederik Jelstrup, hoteldirektør på Comwell Bygholm Park og F&B Direktør i Comwell Hotels. I et kvart århundrede har han været en del af den danskejede hotelkæde, og hans rejse i koncernen har været præget af lysten til at skabe forandring og en stålfast tro på, at når både hotel, medarbejdere og gæster smiler, så går alting op i en højere enhed.
Comwell Rebild Bakker tættere på naturen3.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Midt i et stykke af Danmarks smukkeste natur syd for Limfjorden og blot 20 minutters kørsel fra Aalborg, ligger Comwell Rebild Bakker, som har været en del af den danskejede hotelkæde, Comwell Hotels, siden 1997. Nu kan hotellet se frem til en opgradering i løbet ad 2025 til gavn for både forretningsgæster og gæster, der besøger hotellet i privat regi. Både fællesarealer og udvalgte værelser skal renoveres. Men mest af alt skal den omkringliggende og enestående natur være en naturlig forlængelse af hotellet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum