KL: Ny aftale tager første skridt mod en bedre balance på socialområdet
Ny politisk aftale på socialområdet skal være med til at sikre udsatte borgere mere hjælp for pengene og en bedre økonomisk balance i kommunerne. Formand for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbek, glæder sig over aftalen og opfordrer til yderligere tiltag.
Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har i dag indgået en aftale om en række tiltag på social- og handicapområdet.
Aftalen udspringer af den politiske rammeaftale fra foråret 2024 og den efterfølgende økonomiaftale mellem KL og regeringen. Aftalen indeholder bl.a. en ny model for et mere risikobaseret socialtilsyn og en beløbsgrænse for meromkostninger på valg af alternativt tilbud.
I KL glæder formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, sig over den nye aftale:
”Jeg er glad for, at aftalepartierne tager ansvar og med dagens aftale sikrer, at vi nu tager et afgørende første skridt mod at få skabt en bedre balance på socialområdet. En balance, der skal sikre, at vi bedre kan give de mest udsatte borgere den rette hjælp – samtidig med, at vi stadig har ressourcer til at hjælpe alle dem, der har brug for al den anden velfærd i vores samfund,” siger Ulrik Wilbek og fortsætter:
”De tiltag, der ligger i dagens aftale, har vi efterspurgt i lang tid. For selvom bedre styringsmuligheder godt kan lyde lidt teknisk og langt fra borgernes hverdag, handler det jo netop om at sikre, at vi har råd til at hjælpe endnu flere sårbare og udsatte borgere. Fordi vi får bedre muligheder for at kunne bruge vores ressourcer på kerneopgaven og holde hånd i hanke med, at vi kan få mest og bedst mulig hjælp ud af borgernes skattekroner.”
Behold arbejdstøjet på
Den nye politiske aftale sker på et bagtæppe af, at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde i perioden 2018-23 er steget med hele 6,2 mia. kroner. Derudover viser KL’s foreløbige prognose for de første ni måneder af 2024, at stigningen er fortsat med foreløbig 1 mia. kroner.
Trods de gode initiativer i dagens aftale fremhæver Ulrik Wilbek derfor også, at arbejdet langt fra er ovre:
”Dagens aftale er et godt første skridt. Men når vores udgifter bare fortsætter himmelflugten – og uden vi kan styre, om pengene faktisk hjælper borgerne bedst muligt – ja, så skal der mere til. Derfor vil jeg også opfordre aftalepartierne til at beholde arbejdstøjet på og komme i mål med resten af de tiltag, der er givet håndslag på,” siger Ulrik Wilbek og fortsætter:
”Vi har ikke mindst brug for en forenkling af reglerne for merudgiftsydelsen og bedre demokratisk kontrol med hjemløseområdet, så de private tilbud ikke længere selv kan bestemme serviceniveauet. Og så ser vi frem til at få lavet en ny og gennemsigtig takstmodel, så kommunerne langt bedre kan vurdere sammenhængen mellem prisen på et tilbud og kvaliteten af den hjælp, borgerne får.”
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Overenskomstforhandlinger skal understøtte den kommunale velfærd16.12.2025 14:16:43 CET | Pressemeddelelse
I dag lyder startskuddet til overenskomstforhandlingerne for omkring en halv million kommunalt ansatte. KL går til forhandlingerne med et ønske om at udvikle attraktive arbejdspladser og sikre, at vi kan levere en rigtig god velfærd til borgerne.
Invitation til OK26 kravsudveksling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet11.12.2025 10:00:54 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 16. december udveksler KL og Forhandlingsfællesskabet krav til overenskomstforhandlingerne 2026 for omkring 500.000 kommunalt ansatte. KL’s chefforhandler, Sofia Osmani, og formand for Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, vil i den forbindelse sige et par ord om de kommende forhandlinger og efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Det finder sted den 16. december kl. 14.00-14.30 i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København. Interesserede journalister kan tilmelde sig ved at skrive til KL’s pressechef Line Oxholm på lnt@kl.dk senest den 15. december kl. 10.00.
Vigtigt fokus på velfærdskriminalitet i nyt politiforlig4.12.2025 15:13:11 CET | Pressemeddelelse
KL kvitterer for, at der i aftalen om et nyt politiforlig lægges op til en styrket indsats mod velfærdskriminalitet og for første gang afsættes dedikerede ressourcer til opgaven. Vi har brug for at sætte alle sejl ind på at komme den organiserede kriminalitet til livs, lyder det.
KL: Nu kan næste fase af den grønne trepart komme i gang3.12.2025 14:48:05 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger er godt nyt for fremdriften i de lokale treparters arbejde med at forandre Danmarks arealer.
Der findes bedre modeller til at beskytte vores drikkevand end at melde kommunerne til Ankestyrelsen28.11.2025 10:35:57 CET | Pressemeddelelse
KL foreslår at indføre et statsligt forbud mod brug af pesticider nær drikkevand for at komme hurtigt i mål med at beskytte drikkevandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum