Statsrevisorerne udtrykker skarp kritik af tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden
I dag har Statsrevisorerne offentliggjort Rigsrevisionens beretning om tilsynet med muslingefiskeri i Limfjorden. Rigsrevisionen konkluderer, at den daværende Fiskeristyrelse har ført et kritisabelt tilsyn med muslingefiskeriet, hvilket minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) tager til efterretning. Der er allerede igangsat en række tiltag på baggrund af kritikken, og der vil blive fulgt yderligere op i de kommende forhandlinger om fremtidens erhvervsfiskeri.
I april 2024 bad statsrevisorerne Rigsrevisionen om at undersøge, om den daværende Fiskeristyrelse i perioden 2019-2024 havde ført et tilfredsstillende tilsyn med muslingefiskeri i Limfjorden. Det skete i forlængelse af en række historier i medierne om den daværende Fiskeristyrelses forvaltning af motorkraftområdet og kontrol af redskaber.
Rigsrevisionen er nu klar med sin beretning, der konkluderer, at den daværende Fiskeristyrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) har ført et kritisabelt tilsyn med muslingefiskeriet i Limfjorden. Rigsrevisionen bemærker, at konsekvensen af dette er, at der er risiko for, at muslingefiskeriet har påført unødig skade på havmiljøet og ikke har været bæredygtigt. Rigsrevisionen konkluderer, at der er ført et kritisabelt tilsyn med muslingefiskeriet i Limfjorden.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
"Kritikken af tilsynet med muslingefiskeriet i Limfjorden, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kommer med i dag, tager jeg til efterretning. Der var allerede fokus på den mangelfulde forvaltning af motorkraftområdet sidste år, hvor den daværende Fiskeristyrelse udarbejdede en grundig gennemgang af forvaltningen på området, og jeg lancerede i den forbindelse en række tiltag, som allerede har rettet op på flere af de punkter, der kritiseres i beretningen. Derudover går vi snart i gang med forhandlingerne om fremtidens erhvervsfiskeri, hvor vi også vil se på, hvordan vi fra politisk hold sikrer, at styrelsen får rettet også på de nye kritikpunkter. Jeg tager selvsagt både kritikken og den nødvendige opfølgning meget alvorligt.”
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil udarbejde en samlet skriftlig status på de igangsatte tiltag i starten af 2025, der vil blive oversendt til Folketinget.
Fakta:
- Muslingefiskeriet i Danmark foregår blandt andet i Limfjorden.
- I 2023 blev der fisket ca. 14.000 tons blåmuslinger og ca. 4000 tons hjertemuslinger i Limfjorden.
- Muslingefiskeri foregår med et redskab, der skraber muslingerne op fra havbunden.
- DTU Aqua har beregnet, at der i gennemsnit årligt fiskes efter muslinger på 42,4 kvadratkilomenter i Limfjorden. Det svarer til ca. tre pct. af Limfjordens areal.
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oversendte den 12. september 2024 et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fra DTU Aqua om, hvorvidt mangelfuld kontrol af motorkraft har haft en indvirkning på havmiljøet i Limfjorden.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mindre madspild: Nu bliver det lettere at donere overskudsmad8.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at luge ud i regler, der spænder ben for donation af fødevarer. En ændret fortolkning af reglerne for donation af overskudsmad skal skabe bedre og mere enkle rammer for fødevarevirksomheder i Danmark og samtidig styrke kampen mod madspild.
Fødevareminister samler EU om fremtidens dyrevelfærd1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første land i mange år slår Danmark dørene op til en stor dyrevelfærdskonference i Bruxelles. På dagsordenen er visionerne for fremtidens dyrevelfærd frem mod 2050.
Dansk formandskab leverer EU-forenklingspakke på landbrug11.11.2025 09:09:16 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har forhandlet en aftale på plads med Europa-Parlamentet om en forenklingspakke på landbrug. Aftalen indeholder en række tiltag, der kommer danske landmænd til gode.
Fødevareministeren ved COP30: Danmarks grønne trepart inspirerer globalt10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) deltager i denne uge ved FN's internationale klimakonference COP30, hvor han repræsenterer Danmark og bl.a. deler erfaringer om den grønne trepart, som tiltrækker bred international opmærksomhed.
Fødevareminister åbner One Health konference med deltagelse af H.M. Dronningen5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en del af det danske EU-formandskab samler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) centrale aktører inden for One Health for at sætte fokus på sammenhængen mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum