Energinet udskifter og forstærker nordjysk elnet for 3,8 milliarder kroner
20.1.2025 11:34:31 CET | Energinet | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt, at Energinet investerer i ca. 100 km nyt højspændingsnet nord og syd for Limfjorden. Det sker med nedgravede kabler, og efterfølgende pilles nuværende elmaster og luftledninger ned. Projektet er en del af de såkaldte fremskyndelsesområder, som skal forkorte tidsplanen og sætte skub i udbygningen.

Grøn energiproduktion fra solceller og vindmøller og stærkt stigende elforbrug kræver, at elnettet udbygges og forstærkes. Derfor går Energinet nu i gang med endnu et projekt, der skal udvide kapaciteten i det nordjyske eltransmissionsnet og dermed fremtidssikre elnettets motorveje.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har godkendt, at Energinet investerer 3,8 milliarder kroner i nye 150 kV højspændingsforbindelser fra Vendsysselværket, over Klim Fjordholme til Mosbæk. Der lægges to parallelle 150 kV-forbindelser som kabler i jorden på en del af den ca. 100 km lange strækning, således at elnettet forstærkes.
Efterfølgende skal nuværende elmaster og luftledninger pilles ned. De blev sat op mellem 1967 og 1985 og er udtjente. Energinet vil også ombygge eksisterende højspændingsstationer i området, og nogle steder bygge helt nye stationer, så strømmen bedre kan fordeles rundt i området.
Fremskyndelsesområder sætter skub i den grønne omstilling
Et bredt flertal på Christiansborg lavede kort før jul en aftale, der sikrer, at der blandt andet sættes skub i udbygningen af det nordjyske elnet, så vindmøller, solceller og nyt elforbrug hurtigere kan blive tilsluttet.
“Inden vi kan begynde at grave nye kabler i jorden og efterfølgende fjerne de gamle master, skal en masse planlægningsarbejde og myndighedstilladelser på plads. Vi skal fx i dialog med kommunerne, og derefter kan vi begynde at tage kontakt til lodsejere, der kan blive berørt. Jeg kan sagtens forstå, at lodsejere og naboer, når de hører om det her nye projekt, gerne vil have en hurtig afklaring af, om de eventuelt kan få nedgravede kabler på deres jord, eller at de ønsker tidsplaner for nedtagning af master. Det bliver nok i løbet af foråret og sommeren 2025, at vi kan begynde at række ud til lodsejere og naboer”, siger seniorprojektleder Allan Vig Nielsen.
Flere udbygninger på vej
Udbygningen og forstærkningen af 150 kV-nettet er et af flere skridt, der skal fremtidssikre eltransmissionsnettet i Nordjylland.
Energinet offentliggjorde i juni Den Langsigtede Udviklingsplan 2024, som viser forventningerne til fremtidens behov, fx udbygning af solceller og vindmøller, elektrificering af industri, skibsdrift mm. Planen peger på, at der i de kommende år og årtier både er behov for udbygning af 150 kV og 400 kV-forbindelser samt nye højspændingsstationer.
Der er et stort nordjysk ønske om mere elnet for at styrke erhvervsudvikling og vækst, og når Energinet udbygger og forstærker eltransmissionsnettet sker det ikke kun til de aktuelle, kendte behov. Kapaciteten tilpasses, at der i fremtiden formentlig vil komme ny produktion eller storforbrug, vi ikke kender til i dag. Omvendt kan Energinet ikke udbygge elnettet, før der er en vis sikkerhed og dokumentation for, at der bliver brug for nye kabler, luftledninger eller højspændingsstationer.
FAKTA: TIDSPLAN FOR PROJEKTET
Projektering, udbud og myndighedstilladelser - i løbet af 2025 og 2026
Miljøgodkendelse og rettighedserhvervelser – fra slut 2026 til foråret 2029
Anlægsarbejde på højspændingsstationer, kabellægning og nedtagning af luftledninger – vinter 2027 – 2030
Projektet forventes at gå i drift i 2031.
Du kan læse mere om projektet på www.energinet.dk/nynetnordjylland
Kontakter
Allan Vig NielsenSeniorprojektlederEnerginet Eltransmission
Tlf:20567734alvni@energinet.dkOm Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Artillerivej på Amager forventes at genåbne for gennemkørende trafik i slutningen af juni2.6.2026 14:14:32 CEST | Pressemeddelelse
Energinets entreprenør NCC sætter nu gang i en række tiltag for at blive hurtigere færdig på Artillerivej, som har været spærret for trafik siden marts. Det skal være med til at lette presset på trafikken på Vestamager, og især på Vejlands Allé, hvor Energinets kabelarbejde gik i gang i sidste uge.
Energinet indfører ny model for større tilslutninger og vil først underskrive nye nettilslutningsaftaler til efteråret27.5.2026 14:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Der er sket en voldsom stigning i elforbrugere, der vil tilsluttes elnettet, og det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere. Den 2. marts 2026 indførte Energinet midlertidig pause for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet. En ny model bliver indført. Projekterne behandles samlet og efter skærpede krav til modenhed.
Kabelarbejde på Øresund til sommer18.5.2026 12:36:01 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren 2026 skifter Energinet 400 kilovolt søkabler i Øresund mellem Danmark og Sverige. Arbejdet betyder perioder med øget aktivitet til søs med arbejdsfartøjer, støttefartøjer og afviserbåde. Andre sejlere bedes holde god afstand til arbejdsområdet af hensyn til egen sikkerhed. Underboringer fra kysten og ud i havbunden er gået i gang i starten af maj.
Kabelarbejde på Øresund til sommer18.5.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren 2026 skifter Energinet 400 kilovolt søkabler i Øresund mellem Danmark og Sverige. Arbejdet betyder perioder med øget aktivitet til søs med arbejdsfartøjer, støttefartøjer og afviserbåde. Andre sejlere bedes holde god afstand til arbejdsområdet af hensyn til egen sikkerhed. Underboringer fra kysten og ud i havbunden er gået i gang i starten af maj.
De sidste store højspændingsmaster skiftes til sommer4.5.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Den vigtige højspændingsforbindelse, der løber fra Asnæsværket i Kalundborg tværs over Sjælland til Hovegård ved Ballerup, har været i gang med at blive renoveret siden 2024. Forbindelsen får bl.a. skiftet master og ledninger. Udskiftningen af de sidste master fra Ishøj til Hovegård går for alvor i gang til sommer 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum