Høje og svingende elpriser
Dagen i dag byder på høje og meget svingende elpriser. Der er mere end 4 kroner i forskel på den billigst og den dyreste pris pr. kilowatttime i løbet af dagen. I morgen tirsdag igen lavere priser.

Skal du oplade elbilen eller vaske tøj, så er det en rigtig god idé at tjekke dagens elpris. Der er nemlig stor forskel på elprisen i løbet af dagen, oplyser energiselskabet Energi Fyn.
-Natten til i dag var elprisen lidt over 1 kroner pr. kWh, mens den, når vi rammer kl. 17, når op på 5,44 kroner pr. kWh. Oveni den rene elpris skal man lægge transportbetaling til ens netselskab og afgifter til staten. Det betyder en samlet elpris på over 7 kroner mellem kl. 17 og 18 i aften, fortæller Finn Andersen kommerciel direktør hos Energi Fyn.
Der er flere årsager til de høje priser, forklarer Finn Andersen:
-En stor del af vores strøm produceres af solceller og vindmøller. Derfor påvirker det elprisen, når dagen er vindstille og kold. Desuden er vores forbrug højere om vinteren. Særligt om eftermiddagen, når vi kommer hjem fra arbejde, tænder lys og tv og går i gang med madlavning. Det får elprisen til at stige.
I morgen tirsdag falder elprisen igen til et lavere niveau.
Vi skal vende os til svingende elpriser
Tal fra Energinet viser, at der aldrig er produceret så meget grøn strøm fra solceller og vindmøller som i 2024.
-Det er godt for os alle, og det er ikke mindst godt for klimaet, at vi får vores strøm fra vindmøller og solceller, men det giver også nogle udfordringer, da et elsystem baseret på sol og vind er mere ustabilt og giver os mere svingende elpriser. Det stiller krav til udvikling af vores elnet, og det stiller krav til, at vi alle bliver bedre til at flytte dele af vores forbrug til de tidspunkter, hvor der er rigeligt strøm. Det er heldigvis også der, hvor elprisen er lavest, forklarer Finn Andersen.
Selvom vi oplever timer med meget høje elpriser, er antallet af timer med negative elpriser også steget. Og ser vi på den gennemsnitlige elpris i 2024, var den 0,53 kr./kWh, hvilket er den laveste elpris siden 2020.
Elprisen er afhængig af udbud og efterspørgsel
Elprisen bliver fastlagt på elbørsen ud fra udbud og efterspørgsel. På elbørsen udbyder blandt andet svenske, norske og danske producenter - som for eksempel kraftværker og vindmøller - el fra forskellige energikilder. Det er også her, at leverandører som Energi Fyn og andre energiselskaber køber strømmen til deres kunder.
-Elmarkedet er et af verdens mest foranderlige markeder. Markedet kan opleve voldsomme prisudsving fra time til time og fra dag til dag. Præcis som vi vil opleve det i dag, fortæller Finn Andersen.
Hold øje med elprisen
Finn Andersen anbefaler, at man tjekke elprisen. Det kan man blandt andet gøre i Energi Fyns app.
-I vores app kan man nemt se sin personlige elpris time for time et døgn frem. Prisen i appen er beregnet ud fra ens specifikke elaftale og er som udgangspunkt inklusive transportbetaling til ens lokale netselskab, elafgiften til staten samt eventuelle tillæg og moms. Samtidig har man mulighed for at tilpasse visningen af elprisen, så den passer til ens behov. Man kan for eksempel vælge at se sin elpris uden elafgiften, hvis man har elvarme, ladestander eller anden elafgiftsrefusion.
Finn Andernsen opfordrer også elbilejere til at opsætte en ladeplan, så deres bil automatisk bliver opladet, når elprisen er lav:
-Med vores ladeløsning følger ladeappen Monta. Den giver mulighed for, at man automatisk kan lade, når strømmen er billigst. Appen holder ganske enkelt øje med elpriser og optimerer konstant opladning i forhold til elprisen.
Nøgleord
Kontakter
Finn AndersenKommerciel direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 24 66 60 40fian@energifyn.dkIda OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkOm Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Energi Fyns fonde gør tanke til handling - Nu kan du søge støtte3.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag og frem til den 31. januar 2026 kan ildsjæle, lokale fællesskaber, virksomheder og forskere søge støtte hos Energi Fyns to fonde. Gennem årene har fondene hjulpet mere end 300 gode idéer på vej. Både de fællesskabende og de fremadskuende. Til gavn for Fyn og fynboerne.
Nu kan lokale projekter i Munkebo søge støtte fra Energi Fyns vindmøllepulje10.10.2025 08:18:24 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns vindmøllepulje uddeler 87.000 kroner til udvikling af lokalområdet i og omkring Munkebo.
Er du klar inden næste svindelforsøg?6.10.2025 08:30:07 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år har energibranchens forbrugere oplevet en markant stigning i forsøg på svindel. Det har kunder hos Energi Fyn også mærket, og i forbindelse med Cyber Month får du derfor energiselskabets gode råd, så du undgår at blive snydt.
Energi Fyn: Flyt dit forbrug og spar penge1.10.2025 09:36:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag bliver det dyrere at bruge strøm i de travle aftentimer. Men med enkle greb kan du undgå en høj elregning.
Rekordantal timer med negative elpriser16.9.2025 14:16:02 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret har for alvor sat ind med masser af blæst. Det betyder, at vi i dag slår rekord i antallet af timer med negative priser. I 2024 var der samlet 650 timer med negative priser i både Øst- og Vestdanmark. Det antal når vi op på i dag den 16. september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum