Nemlig gør klar til ny strategi: Henter direktør til ESG og Kommunikation
20.1.2025 07:00:00 CET | Nemlig.com | Pressemeddelelse
I forbindelse med udarbejdelsen af en ny vækststrategi, udvider onlinesupermarkedet Nemlig direktionen med Cathrina Dybdahl i en nyoprettet stilling som ESG- og Kommunikationsdirektør. Cathrina tiltræder stillingen d. 20. januar, 2025.
Som det eneste supermarked i Danmark, ved Nemlig præcis, hvad danskerne putter i kurven. Der er meget læring at hente i den viden, ikke kun for virksomheden, men også for resten af samfundet. Netop den viden bliver central, når virksomheden, som en del af den igangværende strategiproces, sætter mål for ESG-indsatsen over de kommende år. Nemlig vil intensivere arbejdet med ESG-området og udforske endnu flere muligheder for at hjælpe kunderne med at handle mere bæredygtigt. Netop det, og kommunikationen herom, bliver en stor del af opgaven for den kommende direktør, siger administrerende direktør Stefan Plenge:
”Med ansættelsen af en ESG- og Kommunikationsdirektør er Nemlig bedre rustet til fremtiden. Vi er på vej ind i en ny strategiperiode, hvor vi vil lancere en række målsætninger og ambitioner for både forretningen og vores samfundsaftryk. Dernæst har vi en forventning om, at den kommende vækststrategi vil kræve en meget stærkere ekstern tilstedeværelse og derfor er vi rigtig glade for at få Cathrina med på holdet til netop det,” siger Stefan Plenge
Cathrina kommer senest fra en stilling som Partner i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting. Tidligere har hun været nordisk ansvarlig for kommunikation og politik i Leo Pharma samt Public Affairs Director i bureauet Rud Pedersen. Cathrina vil fremover indgå i Nemligs direktion med ansvaret for ESG og kommunikation.
”Nemlig har et unikt koncept, der har potentialet til at skabe stor værdi for både samfund og rigtig mange danskere, ved at gøre det let og tilgængeligt at handle. Det giver danskerne et bedre liv med meget mere frihed i hverdagen – en mission, som jeg glæder mig til at bidrage til.” siger Cathrina Dybdahl og fortsætter:
”Det er en rigtig spændende virksomhed med meget store ambitioner, også på bæredygtighedsområdet. Forretningsmodellen er en helt unik mulighed for at mindske klimaaftrykket af dagligvareindkøb, både når det gælder varernes belastning og fragt af varer til døren i én varebil fremfor en masse personbiler.”
Direktionen består i forvejen af Stefan Plenge (stifter og administrerende direktør), Joachim Lindequist (Økonomidirektør), Jack Enevoldsen (Kommerciel direktør), og Jonas Rolandsen (Logistikdirektør). Virksomhedens nye vækststrategi frem mod 2030 er klar i Q2, 2025.
Kontakter
Presseafdeling, nemlig.com
Tlf:88322626presse@nemlig.comOm nemlig.com
nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.
Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris. Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1500 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked.
----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com.
Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com
nemlig forpligter sig: Halverer madspild og udfaser turbokyllinger23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
nemlig skærper nu sine egne forpligtelser på dyrevelfærd og madspild markant som en del af virksomhedens nye treårige strategi ”Transformér”. Med konkrete, tidsfastsatte mål om blandt andet at udfase hurtigvoksende kyllinger i 2026 og halvere madspildet frem mod 2030, lægger online-supermarkedet sig i front i den danske dagligvarebranche.
Nemlig styrker øko-andelen trods pres i markedet6.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens salget af økologiske varer generelt er faldet i den danske dagligvarebranche, går online-supermarkedet nemlig mod strømmen og øger sin økologiprocent fra 22,8 procent i 2024 til 23,8 procent i 2025. Dermed fastholder nemlig positionen som den dagligvareaktør i Danmark med den højeste andel af økologi i salget for andet år i træk.
Mens politikerne overvejer momsfritagelse, fjerner nemlig momsen i januar5.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Da Danmarks største online-supermarked, nemlig, fjernede momsen på frugt og grønt sidste år, steg salget markant og femdoblede omsætningen på udvalgte varer. Det får nemlig til at gentage initiativet midt i den politiske debat.
Nemlig fortsætter væksten og halverer underskud i nyt regnskabsår9.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det netop offentliggjorte årsregnskab fra Danmarks førende onlinesupermarked nemlig, viser en omsætningsvækst på knap 100 millioner kr. og et resultat før skat (EBT) på minus 28 mio. kr., hvilket er mere end en halvering sammenlignet med året før, hvor underskuddet var 62 mio. kr.
To år i træk: Nemlig løber med prisen som årets plantebaserede supermarked2.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk er nemlig blevet kåret til årets plantebaserede supermarked i 2025 af Dansk Vegetarisk forening. Prisen blev overrakt på Plant Food festivalen i Øksnehallen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum