Det er sikkert at anløbe og besejle Rønne Havn – nu og i fremtiden
Mediet Bornholm.nu bringer en artikel under overskriften ”Kaptajner bekymret over sikkerheden i Rønne Havn”. I artiklen påstår Molslinjen, at det er utrygt at anløbe Rønne Havn, at der mangler afmærkninger ved indsejlingen samt at der er utilstrækkelig belysning af dele af havneområdet. Rønne Havn er af den opfattelse, at det er ganske uberettigede anklager som rederiet fremsætter. Rønne Havn tager stærkt afstand fra de fremsatte synspunkter, og er af den opfattelse, at havnen både nu og i fremtiden er sikker at anløbe og besejle.
Mediet Bornholm.nu bringer en artikel under overskriften ”Kaptajner bekymret over sikkerheden i Rønne Havn”. I artiklen påstår Molslinjen, at det er utrygt at anløbe Rønne Havn, at der mangler afmærkninger ved indsejlingen samt at der er utilstrækkelig belysning af dele af havneområdet. Rønne Havn er af den opfattelse, at det er ganske uberettigede anklager som rederiet fremsætter. Rønne Havn tager stærkt afstand fra de fremsatte synspunkter, og er af den opfattelse, at havnen både nu og i fremtiden er sikker at anløbe og besejle.
Rønne Havn gennemfører i disse år en fremtidssikring af havnen bl.a. med det formål at opretholde forsyningssikkerheden på Bornholm. De sidste to etaper af dette anlægsarbejde blev påbegyndt i december 2023, og er planlagt afsluttet med udgangen af 2025.
I forbindelse med anlægsarbejderne har Rønne Havn forberedt og iværksat initiativer rettet mod, at der kan opretholdes sikker drift under de betydelige arbejder. Dette indbefatter bl.a., at der er etableret en særlig Task Force med involvering af de væsentligste interessenter, der anvender havnen. Disse interessenter omfatter f.eks. Molslinjen, Danpilot (lodsen), entreprenøren MT Højgaard og Rønne Havn med dens bygherrerådgiver for anlægsarbejderne. Dette forum er netop etableret med henblik på at identificere eventuelle udfordringer, så der kan ageres herpå i tide.
Den særlige Task Force har gennem det seneste år mødtes hver anden uge, og her drøftes bl.a. den kommende periodes anlægsarbejder og disse eventuelle indflydelser på trafikafviklingen. Her tager interessenterne i fællesskab beslutning om f.eks. flytning af bøjer, etablering af nye bøjer, bedre lys mv. Eventuelle forhold bragt op, af bl.a. Molslinjen, er der med det samme taget hånd om. Justering af arbejdsområder og ændringer af bøjeplaceringerne godkendes desuden af Søfartsstyrelsen og ændringerne optages i Efterretninger For Søfarende og udgives i de elektroniske søkort.
Derudover gennemfører interessenterne hver eneste morgen et teamsmøde, hvor dagens arbejder og trafik gennemgås, så der er fuldstændig styr på aktiviteterne. Herved opnås der samlet set, at de involverede interessenter kan håndtere eventuelle udfordringer.
Forud for anlægsarbejderne har Rønne Havn desuden gennemført besejlingssimulationer sammen med bl.a. flere kaptajner fra Molslinjens hurtigfærger. Desuden deltog kaptajner fra konventionelle færger, offshore- og krydstogtskibe. Simulationerne omfattede sejlads under endog meget stærke vindforhold. Desuden blev besejlinger simuleret både under anlægsarbejdet, og for den færdige havn. Simulationerne viser, at Rønne Havn er sikker at besejle.
Efter artiklens oplysninger kom frem har Rønne Havn været i kontakt med Molslinjens chefkaptajn, der tillige indgår i det omtalte Task Force arbejde. Han bekræfter, at vi har et tæt samarbejde om at skabe de mest optimale forhold under besejling af Rønne Havn, herunder også at det håndteres løbende i regi af de nedsatte samarbejdsfora, og den heriboende proces for dialog og håndtering af anlægsarbejderne. Det samarbejde er vigtigt, og det ønsker vi at fortsætte.
Derfor kan Rønne Havn afvise synspunkterne om, at forudsætningerne for at sejle sikkert i havnen ikke er til stede.
Sikkerheden i at anløbe og besejle Rønne Havn er altafgørende – den går vi ikke på kompromis med.
Nøgleord
Kontakter
Jesper JürgensenHead of Communications & Public Affairs
Tlf:+45 30 65 29 50jj@portofroenne.comFølg pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Lars Nordahl indtræder i bestyrelsen for Danske Havne17.1.2025 08:47:01 CET | Pressemeddelelse
Danske Havne styrker sin bestyrelse med Lars Nordahl, CEO for Rønne Havn A/S, som nyt medlem.
Rønne Havn modtager ESG Transparency Award for sit arbejde med bæredygtighed12.12.2024 09:43:11 CET | Pressemeddelelse
Rønne Havn har modtaget prisen ESG Transparency Award, som uddeles af EUPD Research – en organisation, der arbejder med analyser, optimering og anerkendelse af bæredygtighedsinitiativer på tværs af brancher.
Ny og erfaren økonomidirektør til Rønne Havn22.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2025 tiltræder Ole Lund Madsen stillingen som CFO med ansvar for økonomi og administration på erhvervshavnen i Rønne.
Stor lokal opbakning til fremtidssikringen af Rønne Havn15.11.2024 07:47:49 CET | Pressemeddelelse
Fremtidssikringen af havneudvidelsen af Rønne Havn har stor opbakning på Bornholm. Det viser en undersøgelse af den lokale holdning til havneudvidelsen.
Rønne Havn har taget et vigtigt skridt i arbejdet for en styrket forsyningshavn8.11.2024 08:55:28 CET | Pressemeddelelse
MT Højgaard Danmark er netop blevet færdig med den tredje etape i fremtidssikringen af Rønne Havn. Fremtidssikringen understøtter arbejdet med at sikre forsyningssikkerheden til Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum