Region Midtjylland fortsætter indsatsen mod jordforurening
Indsatsplan for 2025 sikrer beskyttelse af jord og grundvand og skaber tryghed for borgere på forurenede grunde.

Regionsrådet i Region Midtjylland har godkendt indsatsplanen for jordforurening 2025. Planen bygger videre på handleplanen for 2020-2025 og beskriver, hvordan regionen fortsætter arbejdet med at beskytte jord og grundvand mod forurening. Samtidig fokuserer planen på at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde, gennem undersøgelser, oprensning og overvågning.
– Indsatsen mod jordforurening er afgørende for at beskytte vores grundvand og miljø og for at sikre tryghed for de borgere, der er berørt af forurenede grunde. Med indsatsplanen for 2025 bygger vi videre på en solid ramme og tager ansvar for fremtidens udfordringer, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.
I Region Midtjylland findes tusindvis af forurenede eller potentielt forurenede grunde, som kan true miljøet og menneskers sundhed. Den nye indsatsplan viderefører den målrettede indsats med kortlægning, afværgeprojekter og teknologisk udvikling. Regionen prioriterer også fortsat arbejdet med store generationsforureninger som Høfde 42 og Cheminova-grunden, der kræver langsigtede løsninger.
Puljemidler styrker indsatsen mod PFAS
Som en del af den nationale PFAS-handlingsplan kan Region Midtjylland søge om op mod 16 mio. kr. frem mod 2027. Midlerne skal blandt andet bruges til at håndtere den betydende PFAS-forurening på Søballe Losseplads i Skanderborg Kommune.
Søballe Losseplads, hvor en tidligere tæppefabrik deponerede PFAS-holdigt affald i 1970’erne, har indgået i regionens arbejde gennem flere år. De ekstra midler giver mulighed for at tage vigtige skridt mod en håndtering af den alvorlige forurening.
– PFAS-forurening er en stor udfordring, som vi tager meget alvorligt. Med indsatsplanen og de ekstra midler fra den nationale pulje kan vi fortsætte arbejdet med at beskytte vores miljø og sikre tryghed for borgerne. Søballe Losseplads er et godt eksempel på, hvordan vi gør en ekstra indsats for at håndtere alvorlige og komplicerede forureninger, Bent B. Graversen (V), formand for udvalget for regional udvikling.
Puljemidlerne kan også komme til at dække en indsats på Krarupsvej i Herning, hvor der tidligere lå en forkromningsvirksomhed. Regionen afslutter i øjeblikket undersøgelser af området og vurderer, om der er behov for en yderligere indsats.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenPressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder



Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland sætter turbo på udvikling af kulturelle sundhedstilbud27.3.2025 12:50:36 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland lancerer ny pulje til sundhedsfremmende kulturprojekter og udvikler den første politik for området.
Nyt tilbud skaber mere lighed for udsatte patienter og borgere i Region Midtjylland26.3.2025 09:26:31 CET | Pressemeddelelse
Borgerne i Region Midtjylland får nu et helt nyt socialmedicinsk team. Det nye team skal bistå patienter og borgere i udsatte situationer og herunder hjælpe dem med at navigere i sundhedsvæsenet og kommunikere i øjenhøjde.
Region Midtjylland har løst it-nedbrud13.3.2025 15:50:09 CET | Pressemeddelelse
Et stort netværksnedbrud ramte torsdag eftermiddag Region Midtjylland. Problemet er løst og normal drift ventes genoprettet inden for kort tid.
Mere end 100.000 patienter har talt: Stor tilfredshed med de midtjyske hospitaler13.3.2025 06:38:14 CET | Pressemeddelelse
Næsten alle midtjyske patienter er enten i høj eller i meget høj grad tilfredse med deres ophold og personalet på hospitalerne.
Forårsfokus på samkørsel i Region Midtjylland: Flere skal ind i hver bil12.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Samkørsel kan bidrage til at løse udfordringer med trængsel på vejene. I foråret sætter regionen derfor skub i de bæredygtige transportvaner, hvor ambitionen er mere samkørsel blandt regionens egne medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum