Region Midtjylland

Region Midtjylland fortsætter indsatsen mod jordforurening

Del

Indsatsplan for 2025 sikrer beskyttelse af jord og grundvand og skaber tryghed for borgere på forurenede grunde.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) ser den nye indsatsplan for 2025 som et vigtigt skridt i arbejdet med at beskytte jord og grundvand mod forurening. Planen sikrer også tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde, gennem målrettede undersøgelser og oprensning.
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) ser den nye indsatsplan for 2025 som et vigtigt skridt i arbejdet med at beskytte jord og grundvand mod forurening. Planen sikrer også tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde, gennem målrettede undersøgelser og oprensning. Foto: Niels Åge Skovbo

Regionsrådet i Region Midtjylland har godkendt indsatsplanen for jordforurening 2025. Planen bygger videre på handleplanen for 2020-2025 og beskriver, hvordan regionen fortsætter arbejdet med at beskytte jord og grundvand mod forurening. Samtidig fokuserer planen på at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde, gennem undersøgelser, oprensning og overvågning.

– Indsatsen mod jordforurening er afgørende for at beskytte vores grundvand og miljø og for at sikre tryghed for de borgere, der er berørt af forurenede grunde. Med indsatsplanen for 2025 bygger vi videre på en solid ramme og tager ansvar for fremtidens udfordringer, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

I Region Midtjylland findes tusindvis af forurenede eller potentielt forurenede grunde, som kan true miljøet og menneskers sundhed. Den nye indsatsplan viderefører den målrettede indsats med kortlægning, afværgeprojekter og teknologisk udvikling. Regionen prioriterer også fortsat arbejdet med store generationsforureninger som Høfde 42 og Cheminova-grunden, der kræver langsigtede løsninger.

Puljemidler styrker indsatsen mod PFAS

Som en del af den nationale PFAS-handlingsplan kan Region Midtjylland søge om op mod 16 mio. kr. frem mod 2027. Midlerne skal blandt andet bruges til at håndtere den betydende PFAS-forurening på Søballe Losseplads i Skanderborg Kommune.

Søballe Losseplads, hvor en tidligere tæppefabrik deponerede PFAS-holdigt affald i 1970’erne, har indgået i regionens arbejde gennem flere år. De ekstra midler giver mulighed for at tage vigtige skridt mod en håndtering af den alvorlige forurening.

– PFAS-forurening er en stor udfordring, som vi tager meget alvorligt. Med indsatsplanen og de ekstra midler fra den nationale pulje kan vi fortsætte arbejdet med at beskytte vores miljø og sikre tryghed for borgerne. Søballe Losseplads er et godt eksempel på, hvordan vi gør en ekstra indsats for at håndtere alvorlige og komplicerede forureninger, Bent B. Graversen (V), formand for udvalget for regional udvikling.

Puljemidlerne kan også komme til at dække en indsats på Krarupsvej i Herning, hvor der tidligere lå en forkromningsvirksomhed. Regionen afslutter i øjeblikket undersøgelser af området og vurderer, om der er behov for en yderligere indsats.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) ser den nye indsatsplan for 2025 som et vigtigt skridt i arbejdet med at beskytte jord og grundvand mod forurening. Planen sikrer også tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde, gennem målrettede undersøgelser og oprensning.
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) ser den nye indsatsplan for 2025 som et vigtigt skridt i arbejdet med at beskytte jord og grundvand mod forurening. Planen sikrer også tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde, gennem målrettede undersøgelser og oprensning.
Foto: Niels Åge Skovbo
Download
Region Midtjylland fortsætter det langsigtede arbejde med at håndtere generationsforureningen ved Høfde 42. Indsatsen er afgørende for at beskytte miljøet og sikre fremtidige løsninger på en af Danmarks største forureninger.

Foto: Jesper Thomsen
Download
Søballe Losseplads i Skanderborg Kommune er blandt de steder, hvor Region Midtjylland intensiverer indsatsen mod PFAS-forurening. Med støtte fra den nationale PFAS-handlingsplan kan regionen tage vigtige skridt mod at håndtere den alvorlige forurening fra tidligere deponeringer.

Links

Om Region Midtjylland

Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.

Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye