Kan probiotika og østrogen bekæmpe HPV-infektioner?
9,6 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til Dansk-Finsk forskningssamarbejde med professor Anne Hammer fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Gødstrup i spidsen skal hjælpe med at finde svaret.

Mikrofloraens sammensætning i skeden har en afgørende betydning for kvinders evne til naturligt at bekæmpe HPV-infektioner. Efter overgangsalderen falder niveauet af det kvindelige kønshormon østrogen markant, og det påvirker balancen i mikrofloraen i skeden. Derfor kan ældre kvinder have svært ved naturligt at bekæmpe de HPV-infektioner, der kan give kræft.
Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden gør et stort klinisk studie muligt. Projektet skal besvare, om probiotika og østrogen kan fremme immunsystemets naturlige bekæmpelse af HPV-infektioner hos ældre kvinder. Ved at bekæmpe HPV-infektionen tidligt kan man undgå, at kvinden udvikler forstadier til livmoderhalskræft eller kræft.
Forskergruppen tæller Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Regionshospitalet Gødstrup, Amager og Hvidovre Hospital, Helsinki Universitetshospital og Helsinki Universitet, og studiet vil undersøge kvinder i både Danmark og Finland.
"Formålet er at forbedre behandlingsmulighederne for ældre kvinder, der får påvist HPV i en screeningsprøve. Det er ofte svært at udrede ældre kvinder for forstadier til livmoderhalskræft, og derfor risikerer de oftere at gennemgå unødvendige procedurer efter et HPV-positivt screeningsresultat. Mange ældre kvinder oplever også lange opfølgningsforløb, der kan skabe frustration og bekymring,” fortæller Anne Hammer.
Fakta om forskningsprojektet
Det nye studie begynder 1. september 2025 og vil foregå i tæt samarbejde med forskere fra Hvidovre Hospital, Helsinki Universitetshospital og Helsinki Universitet. I alt 1000 kvinder vil indgå i forsøg med probiotika og østrogen i de to lande.
Yderligere information
Professor Anne Hammer
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Leder af Universitetsklinikken for HPV-relateret gynækologisk sygdom
Kvindesygdomme og Fødsler
Regionshospitalet Gødstrup
E-mail: Anne.hammer.lauridsen@goedstrup.rm.dk
Telefon: 2349 4736 / 7843 0238
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Nu kan du donere blodplasma på Regionshospitalet Gødstrup4.11.2025 12:48:07 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal være selvforsynende med det vigtige plasma. Det kræver, at det bliver nemmere at være plasmadonor. Derfor blev dørene til det første decentrale tappested med plasmaferese i dag åbnet på Regionshospitalet Gødstrup.
Flexsygeplejersker giver arbejdsglæde og færre vikarer – nu gøres ordningen permanent4.11.2025 11:00:32 CET | Pressemeddelelse
Model med flexsygeplejersker i Mave- og Tarmkirurgi på Regionshospitalet Gødstrup har ført til færre forstyrrelser i medarbejdernes fritid, højere trivsel og mere end en halvering af vikarforbruget.
Universitetsklinik for Flavour, Balance og Søvn er forlænget med fem år21.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Universitetsklinikken for Flavour, Balance og Søvn blev etableret i 2020 og har netop fået forlænget sin status.
Akut hospitalsbehandling rykker hjem til borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune7.10.2025 11:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune kan nu tilbydes intravenøs antibiotika i eget hjem i stedet for at blive indlagt akut på Regionshospitalet Gødstrup.
Høreklinik åbner i Center for Sundhed i Holstebro i midten af 20266.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har den 24. september godkendt en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til flytning og åbning af en høreklinik i Center for Sundhed i Holstebro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum