Historisk sejr til FOA i Højesteret kan give milliarder til fleksjobberen
17.1.2025 12:49:38 CET | FOA | Pressemeddelelse
FOA har i dag vundet principiel sag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, der kan sikre erstatninger til op mod 25.000 mennesker i fleksjob.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen har i årevis tolket lov om arbejdsskadesikring forkert. Det betyder, at op til 25.000 fleksjobbere er gået glip af deres retsmæssige erstatninger for op mod 2,5 milliarder kroner. Det er resultatet af en sag som fagforeningen FOA i dag har vundet ved Højesteret i dag.
I FOA er man særdeles tilfreds med udfaldet.
”Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at få rettet op på den uretfærdighed, som alt for mange er blevet mødt af. Det er resultatet af et målrettet arbejde fra FOA gennem mange år. Nu skal myndighederne rette ind og rette op, og det betyder konkret, at en hel masse fleksjobbere nu kan få den erstatning, som de har krav på og ret til. Det manglede bare,” siger fagpolitisk ordfører for FOA Maria Klingsholm.
Myndighederne banket på plads da historien blev gransket
De to myndigheder har hidtil holdt sig til, at man må nøjes med sin fleksløn, hvis man er kommet i fleksjob og har fået vurderet sit erhvervsevnetab til at være mindre end 15 procent. Har tabet været højere, har man fået erstatning. Det var i hvert fald sådan, AES og Ankestyrelsen oversatte loven, da den i 2013 blev justeret i forbindelse med, at der blev indført nye regler for fleksjob.
Den fortolkning var FOA ikke enig i, og derfor har fagforbundet ført sag på vegne af to medlemmer. Forbundet har gransket historien og peget på de såkaldte intentioner, der lå bag, da loven oprindeligt blev vedtaget i 1978. Det er den udlægning, Højesteret nu har udtrykt fuld opbakning til.
Det er den anden sag FOA har ført og vundet om problemstillingen. I april 2024 vandt man en sag på vegne af et medlem med et erhvervsevnetab på lige over 10 procent. I dag vandt man en sag for et medlem med et erhvervsevnetab på omkring 8 procent, og her fastslår Højesteret, at de betragter en indtægtsnedgang på under 5 procent som under bagatelgrænsen.
Dagens afgørelse fra Højesteret handler om den 59-årige hjemmehjælper Jeanette Skog, der ødelagde sin ryg, da hun i april 2008 skulle løfte en blind borger op fra en stol. Læs hele historien om Jeanette og sagerne hos Fagbladet FOA.
Får betydning for op mod 25.000 fleksjobbere
Dommene kan nu få betydning for op mod 25.000 fleksjobbere, der nu står til at få udbetalt den manglende betaling for tabt arbejdsevne. AES og Ankestyrelsen har selv beregnet, at det samlede beløb kan lande på helt op til 2,5 milliarder kroner.
"Når vi taler om mennesker, der er i fleksjob, taler vi om en sårbar gruppe. Det er ikke deres skyld, de er kommet i den situation. De har jo bare passet deres arbejde, og er så kommet til skade. Vi er glade for, at vi har kunnet sikre dem den hjælp, de har fortjent. Så nu må myndighederne råde bod på deres fejl,” siger Maria Klingsholm.
Forud for retsmødet har Kammeradvokaten, der har repræsenteret de to myndigheder i sagen, beskrevet, at det er nødvendigt med 100 fuldtidsmedarbejdere for at genåbne og gennemgå de potentielt 25.000 erstatningssager fra 2006 til 2024, det kan komme på tale at kigge på igen.
Nøgleord
Kontakter
Maria KlingsholmFagpolitisk ordfører
46 97 24 17
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: Millionløft til demensområdet kommer til at gøre en stor forskel for borgere og ansatte4.10.2026 08:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der lever med demens, er stort og stigende. Derfor vil regeringen afsætte 680 millioner kroner til en ny demensplan i den kommende finanslov. Det er et vigtigt løft til et trængende område, mener FOA
Ny pulje kan sikre børn tusindvis af uddannede voksne3.10.2026 08:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter ekstra pulje til uddannelse af pædagogisk personale i landets dagtilbud. Husk denne gang at uddanne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter, lyder en løftet pegefinger fra FOA.
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum