Overvældende interesse for fjernvarme i Assentoft
Over 500 lokale borgere mødte op til informationsmøde om fjernvarme i Assentoft. Hos Verdo er man glad for den store interesse. Nu begynder arbejdet med at lægge rørene i jorden.

I løbet af de kommende uger begynder en skurby at tage form på Storegade i Assentoft. Det er entreprenøren, der gør klar til at rulle fjernvarmen ud i området, og alt tyder på, at de får nok at se til. Der er nemlig stor interesse blandt de lokale for at skifte gasfyret ud med lokal fjernvarme, lyder det fra Karsten Randrup, fjernvarmechef hos Verdo:
”Vi afholdt et informationsmøde i sidste uge, hvor vi havde gjort klar til 420 gæster, men vi måtte hurtigt finde ekstra stole frem. Flere af tilhørerne måtte helt ud på lægterne. Det var overvældende, og det er virkelig dejligt at opleve så stor interesse,” siger Karsten Randrup.
Nu gælder det om at få den store interesse omsat til reel tilslutning, for det er nu Verdo går i jorden.
Der er ca. 1.250 husstande i Assentoft, der er egnet til fjernvarme, og ud af dem har 846 allerede givet tilsagn om, at de ønsker tilslutning. Altså en god stigning siden Assentoft Forsyning for et år siden overdrog projektet til Verdo, - men Karsten Randrup håber at få endnu flere med:
”Det er vigtigt at få så mange med fra start som muligt. Der er store besparelser i at lægge fjernvarmen ind, når vi alligevel har alle maskinerne fremme, så det kan betale sig både for beboerne og for os,” lyder det fra Karsten Randrup.
Håbet er at få så mange tilkendegivelser som muligt i løbet af foråret, for allerede om et par uger går gravearbejdet i gang. I alt tre hold kommer til at arbejde med udrulningen. Det første hold begynder midt på Storegade og bevæger sig derfra i begge retninger. I løbet af det sene forår forventes de første husstande at være tilsluttet.
I forbindelse med fjernvarmen i Assentoft bliver der etableret to midlertidige varmecentraler. På sigt er det planen, at det skal opgraderes til en permanent varmecentral med en akkumuleringstank. Akkumuleringstanken har samme funktion som et batteri og kan gemme energien. Det gør det muligt at opsamle energien fra vindmøller og solanlæg, når de producerer billig strøm, og bruge den, når der er behov for den i fjernvarmen. På den måde får borgerne de billigst muligt varmepriser.
Efter planen skal hele udrulningen i Assentoft være afsluttet i løbet af 2027.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Verdo Vand etablerer ny nødforbindelse – denne gang til Sdr. Borup Vandværk15.12.2025 10:20:37 CET | Pressemeddelelse
Sdr. Borup Vandværk er det tredje vandværk i Randers, der får etableret en nødforbindelse i år. Med aftalen er der lagt op til, at Sdr. Borup Vandværk på sigt kan blive en del af Verdo Vand.
Herning fortsat blandt de billigste fjernvarmeområder i Danmark10.12.2025 11:53:52 CET | Pressemeddelelse
Varmekunderne hos Verdo Varme Herning kan se frem til en mindre prisstigning fra årsskiftet. Da det følger den generelle prisudvikling i energisektoren, forbliver varmeprisen i Herning blandt de billigste i landet.
Randers fortsat blandt de billigste fjernvarmeområder i Danmark10.12.2025 11:52:32 CET | Pressemeddelelse
Varmekunderne hos Verdo Varme kan som forventet se frem til en prisstigning fra årsskiftet. Som følge af tilbagebetalingen af gamle sager har prisen på fjernvarmen i Randers i de seneste år været ekstraordinær lav. Hovedparten af disse sager er nu afsluttet og tilbagebetalt til varmekunder, og derfor bliver fjernvarmeprisen i 2026 tættere på det, det koster at producere fjernvarmen.
Verdo ansætter ny CFO med international erfaring fra Vestas10.12.2025 09:10:41 CET | Pressemeddelelse
Verdo har ansat Julie Møgelvang Bjørnsholm som ny CFO. Hun tiltræder stillingen den 1. februar 2026 og vil sammen med CEO Jesper Vinter Barslund udgøre direktionen for Verdo-koncernen.
500 meter nødforbindelse sparer vandkunder for nyt vandværk1.10.2025 12:30:25 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Vand havde et helt nyt vandværk på tegnebrættet til den lille landsby Østrup nordøst for Randers. Et samarbejde om en ny nødforbindelse betyder nu, at vandværket kan spares helt væk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

