Hent dit pas i dokumentboks i Bjerringbro
20.1.2025 09:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Borgere i Bjerringbro og omegn har nu også mulighed for at hente deres pas i en dokumentboks.

Viborg Kommune lancerede i september 2023 en udvidet service, så alle kan hente deres nye pas i en dokumentboks uden for den normale åbningstid på Viborg Rådhus.
Dokumentboksen har været en stor succes. I 2024 blev ca. halvdelen af i alt 10.124 pas hentet i dokumentboksen i Viborg, så derfor udvides tilbuddet nu også til borgerne i Bjerringbro. Det betyder, at man nu vil kunne hente sit pas hos Borgerservice i Bjerringbro uden for den bemandede åbningstid.
Adgang til dokumentboks hver dag fra 07-22
– Dokumentboksen og den udvidede service har ramt plet i Viborg, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde borgere i Bjerringbro og omegn samme mulighed. Jeg er sikker på, at den øgede fleksibilitet, som dokumentboksen tilbyder, vil blive taget godt imod, siger Mette Camilla Bech-Møller, afdelingsleder i Borgerservice.
Tidligere har det været muligt at hente sit pas mandag eller torsdag, hvor Borgerservice i Bjerringbro har åbent. Nu kan der så hentes pas i hele bibliotekets åbningstid mellem klokken 07-22 hver dag. Dokumentboksen er placeret på 1. sal i Gudenåhuset.
Nøgleord
Kontakter
Mette Camilla Bech-MøllerAfdelingsleder i Borgerservice
Tlf:41 14 60 99mcb@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Byrådet vil sætte retning for Viborg Kommunes udvikling8.10.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi gode rammer for nye virksomheder, attraktive byer og levende landsbyer i fremtidens Viborg Kommune? Det skal en ny planstrategi sætte retningen for, og byrådet har nu sat arbejdet i gang.
Kloster Allé 11 vinder Arkitekturens Pris 20265.10.2026 20:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En nænsomt restaureret villa på Kloster Allé i Viborg vinder Arkitekturens Pris 2026. Her er husets oprindelige kvaliteter bevaret med stor respekt for både arkitektur, materialer og håndværk.
Viborg og Skive bliver værter for Byplanmødet 20272.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når landets planlæggere, rådgivere og politikere samles til Byplanmødet den 7.-8. oktober 2027, bliver det med Viborg og Skive kommuner som fælles værter. Her kan deltagere fra hele landet opleve, hvordan de to kommuner arbejder med byplanlægning og udvikler attraktive byer, landsbyer og lokalsamfund.
Lokal Grøn Trepart Randers Fjord holder fremdriften: 36 nye projektansøgninger sendt afsted30.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Randers Fjord-oplandet holder snuden i det fælles spor og fortsætter arbejdet med projekter, som bidrager til et bedre vandmiljø, en mindre klimabelastning, mere natur og lavere regulering af landbruget.
Alle folkeskoleelever i Viborg Kommune får teateroplevelser30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teater skal ikke kun være for de børn, der selv finder vej til det. Derfor får alle elever i Viborg Kommunes folkeskoler over en treårig periode mulighed for at opleve professionelt teater som en del af skoledagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum