Lars Nordahl indtræder i bestyrelsen for Danske Havne

Del

Danske Havne styrker sin bestyrelse med Lars Nordahl, CEO for Rønne Havn A/S, som nyt medlem.

Lars Nordahl, CEO på Rønne Havn A/S, indtræder i bestyrelsen for Danske Havne.
Lars Nordahl, CEO på Rønne Havn A/S, indtræder i bestyrelsen for Danske Havne. Kristoffer Linus Rønne Havn

Rønne Havn spiller en central rolle i den grønne omstilling i Østersøen og fungerer som en vigtig del af infrastrukturen mellem Bornholm, resten af Danmark og udlandet.

De seneste år har havnen yderligere konsolideret sin position som Bornholms centrale forsyningshavn. Havnen fungerer også som regionens vigtigste udskibningshavn for vindmøller og et knudepunkt for krydstogtturismen i Østersøen.

"Rønne Havn er en nøgleaktør inden for den danske havnesektor og et forbillede, når det gælder grøn omstilling og udvikling af havnesektoren i Østersøen. Gennem sit arbejde som CEO for Rønne Havn har Lars formået at gøre havnen til en vital del af Bornholms økonomi og infrastruktur. Dermed er havnen ikke kun blevet en vigtig faktor for forsyningssikkerheden på Bornholm, men også en vækstmotor for øens mange virksomheder. Vi er meget glade for at byde Lars Nordahl velkommen i bestyrelsen for Danske Havne, og vi ser frem til at drage nytte af hans erfaring og visioner i arbejdet med at udvikle og styrke de danske erhvervshavne," siger Tine Kirk, adm. direktør i Danske Havne.

Danske Havne er brancheorganisationen for danske erhvervshavne. Organisationen arbejder for at fremhæve havnenes betydning for grøn omstilling, lokal udvikling og økonomisk vækst.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lars Nordahl, adm. direktør på Rønne Havn A/S
Lars Nordahl, adm. direktør på Rønne Havn A/S
Download

Følg pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S

Det er sikkert at anløbe og besejle Rønne Havn – nu og i fremtiden19.1.2025 09:39:20 CET | Pressemeddelelse

Mediet Bornholm.nu bringer en artikel under overskriften ”Kaptajner bekymret over sikkerheden i Rønne Havn”. I artiklen påstår Molslinjen, at det er utrygt at anløbe Rønne Havn, at der mangler afmærkninger ved indsejlingen samt at der er utilstrækkelig belysning af dele af havneområdet. Rønne Havn er af den opfattelse, at det er ganske uberettigede anklager som rederiet fremsætter. Rønne Havn tager stærkt afstand fra de fremsatte synspunkter, og er af den opfattelse, at havnen både nu og i fremtiden er sikker at anløbe og besejle.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye