Nu bliver det slut med at fyre for gråspurvene
Overskudsvarme fra industrien skal ikke længere være omfattet af udskældt prisloft. Det har regeringen og en række af Folketingets partier besluttet, og dermed er vejen banet for mere grøn varme og en effektivisering af vores energiforbrug, hvilket kommer mange virksomheder til gavn.

Hver gang der tændes for produktionsbåndene i virksomhederne, åbnes for køledisken i supermarkedet eller et datacenter håndterer oplysninger, produceres der energi, som futter ud i den blå luft. Den energi kan i stedet bruges til opvarmning af eksempelvis boliger, hvormed energien bliver genbrugt.
Men i mange år har der været et såkaldt prisloft på overskudsvarme, som blev indført for blandt andet at beskytte forbrugere mod mulige prisstigninger og sikre en mere simpel regulering. Prisloftet har imidlertid skabt stor usikkerhed for virksomheder og fjernvarmeselskaber, og det har vist sig, at være en problematisk stopklods for udnyttelse af overskudsvarmen.
Derfor glæder det landets største erhvervsorganisation, at et flertal i Folketinget nu har besluttet, at fjerne prisloftet.
- Vi har længe efterspurgt en afskaffelse af prisloftet, og vi er meget glade for, at politikerne har lyttet. Prisloftet har skabt en unødig usikkerhed, og det har sat en stopper for industriens og fjernvarmesektorens ambitioner om udnyttelse overskudsvarmen til at lave varmeprojekter, siger Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i Dansk Industri.
I stedet for at overskudsvarmen går til spilde eller bliver en omkostning for virksomhederne, er der et kæmpe potentiale for at udnytte den klimavenlige varme via fjernvarmenettet. Der kommer i dag især overskudsvarme fra produktionsvirksomheder og raffinaderier, men i fremtiden forventes også store mængder overskudsvarme fra bl.a. datacentre og Power-to-X-anlæg.
Alternativer til udnyttelse af overskudsvarme er anvendelse af andre energikilder, der både kan være fossile, og dermed hæmme den grønne omstilling, og være dyrere for forbrugerne. Derfor er det helt utroligt vigtigt, at prisloftet nu afskaffes, da overskudsvarme er en kilde til grøn varme i fjernvarmesystemet, da det er en måde at genbruge energien på. Og det kan samtidig sikre forbrugerne den billigste varme, der hvor overskudsvarmen er den billigste løsning.
- Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i overskudsvarmen, som bare har ventet på, at de rette rammer kom på plads. Det har vi fået nu. Virksomhederne står klar til at levere, varmeselskaberne står klar til at få den grønne energi frem til forbrugerne, og nu kan vi forhåbentlig få gang i mange gode overskudsvarmeprojekter store som små, siger Emil Fannikke Kiær.
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Nu bliver det lettere at holde kongresser i Danmark med tusindvis af købelystne turister30.6.2025 13:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Stor ros fra Dansk Industri. Med ny aftale om international arbejdskraft fjerner regeringen bøvlet regel og giver internationale kongresser og messer mulighed for at søge midlertidige arbejdstilladelser i Danmark.
DI om ny ordning: Internationale kolleger er uundværlige30.6.2025 11:22:59 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer færre danskere i den erhvervsaktive alder, og derfor er der et stort potentiale i, at international arbejdskraft kan komme hertil på overenskomstvilkår, lyder vurderingen fra Dansk Industri
DI: Brug forsvarsmilliarder klogt – i samarbejde med erhvervslivet25.6.2025 14:15:13 CEST | Pressemeddelelse
NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.
DI: Spektakulært råderum skabt af erhvervslivet23.6.2025 11:14:04 CEST | Pressemeddelelse
Råderummet er blevet opjusteret med 58 mia. kr., og det skyldes i høj grad erhvervslivet, fordi der kommer flere internationale kolleger og øgede indtægter fra selskabsskat, lyder det fra Dansk Industri
DI: Ny kurs for udviklingspolitikken lover godt for fremtiden20.6.2025 12:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen og forligspartiernes nye udviklingspolitiske strategi vil koble økonomisk diplomati og udvikling. Det vil øge handelssamarbejde skabe mere vækst, samarbejde og bæredygtig udvikling i udviklingslandene, mener DI. Samtidig er rummer strategien gode muligheder for danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum