Bakterier bruger overraskende forsvarsmekanisme til at beskytte sig mod virusangreb
Resultaterne af et nyt studie fra Københavns Universitet kan føre til bedre behandling mod infektion. Den nye viden stiller især forskerne bedre i kampen mod antibiotikaresistens.
Forestil dig en by, der er under konstant angreb. Byens forsvarssystem består af et avanceret raketskjold, som er i stand til at neutralisere angreb, før de kan nå at forårsage skader.
Bakterier har det lidt på samme måde. For hver bakterie, der findes – gavnlige såvel som skadelige – er der omkring 10 virusser også kaldet bakteriofager. Hver eneste virus er designet til at angribe og trænge ind i bakterier, hvilket kan føre til infektion i de bakterier, som er gavnlige for kroppen, og medvirke til antibiotikaresistens over for skadelige bakterier.
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at bakterier bruger en forsvarsmekanisme kaldet Zorya til at beskytte sig mod virusangreb. Ligesom raketskjoldet fra tidligere er Zorya i stand til at opfange virusangreb og ødelægge virussens DNA, før den kan nå at reproducere sig selv.
”Mange af kroppens forsvarsmekanismer fører til celledød, idet cellen vælger at ofre og tilintetgøre sig selv for at forhindre indtrængende virus i at sprede sig til andre celler. Vi var derfor overraskede over at se, at Zoryasystemet løser problemet helt uden at skade cellen. Det er naturligvis en stor fordel for cellen, som på den måde overlever virusangrebet,” forklarer lektor og gruppeleder Nicholas Taylor fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, som er medforfatter til det nye studie.
Studiet er et samarbejde mellem forskere fra Humboldt-Universität zu Berlin i Tyskland, University of Otago i New Zealand, ETH Zürich i Schweiz og Oxford University i England.
Kan føre til bedre behandling
Studiet viser, at bakterier kan tilpasse deres molekylære maskineri med henblik på at afværge virusangreb. Det er viden, som vi kan udnytte inden for eksempelvis bioteknologi og lægemiddeldesign.
”Vores kortlægning af Zoryasystemet, og hvordan det er i stand til at opfange og bekæmpe bakteriofager i de tidligste stadier af en infektion, repræsenterer banebrydende ny viden om denne forsvarsmekanisme,” siger Nicholas Taylor.
Han forklarer, at den nye indsigt ikke blot øger forskernes forståelse af bakterielle forsvarsmekanismer. Den kan også vise sig afgørende i arbejdet med at udvikle nye metoder til behandling af antibiotikaresistente infektioner, kunstige, antivirale systemer såvel som lægemidler, der kan blokere for skadelige bakteriers forsvarsmekanismer og dermed øge effektiviteten af klinisk behandling. Det kan især vise sig at være afgørende i kampen mod antibiotikaresistens.
“Derudover kan vores resultater muligvis medvirke til udvikling af antivirale forsvarsmekanismer, der er i stand til at opfange virusinfektioner,” siger Haidai Hu, som er førsteforfatter til det nye studie.
Et væld af avanceret teknologi
For at forstå, hvordan Zoryasystemet fungerer, anvendte forskerne en række avancerede teknikker, heriblandt kryo-elektronmikroskopi, som gør det muligt at se helt små strukturer, mutagenese, som involverer at ændre på gener, så man kan undersøge deres funktion, og fluorescensmikroskopi, som ved hjælp af et særligt lys gør det muligt at se ind i celler. De brugte også bl.a. proteomik – eller proteinforskning.
“Vi isolerede Zoryasystemets gener – ZorAB, ZorC og ZorD – og overførte dem til bakterier, som ikke er udstyret med systemet. De modificerede bakterier viste sig at være særligt gode til at forsvare sig mod virusinfektioner. Zoryasystemet er med andre ord i stand til at bekæmpe virusser, uden at cellen dør,” siger Nicholas Taylor.
”Vi brugte kryo-elektronmikroskopi til at undersøge ZorAB, som bedst kan beskrives som en lillebitte motor, der kører på protoner. Motoren hjælper bakterier med at opfange virusangreb og sender signaler, der aktiverer andre dele af Zoryasystemet, som så går i gang med at ødelægge virussens DNA, hvilket forhindrer den i at sprede sig.”
Studiet repræsenterer et vigtigt fremskridt i forskernes forståelse af bakteriers forsvarsmekanismer. Næste skridt er at undersøge Zoryasystemet yderligere og belyse dets bioteknologiske og medicinske potentiale.
Studiet ”Structure and mechanism of the Zorya anti-phage defense system” er udgiver i Nature.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkNicholas TaylorLektor
nicholas.taylor@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Lærebøgerne skal skrives om: Solskoldning skader ikke kun DNA17.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Solskoldning er traditionelt blevet tilskrevet DNA-skader fra UV. Men ny forskning fra Københavns Universitet afslører, at RNA spiller en stor rolle i at udløse akutte reaktioner på solskoldning.
Forskere finder pumpen til hjernens ’vaskemaskine’ – det kan gøre din søvn bedre10.1.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Mens vi sover, bliver vores hjerne renset for affaldsstoffer. Nu har forskere fra Københavns Universitet fundet ud af, hvad der driver processen bag. Opdagelsen kan give os bedre søvn og tidlig behandling af hjernesygdomme som Alzheimers.
Forskere kurerer mystisk, dødelig hudsygdom med banebrydende teknologi8.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har været med til at kurere syv patienter med en dødelig hudsygdom ved hjælp af avanceret proteinanalyse. Det er første gang nogensinde, at metoden er anvendt til behandling af patienter, og resultatet viser, at metoden har potentiale til at behandle andre sygdomme, hvor årsagen er ukendt.
Nyopdaget mekanisme i cellens energifabrik åbner for ny behandling af muskelsygdomme6.12.2024 10:33:10 CET | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget en mekanisme i vores celler, der er afgørende for produktionen af energi i musklerne. Fundet kan lede til ny behandling af sygdomme, der påvirker vores muskler, som diabetes, kræft og hjertekarsygdomme.
Fodbold med vennerne kan være nok til at give dig en sundere alderdom4.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Moderat fysisk aktivitet kan have en beskyttende effekt på nervecellerne, og det kan bidrage til sund aldring. Og du behøver ikke dyrke konkurrencesport for at være med, viser forskning fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum