DI: Frihandlen i verden er under forandring
16.1.2025 16:31:48 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Den globale situation er alvorlig og har været det gennem et stykke tid, og vi er meget opmærksomme på, hvordan Danmark og Europa står i forhold til både USA og resten af verden, lyder det fra Dansk Industris adm. direktør.

- Vi har haft en god dialog, og regeringen har orienteret os om de seneste ugers offentlige debat om Grønland og Danmark og forholdet til USA. Det er et udtryk for rettidig omhu fra regeringen, siger Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen efter mødet i statsministeriet mellem regeringen og toppen af dansk erhvervsliv.
- Den globale situation er alvorlig og har været det gennem et stykke tid, og vi er meget opmærksomme på, hvordan Danmark og Europa står i forhold til både USA og resten af verden. Derfor er vi også glade for, at regeringen har taget sig tid til at orientere dansk erhvervsliv om den situation, og vi har fuld tillid til, at regeringen arbejder for Danmarks interesser i denne sag.
- Vi skal lige huske at trække vejret. Donald Trump har været præsident tidligere, hvor både dansk, europæisk og amerikansk erhvervsliv klarede sig godt. Desuden er danske virksomheder vant til en omskiftelig verden og dygtige til at manøvrere i den, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Frihandlen i verden er under forandring. Det har stor betydning for danske virksomheder, for de handler i hele verden. Vi skal forberede os på forskellige scenarier for hele verden, som kan påvirke verdenshandlen. Det skal vi både som virksomheder og som samfund, for det er en del af vores beredskab.
- Danmark har et rigtig godt forhold til USA. Det gælder både, hvad angår politik, sikkerhed, samhandel og økonomiske interesser. Borgere og erhvervsliv i de to lande er tæt forbundet på kryds og tværs, og ingen har interesse i at sætte det på spil. Vi er blevet betrygget i, at regeringen lægger alle kræfter i, at det forhold skal bestå.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos Nis Peder Kolby, tlf. +4540323400, e-mail nipk@di.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Stort, nyt projekt sætter fokus på seniorers karrieremuligheder5.11.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer sammen med Ældre Sagen, Danica Pension, PensionDanmark, Carlsberg Danmark, Team Danmark og RUC projektet 'Sammen om senkarriere'. Målet er at få flere virksomheder og medarbejdere til at lægge en plan for den sidste del af arbejdslivet.
DI efter amerikansk midtvejsvalg: Danske virksomheder skal ikke forvente et kursskifte fra den ene dag til den anden4.11.2026 11:16:29 CET | Pressemeddelelse
Demokraterne står til at overtage flertallet i begge Kongressens kamre. Det ændrer den politiske magtbalance i USA, men danske virksomheder skal ikke regne med, at amerikansk handelspolitik eller toldsatser ændrer sig med et slag, lyder vurderingen fra DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
DI og Tænketanken EUROPA inviterer til Kina-konference: Hvad betyder EU’s Kina-linje for danske virksomheder?4.11.2026 06:15:00 CET | Presseinvitation
Hvordan skal EU håndtere det anspændte handelsforhold til Kina? Og hvilken kurs ønsker danske virksomheder med forretning i Kina? Det diskuterer blandt andre generaldirektør for DG Trade i EU-Kommissionen Ditte Juul Jørgensen, finansminister Peter Hummelgaard (S), Mikko Huotari fra tænketanken MERICS, MEP Christel Schaldemose (S), Lars Christian Brask (LA) og Jacob Jensen (V) sammen med ledere fra danske virksomheder med aktiviteter i Kina, når DI og Tænketanken EUROPA holder Kina-konference. Bagtæppet er en ny analyse fra DI af, hvilken kurs virksomheder med forbindelser til Kina ønsker over for Kina. Over 200 er tilmeldt konferencen, og der er mulighed for interview efter aftale. Hvad: Konference om EU’s Kina-politik og danske virksomheder Hvor: Dansk Industri, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18 (Rådhuspladsen), 1553 København V Hvornår: Mandag 9. november, kl. 9.00–12.00 (kaffe fra kl. 8.30) Se program her: Kina i en ny virkelighed: Hvad betyder EU’s Kina-linje for danske
DI advarer efter hackerangreb: Danske butikker bør sikre køleanlæg med det samme2.11.2026 13:43:44 CET | Pressemeddelelse
Efter angreb på køle- og frostanlæg i flere europæiske lande opfordrer DI danske kølefirmaer og butikker til straks at lukke for internetadgangen til anlæggenes styringer.
DI styrker arbejde med politik og reformer30.10.2026 13:30:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri vil øge sammenhængen mellem virksomhedernes perspektiver, samfundet og de politiske processer. Tidligere særlig rådgiver Jakob Ullegård kommer i spidsen for enheden Økonomi og Reformer, og der oprettes to andre enheder med fokus på bl.a. bøvl og byrder samt grøn omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum