Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Multihuset bruges af skole og SFO i dagtimerne og af foreningslivet efter skole. På den måde bliver der liv i huset fra morgen til aften. Multihuset er indrettet til mange forskellige kulturelle og sportslige aktiviteter for både børn og andre borgere i Egedal Kommune.
Borgmester i Egedal kommune, Vicky Holst Rasmussen (S), er begejstret: ”Vores børn fortjener gode fysiske rammer til læring, leg og udvikling. Det får de med Multihuset. Samtidig giver det så god mening, at det lokale fællesskab fra begyndelsen er tænkt ind til gavn for foreningerne og de frivillige i hele Egedal.”
Multihuset er indrettet i to etager med store lyse klasselokaler, musikrum, billedkunstrum, køkken og en rummelig multisal. Klasselokalerne kan udnyttes på flere måder, og der er hyggekroge og pladser til fordybelse og gruppearbejde.
Mulitihuset er bygget i et flerårigt samarbejde i Læringspartnerskab Egedal med entreprenørvirksomheden Juul & Nielsen og et team af rådgivere.
Vicky Holst Rasmussen roser beslutningen om at renovere og modernisere kommunens skoler: ”Byrådet har truffet en vigtig beslutning om at løfte vores skoler i Egedal. Det er fantastisk at se, hvordan vores fælles indsats og langsigtede investeringer i modernisering og kreative læringsmiljøer nu bliver til virkelighed også her på Balsmoseskolen. ”
Også formand for Skole– og Uddannelsesudvalget i Egedal Kommune, Jens Skov (SF), peger på, at Multihuset giver stor værdi lokalt: ”Jeg glæder mig over, at Multihuset både er et indbydende og funktionelt læringsmiljø for børnene og et lokalt samlingspunkt. Jeg ser frem til, at foreningerne får plads til mange spændende aktiviteter.”
Multihuset er bygget med fokus på fleksibilitet og bæredygtighed. Fordi huset har flere funktioner, er der behov for færre kvadratmeter. Det giver en reduceret udledning af CO2. Af samme hensyn er multihuset bygget med trækonstruktioner med bærende limtræsøjler og bjælker. Det er mere bæredygtigt og giver bedre mulighed for genbrug. Bygningen har i det hele taget et lavt energiforbrug.
Multihuset er indrettet med store fællesarealer, der kan bruges som en aktiv del af undervisningsdagen. Der er lys fra store glaspartier i facaden og ovenlys og i runde lamper, der er monteret i loftet. Afstemte materialer og farver giver hvert rum en unik identitet. Trækonstruktionen er synlig i hele bygningen og giver rummene atmosfære.
Egedal Kommunes skoler ombygges frem mod 2028. Balmoseskolen er den tredje skole, der udbygges og renoveres. Balsmoseskolens multihus er det andet multihus i Egedal Kommune efter Søhøjskolens.
Fakta: Læringspartnerskab Egedal:
- Totalentreprenør Juul & Nielsen
- Nordic Office of Architecture
- Nerd Architects
- EKJ Rådgivende Ingeniører
- Dansk Energi Management
- Egedal Kommune
Nøgleord
Kontakter
Christian Frederik MortensenPressekonsulentEgedal Kommune
Tlf:72596442Christian.Mortensen@egekom.dkAne Rønn JohanssonKommunikationsrådgiverEgedal Kommune
Tlf:72596444Ane.Johansson@egekom.dkBilleder
Om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
Landskabsbyen bliver en realitet27.9.2024 09:13:14 CEST | Pressemeddelelse
På byrådsmødet onsdag den 25. september vedtog byrådet i Egedal Kommune en lokalplan for byggeriet af Landskabsbyen. Dermed er vejen banet for ca. 280 nye boliger i Egedal By.
Egedal Kommune indgår budgetaftale for 202518.9.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal af byrådet i Egedal Kommune har onsdag den 18. september indgået budgetaftale for 2025. I aftalen indgår bl.a. en ny Multiarena i Ølstykke samt renovering af Egedal Kommunes største skole, Lærkeskolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum