Høring: Interessetilkendegivelse til repræsentation i EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg i perioden 2025-2030
16.1.2025 12:43:03 CET | Udenrigsministeriet | Nyhed
Den nuværende mandatperiode for EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) udløber den 20. september 2025. De ni danske pladser i udvalget skal derfor beskikkes på ny for den kommende periode 2025-2030.
Udenrigsministeriet har som led i nybeskikkelsesprocessen foretaget en bred høring om interessetilkendegivelse i at være medlem i ØSU blandt en række arbejdstager-, arbejdsgiver- og civilsamfundsorganisationer.
Øvrige organisationer, som måtte være interesserede i at være repræsenterede i ØSU, opfordres dog også til at tilkendegive og motivere deres interesse over for Udenrigsministeriet.
Interesserede organisationer bedes motivere deres tilkendegivelse med blandt andet oplysning om antal medlemmer og bredden af de repræsenterede samfundsinteresser, jf. også kriteriet om repræsentativitet i TEUF art. 300, stk. 2, nedenfor.
På baggrund af de modtagne interessetilkendegivelser vil regeringen med henblik på at kunne indstille ni medlemmer til en plads i ØSU foretage en samlet afvejning af motivationerne, hvor der bl.a. vil blive lagt vægt på kriteriet om repræsentativitet, berørte samfundsinteresser, antal medlemmer og sammenhængen mellem organisationens virke og ØSU’s rolle og mandat, jf. også nedenfor.
Udenrigsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle motiverede interessetilkendegivelser senest den 28. februar 2025 på e-mail til Europapolitisk Kontor (eupol@um.dk).
Baggrund om ØSU
ØSU er et af EU’s rådgivende organer. Udvalget består i den kommende periode af 329 medlemmer (efter Storbritanniens udtræden), og udvalget er i overensstemmelse med TEUF art. 300 inddelt i tre grupper: I) arbejdsgivere, II) arbejdstagere og III) andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, herunder navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område, jf. TEUF art. 300, stk. 2.
De ni danske pladser i ØSU er fordelt med tre pladser i hver gruppe. Denne fordeling vil blive opretholdt i den kommende mandatperiode. Den aktuelle fordeling af pladserne er som følger:
De danske arbejdsgiverorganisationer er aktuelt repræsenteret af Dansk Industri (1), Dansk Arbejdsgiverforening (1) og Landbrug og Fødevarer (1).
De danske arbejdstagerorganisationer er aktuelt repræsenteret af FH (3) (tidligere LO og FTF).
Civilsamfundssiden er aktuelt repræsenteret ved Faglige Seniorer (1), Kvinderådet (1) og Danske Handicaporganisationer (1).
ØSU’s rådgivning til EU-institutionerne har bl.a. form af udtalelser om forslag til EU-lovgivning på en række områder, og udvalget kan også af eget initiativ komme med udtalelser i tilfælde, hvor det finder det hensigtsmæssigt. Yderligere information om ØSU’s arbejde og rolle kan findes på udvalgets hjemmeside: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg | Den Europæiske Union
Udenrigsministeriet / Europapolitisk Kontor
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Flertallet af danskerne bakker op om udviklingssamarbejdet10.6.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet offentliggør i dag en befolkningsmåling, der viser, at der fortsat er et flertal i befolkningen, der bakker op om det danske udviklingssamarbejde.
Udenrigsministeriet genansætter særlig rådgiver5.6.2026 10:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet genansætter Karen Clement som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Adgang for pressen ved overdragelsesforretning i Udenrigsministeriet den 3. juni 20263.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ministeroverdragelse i dag i Udenrigsministeriet kl. 14.30 i Eigtveds Pakhus, Sal III. Pressen vil have adgang fra kl. 13.00 mod fremvisning af gyldigt pressekort. Pressen skal være på plads senest kl. 14.00.
Fælleserklæring om sikkerhed i Arktis22.5.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
De arktisk allierede – Canada, Kongeriget Danmark inklusive Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Sverige og USA - har på et møde i Helsingborg den 22. maj i forbindelse med NATO-udenrigsministermødet vedtaget en fælleserklæring om sikkerhed i Arktis.
Den fungerende udenrigsminister deltager i NATO-udenrigsministermøde i Helsingborg21.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Helsingborg for at deltage i NATO-udenrigsministermødet den 21.-22. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum