De allerrigestes formuer er steget med 14.500 milliarder kroner i 2024 - tre gange mere end året før

I løbet af 2024 voksede dollar-milliardærernes formuer tre gange så meget som i 2023. Det viser Oxfams nye globale ulighedsrapport, der offentliggøres i dag.

Rapporten offentliggøres samtidig med, at rigmænd og topfolk samles i den schweiziske by Davos til møde i World Economic Forum, og mens milliardæren Donald Trump, støttet af verdens rigeste mand Elon Musk, indsættes som USA's præsident i en administration, hvor der også er udpeget mindst 13 andre milliardærer.

Tallene viser, at i alt er verdens dollar-milliardærer blevet 14.500 mia. kroner rigere i løbet af det seneste år. Det svarer til omkring 40 mia. kroner om dagen. I gennemsnit kom der hver uge næsten fire nye dollar-milliardærer til i verden.

Samtidig lever 44 pct. af klodens befolkning under Verdensbankens øvre fattigdomsgrænse på omtrent 50 kroner om dagen, og bekæmpelsen af fattigdom er de seneste år gået i stå.

”Vi har tidligere sagt, at vi var på vej mod milliardærernes tidsalder, nu må man sige, at vi står midt i den. Dette bør være et wake-up call for hele verden, at en lille superrig elite bliver ved med at tilegne sig mere og mere af verdens velstand og ikke mindst magt, mens millioner stadig fastholdes i fattigdom,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.

Rapporten "Takers Not Makers” viser bla:

• I 2024 steg antallet af dollar-milliardærer til 2.769 - en stigning fra 2.565 i 2023.
• Dollar-milliardærernes samlede formue steg med hele 14.500 mia. kroner i 2024 (2.000 mia. dollar). Det svarer til ca. 40 mia. kroner om dagen og er den næststørste årlige stigning i milliardærernes formue, siden opgørelserne begyndte
• 36 pct. af milliardærernes formuer stammer fra arv
• Der strømmer milliarder af kroner ud af det globales syd i kapitalflugt hver år. De samlede pengestrømme, som går fra det globale syd til de rige lande, overskygger langt den udviklingsbistand, som de modtager
• Mellem 1970 og 2023 betalte regeringerne i det globale syd 24.000 mia. kroner i renter til kreditorer i nord

"Erobringen af vores globale økonomi af nogle få privilegerede har nået højder, der engang blev betragtet som utænkelige. Ikke alene er væksten på milliardærernes formue accelereret – med tre gange – men det samme er deres magt," siger Lars Koch.

Den samme himmelflugt ser vi også i Danmark. I 2024 havde 28 danskere og deres familiedynastier en formue på mere end en milliard dollar, og deres formuer voksede i løbet af

året med knap 79 mia. kroner eller 8,7 pct. renset for inflation. Det svarer til, at de danske dollar-milliardærer øgede deres formue med godt 215 mio. kroner om dagen i 2024.

Rapporten gør også op med den gængse tese om, at de superrige alene er blevet rige på grund af hårdt arbejde, flid og lyse ideer. Mere end en tredjedel af milliardærernes formuer stammer fra arv. Tal fra Forbes viser, at alle milliardærer under 30 år har arvet deres rigdom, mens UBS anslår, at over 1.000 af nutidens milliardærer vil videregive mere end 38.000 mia. kroner til deres arvinger i løbet af de næste to til tre årtier.

Enorme summer af penge strømmer stadig fra det globale syd til lande i det globale nord og deres rigeste borgere. Lav- og mellemindkomstlande bruger i gennemsnit næsten halvdelen af deres nationale budgetter på tilbagebetaling af gæld.

Forskning viser, at lønningerne i det globale syd er 87 til 95 pct. lavere end lønningerne i det globale nord for arbejde med samme færdigheder. På trods af at de bidrager med 90 pct. af den arbejdskraft, der driver den globale økonomi, modtager arbejdere i lav- og mellemindkomstlande kun 21 pct. af den globale indkomst.

"De ultrarige kan godt lide at fortælle os, at det kræver dygtighed, mod og hårdt arbejde at blive rig. Men sandheden er, at meget rigdom tages, ikke skabes. Så mange af de såkaldte 'selvskabte' er faktisk arvinger til enorme formuer, der er gået i arv gennem generationer af ufortjente privilegier. Det fastholder et nyt aristokrati, hvor rigdom og magt forbliver låst i hænderne på nogle få," siger Lars Koch.

"I mellemtiden bliver de penge, der desperat er brug for i alle lande til at investere i lærere, klimaløsninger og skabe gode job, overført til de superriges bankkonti. Det er ikke kun dårligt for økonomien – det er dårligt for menneskeheden," fortsætter Lars Koch.

Oxfam opfordrer regeringer til at gøre en ende på ekstrem rigdom. Regeringer må lave konkrete mål for en hurtig og ambitiøs reduktion af uligheden, både nationalt og globalt. Som minimum bør regeringer forpligte sig til at sikre, at indkomsterne for de øverste 10 pct. af befolkningen, ikke er højere end de nederste 40 pct. Ifølge data fra Verdensbanken kan en reduktion af ulighed gøre en ende på fattigdom tre gange hurtigere. 

Regeringer bør sørge for, at de rigeste beskattes mere, og globalt bør de arbejde for en ambitiøs aftale for beskatning af de superrige, som netop nu drøftes af G20-landene, og for at den globale skattepolitik falder ind under en ny FN-skattekonvention.

Noter

Download Oxfams rapport "Takers not Makers" og metodenotatet.

Omregning til danske kroner er lavet ud fra valutakursen i januar 2025.

Ifølge Verdensbanken har det faktiske antal mennesker, der lever for mindre end 6,85 dollars om dagen (ca. 50 kroner), næsten ikke ændret sig siden 1990.

Ifølge ABC News er der udpeget 13 milliardærer i Trumps administration.

Forbes-data viser, at den største årlige stigning i milliardærernes formue (5.800 milliarder dollar) fandt sted i 2021 under COVID-19-pandemien. Det blev i høj grad drevet af regeringer, der sprøjtede billioner af dollar ind i økonomien. 

En undersøgelse foretaget af Forbes viste, at for første gang siden 2009 arvede alle milliardærer under 30 år deres formue – "et tegn på, at den 'store formueoverførsel' er begyndt."

Ifølge UBS forventes mere end 1.000 milliardærer at videregive 5.200 milliarder dollar til deres arvinger i løbet af de næste 20 til 30 år.

Tal om de rigeste danskere stammer fra Økonomisk Ugebrevs årlige opgørelse over de 100 rigeste danskere.

I gennemsnit bruger lav- og mellemindkomstlande 48 procent af deres nationale budgetter på tilbagebetaling af gæld.

I 2023 er den gennemsnitlige forventede levealder i Afrika 63,8 år sammenlignet med 79,1 år i Europa.

Jason Hickel, Morena Hanbury Lemos og Felix Barbour fandt, at "lønninger i de globale syd er 87 til 95 procent lavere end lønninger i nord for arbejde med samme kvalifikationer”.

Ifølge ILO befinder kvinder i den uformelle økonomi sig oftere i de mest sårbare situationer, f.eks. som hushjælp, hjemmearbejdere eller medhjælpende familiemedlemmer, end deres mandlige kolleger.