Keepers ApS

Keepers bliver som den første danske virksomhed en del af Accru Partners – en stærk alliance af virksomheder inden for CFO-services, regnskab, skat, revision og rådgivning, støttet af kapitalfonden Axcel.

Del

Vi er stolte over at kunne annoncere en vigtig milepæl i Keepers' rejse. Som de første i Danmark er Keepers trådt ind i et stærkt fællesskab af virksomheder, og er nu en del af Accru Partners, som ejes af kapitalfonden Axcel.

Fra venstre: Andreas Borris, Katja Feldstein, Maria Bjerg Pedersen
Fra venstre: Andreas Borris, Katja Feldstein, Maria Bjerg Pedersen

Unikt setup – de første i Danmark
Accru Partners har et stærkt fokus på at skabe værdi og fremme vækst for virksomheder, og vi ser frem til de muligheder, som samarbejdet vil åbne for både Keepers og vores kunder.
Som en del af Accru Partners indgår Keepers i et helt unikt setup, der ikke før er set i branchen i Danmark. Partnerskabet giver adgang til et stærkt netværk af virksomheder og specialister, hvilket skaber nye markedsmuligheder og styrker både den daglige drift og den strategiske udvikling. Det betyder, at vi er klar til at håndtere større og mere komplekse kundeprojekter i samme høje kvalitet, som vi er kendt for.

Fuld autonomi og Keepers DNA
Som en del af Accru Partners bevarer Keepers sin selvstændighed og fokus på kundernes behov. Det sikrer, at relationerne, tilliden og den høje servicekvalitet, som kunderne kender og værdsætter, fortsat vil være en central del af Keepers DNA, og deri ligger også, at ledelse, strategi, brand m.v. vil bestå. Partnerskabet skaber dermed en unik kombination af lokal ekspertise og globale styrker til gavn for både kunder og medarbejdere.

Katja Feldstein, Partner i Keepers, udtaler:
“Accru Partners var en fantastisk og utraditionel mulighed, der bød sig for os som ejere, vores medarbejdere og for CFO Services som helhed. Det er både spændende, sjovt og udfordrende – hvilket er essensen af Keepers!”

Samarbejdet med Accru Partners åbner nye muligheder, men vores dedikation forbliver den samme: at være den nærværende, engagerede samarbejdspartner, du kender – med høj servicekvalitet og oprigtig interesse for din virksomhed.

Andreas Borris, stifter og CEO i Keepers, tilføjer:
“Vi blev virkelig fascinerede af teamet bag Accru Partners og deres syn på opkøbet samt det fremtidige ejerskab af Keepers og den rejse, vi står overfor. Det var en mulighed for Keepers, vores medarbejdere og ikke mindst for os selv. Noget, vi er stolte af nu at være en del af.”

Maria Bjerg, Partner i Keepers, udtaler afslutningsvist, at opkøbet er den rette løsning for Keepers:

”Det er med lige dele spænding og vemod, at vi har solgt Keepers. Men de mange spændende muligheder, den nye konstellation byder på gør, at vi kan rykke Keepers til det, vi drømmer om, på en endnu stærkere base end tidligere.”

Læs mere
For mere information om Accru Partners, besøg deres hjemmeside på www.accrupartners.com.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte os i Keepers på kontakt@keepers.dk.

Nøgleord

Billeder

Fra venstre: Andreas Borris, Katja Feldstein, Maria Bjerg Pedersen
Fra venstre: Andreas Borris, Katja Feldstein, Maria Bjerg Pedersen
Download

Følg pressemeddelelser fra Keepers ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Keepers ApS

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye