Vestjysk Bank ansætter ny underdirektør som led i 2030-strategi
Henrik Bundgaard starter den 1. februar 2025 som underdirektør for Operations i Vestjysk Bank. Ansættelsen sker som et led i bankens nye strategi ”Mere for flere”, som skal sikre, at banken fortsætter sin flotte vækstrejse og bliver endnu mere effektiv.
Vestjysk Bank har ansat Henrik Bundgaard som underdirektør for Operations. Det betyder, at han får ansvaret for IT & Digitalisering, Forretningsudvikling og Back Office i banken. Han kommer fra en stilling som skadedirektør i Alm. Brand Group.
”Jeg glæder mig til at komme i gang og blive en del af kulturen og det stærke team i Vestjysk Bank. Banken gør det allerede rigtig godt - har tilfredse kunder, gode produkter og leverer stærke finansielle resultater. Mit fokus bliver at optimere og digitalisere de interne processer, så banken lettere kan vokse, og rådgiverne får mere tid til den vigtige kundedialog. Samtidig skal jeg sikre, at kvaliteten i vores kundeleverancer og de produkter, vi tilbyder, forbliver på et højt niveau. Det er en opgave, som kræver samarbejde på tværs af organisationen, og det ser jeg meget frem til,” fortæller Henrik Bundgaard.
Administrerende direktør Peter Hupfeld har tidligere arbejdet sammen med Henrik Bundgaard i Codan, og han ser frem til at få Henrik med på holdet i Vestjysk Bank. Hupfeld siger:
”Jeg er glad for, at Henrik har sagt ja til jobbet. Han er enormt dygtig til at forenkle komplekse processer på tværs af værdikæden og omsætte dem til digitale løsninger. Han arbejder datadrevet, og det er alt sammen vigtige elementer í vores nye strategi, hvor vi har et mål om, at forretningen skal drives mere effektivt og kundevendt. Og endelig er Henrik en stærk leder og en god holdspiller, så han kommer til at passe godt ind i Vestjysk Bank.”
Henrik Bundgaard bringer solid erfaring med sig fra forsikringsbranchen, hvor han i 20 år har haft ledende roller i Codan Forsikring Skade og i 8 år har været en del af lande- og koncernledelsen i Codan/Alm. Brand Group.
Privat bor Henrik i Over Hornbæk ved Randers med sin hustru Liselotte, og sammen har parret tre døtre på henholdsvis 19, 13 og 11 år. Med en fortid som professionel målmand for bl.a. Aarhus Fremad og AGF, er fodbolden stadig en af Henriks store interesser, og i en årrække har han fungeret som målmandstræner i Aarhus Fremad. I dag bliver formen primært vedligeholdt ved løbeture og styrketræning.
Kontakter
Jane Toft OlufsenIR og kommunikationschef
Tlf:96632077jol@vestjyskbank.dkBilleder
Om Vestjysk Bank A/S
Vestjysk Bank er blandt de 10 største pengeinstitutter i Danmark. Banken har 25 filialer i Øst-, Midt- og Vestjylland, og hovedsædet ligger i Herning.
Vores ambition er at være Danmarks stærkeste lokalbank. Vi engagerer os aktivt i de lokalsamfund, vi er en del af og har fokus på at skabe en tæt relation til kunderne gennem nærværende og personlig rådgivning. Det er vores udgangspunkt for at skabe mest mulig værdi for både kunderne og banken.
Følg pressemeddelelser fra Vestjysk Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vestjysk Bank A/S
Fortsat fremgang for Vestjysk Bank19.11.2024 11:26:14 CET | Pressemeddelelse
Forretningen fortsætter med at vokse i Vestjysk Bank, der i årets første tre kvartaler leverer et overskud på 938 mio. kroner før skat. Det er 32 mio. kroner bedre end samme periode sidste år. Resultatet er bl.a. drevet af flere privat- og erhvervskunder, stigende udlån og få nedskrivninger. Bankdirektør Michael N. Petersen stopper til sommer efter eget ønske.
Colour Compagniet fra Kibæk vinder ESG-prisen 202411.11.2024 08:51:03 CET | Pressemeddelelse
Årets ESG-pris blev torsdag overrakt til Colour Compagniet for deres målrettede arbejde med at minimere den miljømæssige påvirkning og samtidig sikre et godt og inkluderende arbejdsmiljø. Prisen blev overrakt ved den årlige ESG-konference for lokale virksomheder i Herning og Ikast-Brande kommuner.
Vestjysk Bank leverer stærkt halvårsresultat20.8.2024 14:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Vestjysk Bank fortsætter med at levere solide resultater. Overskuddet for første halvdel af 2024 lyder på 598 mio. kroner før skat. Det flotte resultat er drevet af vækst på stort set alle forretningsområder. Trods stigende aktivitet formår Vestjysk Bank at holde omkostningerne i ro.
God start på regnskabsåret i Vestjysk Bank: Erhvervssatsning driver fremgang14.5.2024 14:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Vestjysk Bank leverer et resultat på 328 mio. kroner før skat i årets første kvartal og fortsætter dermed de gode takter fra 2023. Særligt udlån til bankens erhvervskunder er i fremdrift, ligesom renteniveauet i markedet fortsat bidrager positivt. Derudover har banken igen formået at fastholde omkostningsniveauet.
Vestjysk Bank ansætter lokal profil som filialdirektør5.4.2024 09:18:59 CEST | Pressemeddelelse
Fremover er det 41-årige Kristina Rolund Lykke, der skal stå i spidsen for Vestjysk Banks filial i hjertet af Esbjerg. Hun har over 20 års erfaring i den finansielle sektor og kommer fra en stilling som erhvervspartner i Jyske Bank i Esbjerg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum