Hvid Januar giver tørst efter alkoholfri øl
Hvid Januar giver bryggerierne et mersalg af alkoholfri øl på omkring 30% til butikkerne. Men også i årets øvrige måneder stiger salget pænt. I 2024 solgte bryggerierne 8,7% mere alkoholfri øl end året før.
Butikkerne har fyldt deres lagre godt op med alkoholfri øl for at imødekomme øl-tørstige forbrugere, der holder Hvid Januar – altså undgår alkohol i årets første måned.
I december solgte bryggerne 27,3% mere alkoholfri øl til detailhandlen end i en gennemsnitlig måned i 2024, viser tal fra Bryggeriforeningen. I forhold til måneden før var det alkoholfri salg hele 38,1% højere.
”Mersalget til Hvid Januar er et tydeligt tegn på, at bryggerierne er i stand til at levere et alkoholfrit alternativ, som forbrugerne er glade for”, siger Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup.
Salget af alkoholfri øl er steget hvert eneste år siden 2014, og 2024 var ingen undtagelse, idet det totale salg af alkoholfri øl fra Bryggeriforeningens medlemmer steg med 8,7% til lige over 9 millioner liter. Dermed er salget næsten femdoblet på ti år.
I takt med at bryggerne bliver dygtigere til at brygge velsmagende alkoholfri øl, får forbrugerne et større udbud at vælge imellem. I 2024 bryggede Bryggeriforeningens medlemmer 78 forskellige alkoholfri øl, hvilket er 10 flere end året før. De dækkede næste hele spektret af øltyper – lige fra Pilsner og Classic over de humleprægede typer, India Pale Ale (IPA) og Lys Ale, og til syrlige øl. Endnu skylder bryggerierne dog danskerne en alkoholfri Stout.
Langt de fleste alkoholfri øl bliver sandsynligvis nydt derhjemme, idet 86,2% af de alkoholfri øl købes i butikkerne, mens 13,8% serveres på barer, caféer og restaurationer.
Nøgleord
Kontakter
Louis Illum HonoréKommunikationschef
Tlf:51588796lih@bryggeriforeningen.dkBilleder
Om Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
KORREKTION - Antallet af danske bryggerier falder9.1.2025 13:49:55 CET | Pressemeddelelse
I den tidligere udsendte version i dag fremgik det, at antallet af bryggerier i Østjylland er faldet. Det er ikke korrekt. Samtidig var der enkelte fejl i grafikken - den er nu opdateret. Antallet af danske bryggerier i 2024 er uændret 220. Der blev færre danske bryggerier i 2024. Høje omkostninger presser branchen, og 2025 kan byde på flere bryggerilukninger. Men samtidig har udvalget af øl næppe været større – og måske heller ikke bedre.
Antallet af danske bryggerier falder9.1.2025 10:10:18 CET | Pressemeddelelse
Der blev færre danske bryggerier i 2024. Høje omkostninger presser branchen, og 2025 kan byde på flere bryggerilukninger. Men samtidig har udvalget af øl næppe været større – og måske heller ikke bedre.
Flere øl at vælge imellem i 202419.12.2024 09:54:43 CET | Pressemeddelelse
Danskerne kunne vælge imellem 1870 forskellige øl i 2024, viser en opgørelse fra Bryggeriforeningens medlemmer. Dermed var udvalget større end i både 2022 og 2023. Øl-nørdernes kæledægge, India Pale Ale, blev der til gengæld brygget færre af i år.
Rekordmange julebryg at vælge imellem30.11.2024 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Bryggenisserne har haft travlt i deres ølværksted som næppe før. I år er der over 200 julebryg at vælge imellem. Otte af dem er alkoholfri.
Flere mikrobryggerier forvandler CO₂ til øl-skum4.7.2024 11:31:06 CEST | Pressemeddelelse
Store bryggerier har i årevis opsamlet den CO₂, som opstår i gæringsprocessen – og senere tilsat CO₂’en for at danne skum i deres øl. Men nu er teknologien skaleret, så den også passer til mikrobryggerierne, som er i fuld gang med at tage den til sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum