LB Forsikring vinder prisen for bedste medarbejder image i forsikringsbranchen. Det er tredje gang i træk.
Finanswatch har sammen med analysebureauet Wilke for niende gang målt de finansansattes opfattelse af forsikringsselskaberne som arbejdspladser. Her ligger LB for tredje år i træk helt i top.

“Det er en dejlig nyhed at indlede det nye år med. Jeg betragter kåringen som et skulderklap til vores fællesskab og vores måde at arbejde med arbejdsglæde i LB. Det er noget, vi alle kan være stolte af og noget, som alle har bidraget til”, lyder det fra Anne Bisbjerg Lee, koncerndirektør for Strategi og Organisation, LB Forsikring.
Undersøgelsen måler de ansattes tilfredshed på otte parametre. LB Forsikring, der altså har det bedste overordnede omdømme som arbejdsplads, får den bedste vurdering på to ud af de otte udsagn. De to parametre omhandler medarbejderinddragelse i vigtige beslutninger samt et stort fokus på kunderne.
”Jeg er glad for, at kollegerne føler sig inddraget i vigtige beslutninger, da det er med til at øge arbejdsglæden. Men vi skal også bruge denne anerkendelse til at fortsætte det gode arbejde med at sikre, at vi også fremadrettet er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi med vores fokus på åbenhed og fællesskab både kan fastholde dygtige medarbejdere og samtidigt tiltrække nye kræfter, når det er relevant,” siger Anne Bisbjerg Lee.
LB Forsikring har været i top-tre i alle de ni år, undersøgelsen er blevet gennemført.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Millionbevilling skal give flere frivillige og mere fællesskab i psykiatrien13.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på knap 4,6 mio. kr. fra LB Foreningen skal Håb i Psykiatrien udvide deres indsats, hvor frivillige skaber pusterum ved at facilitere fællesskaber igennem aktiviteter på de lukkede, åbne og retspsykiatriske afsnit til gavn for indlagte med psykiske lidelser. Målet er, at der skal være frivillige på 200 psykiatriske sengeafsnit og ambulatorier.
Kulde på vej11.3.2025 08:52:40 CET | Pressemeddelelse
Mens de fleste måske havde fundet solbriller og solcremen frem, melder DMI nu om, at kulden vender tilbage. Derfor råder LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, danskerne til at være ekstra opmærksomme i denne forårstid.
Mildere vejr på vej: Er du opmærksom på fugt eller vand i boligen?20.2.2025 11:16:01 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne varsler nu et vejrskifte over Danmark. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, boligejerne til at tjekke boligen for sne og is.
Ny millionpulje skal styrke demokratiet i Region Syddanmark12.2.2025 09:59:18 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark vil i 2025 uddele en mio. kroner til lokale indsatser for demokratiet. Midlerne skal gå til projekter, som skaber begejstring for demokratiet og plads til den demokratiske samtale lokalt.
Millionbevilling fra LB Foreningen skal udforske skoleskak som hjælp til inklusion i grundskolen7.2.2025 12:46:36 CET | Pressemeddelelse
Når 16-årige Anton i dag går på gangene på Bjergmarkskolen er det med en anden selvtillid end tidligere. Før gik han nemlig i en specialklasse, men med skoleskak tog han turen tilbage til en almindelig folkeskoleklasse og går nu i maritim 10. klasse i Holbæk. En bevilling på 4,25 mio. kr. fra LB Foreningen til Dansk Skoleskak skal nu udforske Anton-effekten med et pilotprogram på 5 skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum