Travlt år på dyreinternaterne: 8.214 nødstedte dyr fik nyt hjem i 2024
2024 blev endnu et travlt år for Dyrenes Beskyttelses internater, der i perioder har været fyldt helt op. En bestemt dyregruppe fyldte dog markant mindre end foregående år.

Dyrenes Beskyttelses internater har haft et travlt år. I alt blev der nemlig fundet nye hjem til 8.214 dyr i 2024. Det er femte år i træk, at organisationen har fundet hjem til flere end 8.000 dyr.
- Det har været endnu et rigtig travlt år, hvor vi i perioder har været presset på kapacitet. Men vi er stolte over at have bragt så mange dyr videre til deres forhåbentlig sidste hjem. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden dedikerede medarbejdere og utrolig mange frivillige kræfter ude på internaterne, siger Karina Fisker, der er internatchef hos Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes beskyttelse driver ni internater, og i perioder har det været nødvendigt at lukke de forskellige afdelinger til dyrene, da der har været helt fyldt op. Det har i perioder givet ventelister, men heldigvis har rekordmange danskere åbnet deres hjem for nødstedte dyr. 1.984 familier var i 2024 frivillige plejefamilier for internatdyr. Det er det højeste antal nogensinde.
- Vi er enormt taknemmelige for, at så mange danskere har hjulpet os. Det ville ikke være muligt for os at hjælpe så mange dyr, hvis det ikke var for vores beredskab af frivillige plejefamilier, som aflaster os og hjælper, særligt i højsæsonen, siger Karina Fisker.
Færre hunde fik nye hjem
Én dyregruppe stikker dog ud i statistikken. I 2024 fandt dyreinternaterne nye hjem til knap 100 færre hunde end i 2023. Det kan først og fremmest være et tegn på, at markedet for hunde er mættet.
- Vi oplevede i 2024 en stigende interesse for at komme af med hunde, men det var tilsvarende sværere at finde nye hjem til dem. Derfor har vi i perioder haft ventelister for indlevering af hunde, så hundene ikke kommer til at være for lang tid på internaterne, forklarer Karina Fisker.
Dyreinternaterne oplevede samtidig, at flere af de hunde, der bliver indleveret, havde forskellige adfærdsproblemer, som ejerne ikke selv kunne løse. Hunde med adfærdsproblemer tager længere tid at formidle, hvilket også påvirker antallet af hunde, som fik nye hjem i 2024.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder




Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum