Danskerne genfandt investeringslysten i 2024: Positivt nettoflow i danske detailfonde for første gang siden 2021
2024 var et indbringende år for investorer i danske detailfonde. Særligt fonde med amerikanske aktier havde et godt år, mens fonde med danske og europæiske aktier præsterede mere afdæmpede afkast.
Nettoformuen i de danske detailfonde nåede 1.241 mia. kr. ved udgangen af 2024. Det svarer til, at formuen er steget med 16,1 pct. gennem året. Dertil kommer et nettoflow i de danske detailfonde på knap 26 mia. kr. i 2024. Det er første gang siden 2021, at investorerne har købt mere op, end de har solgt i danske investeringsbeviser, når der korrigeres for de udbytter, som fondene sender tilbage til investorerne.
”I de seneste par år er der kommet ro på inflationen, som toppede på godt 10 pct. i 2022. Samtidig har mange danskere fået store lønstigninger, og når lønningerne stiger mere end priserne, er der flere penge til både forbrug og opsparing. Samtidig har den faldende inflation fået centralbankerne til at sænke renterne. Kombinationen af stabil inflation, faldende renter og højere lønninger bidrager alt sammen til den øgede investeringslyst,” siger Kåre Valgreen, investeringschef i Finans Danmark.
Aktiemarkederne stormede frem i 2024. Det har resulteret i, at de danske detailfonde i løbet af året har leveret et samlet afkast på 13,3 pct. Det er det største årlige afkast målt siden 2019. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af de aktuelle geopolitiske spændinger. Hele 25 ud af 27 fondskategorier præsterede et positivt årligt afkast i 2024.
Fondskategorien ’Aktier Nordamerika’ tegner sig som årets helt store vinder med et tårnhøjt årligt afkast på 34,0 pct. Her kan hverken fonde med danske eller europæiske aktier, med afkast på henholdsvis 4,3 og 7,7 pct., følge med.
”Flere af tendenserne fra 2023 er fortsat ind i 2024, hvor mange amerikanske aktier, særligt i IT-sektoren, har nydt godt af store kursstigninger. Samtidigt er dollaren også styrket markant i løbet af året, hvilket gør afkastet endnu større, når det omregnes til danske kroner.”, siger investeringschef Kåre Valgreen.
Mere ro på i december
Ser vi isoleret på december måned, så viser tallene en mere afdæmpet afslutning på året. Kun 7 ud af de i alt 27 fondskategorier leverede et positivt afkast. ”Aktier Kina” stod for månedens højeste afkast på 5,3 pct. I den tunge ende finder vi kategorierne ”Aktier Danmark” og ”Øvrige” med afkast på henholdsvis -2,7 pct. og -4,8 pct. Dertil bød måneden på et markant negativt nettokøb i de udenlandske aktier, mens der omvendt blev købt op i udenlandske obligationer.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl.27.6.2025 14:04:55 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til samlelovsforslag OKT 2025.
Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.
Bankerne og Offerrådgivningen indgår samarbejde for at hjælpe ofre for digital svindel26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være både grænseoverskridende og ubehageligt at blive udsat for digital svindel. Og for nogle kan det udgøre en stor psykisk belastning, som påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Derfor kan det i mange sammenhænge være godt at tale med andre end sin bankrådgiver. For at gøre dette lettere har Finans Danmark indgået et samarbejde med Offerrådgivningen om muligheden for at henvise bankkunder, der har brug for en ekstra samtale, til Offerrådgivningens rådgivere. Offerrådgivningen har døgnåbent og udføres af offerrådgivere, der har gennemgår en specialiseret uddannelse. Finans Danmark stiller efteruddannelse til rådighed for offerrådgiverne for at støtte dem i at håndtere de svære samtaler om digital svindel. Samtidig har Finans Danmark aftalt med Styrelsen for Samfundssikkerhed, at bankerne også systematisk henviser til den offentlige Cyberhotline.
Hurtige handler og højere priser præger ejerlejlighedsmarkedet20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets første kvartal bød på flere ejerlejlighedshandler end året før. I alt skiftede 4.081 ejerlejligheder ejer, hvilket især skyldes øget aktivitet i Hovedstaden, hvor en større andel af ejerlejlighederne blev solgt inden for de første to uger. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum