Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus

En milepæl for Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus: Nu åbner de fysiske lokaler for den hårdt prøvede ungdom i Mykolaiv

Del

Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus har hovedkvarter i Kyiv, men en udvidelse af platformen blev iværksat i byen Mykolaiv, da Udenrigsministeriet i 2023 supplerede sin bevilling med yderligere 5 millioner. I mellemtiden er der blevet ansat fire nye medarbejdere og afholdt en række lokale aktiviteter mens de nye lokaler er blevet renoveret. Dørene slås op den 24. januar under en stor åbningsceremoni, der markerer en ny milepæl i ungdomshusets historie.

Forventningerne er store blandt lokale unge, og de første har allerede været på besøg i Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus' nye lokaler i Mykolaiv. Ungdomshuset er finansieret af Udenrigsministeriet.
Forventningerne er store blandt lokale unge, og de første har allerede været på besøg i Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus' nye lokaler i Mykolaiv. Ungdomshuset er finansieret af Udenrigsministeriet. Foto: Ukrainian-Danish Youth House

I januar 2021 startede  Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus som en platform i hjertet af Kyiv. I februar 2023 åbnede de fysiske lokaler i hovedstaden. Her er huset et mødestedfor ukrainske unge og ungdomsorganisationer med fokus på demokrati, kultur og samfundsengagement. I januar 2024 udvidede ungdomshuset med en indsats i havnebyen Mykolaiv, som Danmark har forpligtet sig særligt til at støtte. Mykolaiv har været hårdt ramt siden Ruslands fuldskalainvasion i februar 2022. Mange steder er ødelagte og mærket af de hårde bombardementer. Hertil kommer, at regionen allerede inden krigen var fattig og et sted, som unge i stor grad flyttede fra. For at være med til at bygge et stærkt land op, også uden for de største byer, er det vigtigt at skabe en følelse af tilhørsforhold, fællesskab og mening i hverdagen. Ved at støtte op om civilsamfundet og kulturlivet med en ungdomsindsats i Mykolaiv er målet at yde støtte til et hårdtprøvet lokalsamfund samt være med til at sikre, at de unge har noget at blive for – og ikke mindst noget at vende tilbage til.

150 kvadratmeter til aktiviteter for unge
Det nyrenoverede ungdomshus er 150+ kvadratmeter stort og tæller fire lokaler (inklusive køkken), som unge fra regionen nu kan tage i brug til aktiviteter baseret på netop de unges egne ønsker og behov: filmaftener, debatklubber, kunstprojekter og workshops om bl.a. frivillighed, foreningsliv og demokratisk dannelse.

Dels bliver huset et åbent tilbud til alle unge Mykolaiv, dvs. rammer de kan bruge gratis til at realisere deres egne projekter og drømme. Derudover tilbyder ungdomshuset egne programmer og aktiviteter, som har til formål at styrke unges kompetencer og handlekraft. Mange af disse aktiviteter er allerede i fuld gang, heriblandt uddannelses- og udvekslingsprogrammet ”MykoMrii” (på dansk Drømme for Mykolaiv), igennem hvilket unge undervises i ungdomslederskab, projektledelse og menneskerettigheder. Og programmet ”Grant Compass”, der klæder unge på til realisering af projekter, fra hjælp til at søge midler over budgettering til realisering af et projekt. Samt ”School of Dialogue”-kurserne, der lærer unge om demokratisk dialog.

Julie Arnfred Bojesen, leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, om åbningen:
"Der er ingen grund til at pakke det pænt ind: Mange unge i Mykolaiv er trætte og bange – de har brug for at tale og tænke på noget andet end krig. Det nyrenoverede ungdomshus i Mykolaiv er et vigtigt skridt mod at styrke civilsamfundet i Ukraine, særligt i en by så tæt på frontlinjen, hvor de unge har været hårdt ramt af krigens konsekvenser. Mange unge i Mykolaiv har følt sig isolerede og savnet muligheder for fællesskab og kreativ udfoldelse. Huset bliver et sted, hvor unge kan mødes, lære nyt og deltage i aktiviteter, der giver dem energi og håb i en svær tid. Hvis vi venter til i morgen, kan det være for sent – det er i dag, de unge har brug for håb og fællesskab. Det handler om at skabe meningsfulde fællesskaber og støtte udviklingen af et stærkere civilsamfund i Ukraine – både nu og efter krigen."

Carsten Haurum, Dansk Kulturinstituts forperson om åbningen:
"Fuldskalainvasionen af Ukraine nærmer sig sin treårsdag, og Dansk Kulturinstitut står fast. Vi har ikke trukket os ud af Ukraine – tværtimod udvider vi vores støtte til civilsamfundet med det nye ungdomshus i Mykolaiv. Krigen viser os kulturens vigtighed, da den desværre bruges som våben, bl.a. gennem russiske misinformationskampagner. Men den bruges samtidig til at styrke fællesskaber og værne om ukraines nationalidentitet. Gennem erfaringerne med vores første ungdomshus i Kyiv ved vi, at denne type kulturtilbud kan gøre en aktiv forskel for utallige unge, der lige nu kæmper sig gennem mørk og uhyggelig tid. I den store fortælling om en tragisk krig er det nye ungdomshus i Mykolaiv en lille historie – men et kraftfuldt signal."

Darya Frych-Alchina, Youth Hub Manager, Det Ukrainske-Danske Ungdomshus i Mykolaiv:
”Åbningen af det ukrainsk-danske ungdomshus i Mykolaiv er et vigtigt skridt for udviklingen af byens ungdomsmiljø. I en svær tid med krig er huset et sted, hvor man kan støtte demokrati og møde ligesindede, hvilket er så nødvendigt for unge mennesker. Et trygt sted, der opmuntrer de unge til at lære, samarbejde og implementere ideer, der vil bidrage til genopretning og udvikling af samfundet. Især for Mykolaiv, en by, der oplever konsekvenserne af krigen.”

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De nye ungdomshus i Mykolaiv er 150 kvadratmeter stort og er netop blevet færdigrenoveret.
De nye ungdomshus i Mykolaiv er 150 kvadratmeter stort og er netop blevet færdigrenoveret.
Foto: Ukrainian-Danish Youth House
Download
Forventningerne er store og de første ukrainske unge har allerede været på besøg i ungdomshusets nye lokaler.
Forventningerne er store og de første ukrainske unge har allerede været på besøg i ungdomshusets nye lokaler.
Foto: Ukrainian-Danish Youth House
Download
De første ukrainske unge har allerede været på besøg i ungdomshusets nye lokaler
De første ukrainske unge har allerede været på besøg i ungdomshusets nye lokaler
Foto: Ukrainian-Danish Youth House
Download
Leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Julie Arnfred Bojesen (i midten), der til hverdag leder både det fysiske ungdomshus i Kyiv og nu også huset i Mykolaiv. Ukrainske Dmytro Larchenko (til venstre) er ansat lokalt i Mykolaiv som program- og communications officer.
Leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Julie Arnfred Bojesen (i midten), der til hverdag leder både det fysiske ungdomshus i Kyiv og nu også huset i Mykolaiv. Ukrainske Dmytro Larchenko (til venstre) er ansat lokalt i Mykolaiv som program- og communications officer.
Foto: Ukrainian-Danish Youth House
Download
Daria Frych-Alchina er den nye House Manager for Ukrainian-Danish Youth House i Mykolaiv.
Daria Frych-Alchina er den nye House Manager for Ukrainian-Danish Youth House i Mykolaiv.
Foto: Ukrainian-Danish Youth House
Download
Forventningerne er store og de første ukrainske unge har allerede været på besøg i ungdomshusets nye lokaler.
Forventningerne er store og de første ukrainske unge har allerede været på besøg i ungdomshusets nye lokaler.
Foto: Ukrainian-Danish Youth House
Download
Dmytro Larchenko er den nye Programme- og Communications Officer for Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Mykolaiv.
Dmytro Larchenko er den nye Programme- og Communications Officer for Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Mykolaiv.
Foto: Ukrainian-Danish Youth House
Download
Forventningerne er store og de første ukrainske unge har allerede været på besøg i ungdomshusets nye lokaler.
Forventningerne er store og de første ukrainske unge har allerede været på besøg i ungdomshusets nye lokaler.
Foto: Ukrainian-Danish Youth House
Download

Links

Det Ukrainsk--Danske Ungdomshus

Gensidig forståelse starter med et mødested.

Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus er sat i verden for at være platformen, hvorfra ukrainske og danske unge bygger stærke relationer og sammen skaber en fælles fremtid.  

Det Ukrainsk-Dansk Ungdomshus støttes af Udenrigsministeriet og ledes af Dansk Kulturinstitut (DKI) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Ungdomshuset tilbyder fysiske rammer i de ukrainske byer Kyiv og Mykolaiv, men tilbyder derudover muligheder for unge der rækker langt ud over bygrænserne. Med inspiration fra danske demokratitanker tilpasset den ukrainske virkelighed inspireres unge fra hele landet til demokratisk engagement og aktiv deltagelse i samfundslivet.

Ungdomshusets virke kan opdeles i tre overordnede spor:

Spor 1: Først og fremmest tilbyder de fysiske ungdomshuse åbne rammer, som er frit tilgængelige for ukrainske unge, der vil realisere egne projekter. Disse projekter tæller bl.a. workshops, debataftener, filmvisninger, kunstudstillinger og meget mere.

Spor 2: Ungdomshuset driver egne programmer/seminarer, der bl.a. fokuserer på undervisning i projektledelse styrkelse af foreningslivet, samt demokratisk organisering, dannelse og dialog. Dertil hører et internationalt udvekslingsprogram, hvorigennem danske og ukrainske unge udveksler erfaringer om deres respektive civilsamfund.

Spor 3: Ungdomshuset støtter unge gennem en støttepulje, der forstærker unges muligheder for at engagere sig aktivt i genopbygningen af deres lokalsamfund. 

I Danmark specifikt styrker ungdomshuset den gensige forståelse mellem danske og ukrainske unge gennem løbende aktiviteter, bl.a. tilstedeværelse på festivaler og til talks. Gennem undervisningsmateriale om Ukraine. Og gennem ambassadørkorpset, et hold af ukrainske flygtninge i Danmark, der i rollen som ambassadører tager ud på skoler og lærer danske unge om ukrainsk kultur og historie.

Følg pressemeddelelser fra Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye