Den offentlige samtale styres i stigende grad af data og dem, som ejer algoritmerne
16.1.2025 07:30:00 CET | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Sociale medier bliver kritiseret for at skabe ekkokamre, men alligevel bruger de traditionelle medier algoritmer, der minder om de sociale mediers. Det risikerer at påvirke den demokratiske samtale, lyder en af konklusionerne i et netop afsluttet forskningsprojekt.

Brugerne har vænnet sig til, at når de åbner for sociale medier som Instagram og Facebook, får de et feed, der er tilpasset netop dem på baggrund af deres adfærd og interesser.
Selvom den brug af algoritmer til at målrette indhold til den enkelte bruger kritiseres for at skabe ekkokamre og filterbobler og derigennem polarisere offentligheden, er flere traditionelle medier begyndt at anvende algoritmer til også at tilpasse deres indhold til brugernes individuelle adfærd.
I februar 2024 lancerede Jyllands-Posten en ny forsidealgoritme, hvor mediet forsøger at lave en algoritme, der kombinerer både brugeradfærd og journalistisk, redaktionel vægtning af indholdet. Og i efteråret indførte DR et login til streaming af tv, så DRTV blev tilpasset den enkelte bruger. For nylig har TV2 Fyn valgt at droppe den klassiske forside på mediets hjemmeside og har i stedet ladet sig inspirere af, hvordan brugerne agerer på sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok.
Men hvad betyder algoritmernes indtog i de traditionelle medier for journalistikken? I forskningsprojektet DATAPUBLICS, som netop er afsluttet i 2024, har forskerne undersøgt, hvordan dataficeringen påvirker journalistikken og mediernes rolle i den offentlige, demokratiske samtale. Projektets leder er professor Jannie Møller Hartley fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
”Vi ser, at algoritmerne og den personlige tilpasning påvirker strømmen af information i det offentlige rum, både når det gælder de sociale medier og de klassiske medier. I det lange løb kan man frygte en individualisering af offentligheden i en sådan grad, at vi ikke formår at tale sammen på tværs af samfundsgrupper,” siger Jannie Møller Hartley.
Svært at indbygge journalistiske værdier i en algoritme
Flere af medierne er opmærksomme på udfordringerne ved algoritmer som dem, de sociale medier anvender. Nogle medier som eksempelvis Jyllands-Posten forsøger at indbygge en journalistisk vurdering og en værdi for væsentlighed i algoritmerne.
Men det kan være en svær øvelse. Det kan være svært at give væsentlighed en objektiv talværdi, fordi værdierne er relationelle. En nyhed kan have stor væsentlighed på en dag, hvor den ikke skal konkurrere med andre nyheder, men falder nyheden på samme dag som eksempelvis et folketingsvalg, har den måske ikke samme værdi.
Medier lever af trafik og eksponering
Ved at bruge data og algoritmer forsøger medierne at ramme flere brugere og mere målrettet blandt andet for at opveje et tab af annonceindtægter. Ligesom de sociale medier har haft held med.
Men medierne risikerer at binde sig til tech-giganterne, der tilbyder kode, platforme og cloud-løsninger, når personaliseringsalgoritmerne skal bygges. Algoritmerne bygges ind i de sprogmodeller, der skal læse, forstå og behandle tekst, men det er også primært tech-giganterne, der ejer sprogmodellerne.
”Meget få medier har råd til at udvikle egne sprogmodeller, så tech-giganterne får en infrastrukturel magt over informationsstrømmene, som gør vores klassiske medier enormt sårbare,” siger Jannie Møller Hartley.
De store tech-virksomheder skruer hele tiden på algoritmerne, og når de eksempelvis gør det sværere at dele nyhedsartikler, presser det de traditionelle medier, som så må justere. Det samme sker, når Google for nyligt i et forsøg fjerner visse organisationer og nyhedssider fra deres søgningsresultater.
”Både søgning og sociale medier har stadig en enorm indflydelse på, hvordan borgere får adgang til information, og når chatrobotter bliver den foretrukne måde at søge information, og vi ikke har mulighed for at verificere eller kildetjekke den info, så risikerer vi, at den offentlige samtale drukner i påstande og falske nyheder,” forklarer Jannie Møller Hartley.
Forskningsprojektet DATAPUBLICS, der gik i gang i januar 2020, blev støttet med seks millioner kroner af VELUX FONDEN.
Kontakter
Professor Jannie Møller Hartley, e-mail: jath@ruc.dk, mobil: 3025 1066
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Forsker fra Roskilde Universitet optaget i Det Unge Akademi2.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Anders Bach-Mortensen bliver nyt medlem i videnskabeligt akademi for dygtige unge forskere i Danmark.
Forsker fra RUC får 11 mio. kr. til at udvikle et værktøj til at opspore farlige bakterier31.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Fatima AlZahra'a Alatraktchi har modtaget 11 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at udvikle et værktøj til diagnostik og prognose målrettet tre af de bakterier, som WHO har på listen over de farligste. Lykkes projektet, kan det på sigt give læger nye muligheder for hurtigere og mere præcis diagnostik og behandling af alvorlige infektioner.
Konsortium sikrer fremtidig finansiering af den årlige undersøgelse ’Danskernes brug af nyhedsmedier’ fra Roskilde Universitet28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DR, TV 2 og Kulturministeriet er gået sammen i et konsortium, der støtter de næste tre års udgivelser af den årlige rapport ’Danskernes brug af nyhedsmedier’, som udgives af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet. Dagspressens Fond har støttet rapporten siden 2022 og har foreløbigt forlænget sit engagement til 2027.
Ny bevilling: Hvordan kommunikerer finanssektoren om kundedata?27.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal forskere undersøge, hvordan finansielle virksomheder kommunikerer om deres brug af kundedata, og hvilke implikationer den kommunikationsform har.
Professor: Vi lever i en verden af kriser uden slutdato7.5.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Roskilde Universitet udfordrer vores måde at forstå kriser på. Mange af de største globale kriser er ikke midlertidige chok, men langvarige tilstande, som samfund og politik endnu ikke er indrettet til at håndtere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum