Sundhedsstyrelsen præsenterer fagligt oplæg til Kræftplan V

I dag overlever langt flere danskere kræft end for 25 år siden, da den første kræftplan blev
lanceret. Det er en stor sundhedsmæssig milepæl, men det stiller også nye krav til sundhedsvæsenet, og hvordan vi hjælper kræftpatienter bedst muligt.

”Mange flere lever med og efter en kræftdiagnose. Samtidig vil antallet af kræfttilfælde stige
fremover, fordi vi er blevet bedre til at stille kræftdiagnoser og behandle dem, og fordi vi bliver
ældre. Blandt ældre patienter er det ikke kun kræft, der forekommer hyppigere. Det gælder
også andre sygdomme, såsom hjerteproblemer, KOL og nedsat førlighed. Kræftbehandlingen
skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient,” siger Jonas Egebart,
direktør i Sundhedsstyrelsen.

For at imødekomme de ændrede behov kommer Sundhedsstyrelsen nu med anbefalinger
til, hvordan en kommende kræftplan kan videreudvikle kræftområdet i forlængelse af de
fremskridt, der er sket de seneste årtier.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et fagligt oplæg med 11 konkrete anbefalinger til Kræftplan
V, hvor der blandt andet er anbefalinger til mere individuelt tilrettelagte patientforløb,
styrkede sundhedstilbud og øget kvalitet ved brug af ny viden og teknologi til gavn for den
enkelte patient.

Tre hovedtemaer for fremtidens kræftindsats
Det faglige oplæg har fokus på en styrket kræftindsats inden for tre centrale temaer:

1. Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene
Sundhedsstyrelsen anbefaler en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for
rammerne af kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Tilgangen baseres på faglig
viden om, hvilke patientgrupper der kan have helbredsmæssig gavn af differentierede
forløb. Og hvor borgerne inddrages mere aktivt i beslutninger om deres forløb. Det skal
forbedre både behandlingen og livskvaliteten – også efter kræftsygdom.

2. Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene
Sundhedsstyrelsen anbefaler at styrke kvaliteten og tilgængeligheden af opfølgende
indsatser, fx senfølge- og rehabiliteringstilbud, samt at opfølgningen efter kræftforløb i
højere grad foregår tæt på borgeren hos egen læge.

3. Udvikling af kvalitet i indsatsen
Sundhedsstyrelsen anbefaler at styrke kvaliteten i kræftbehandlingen ved at udnytte nye
teknologiske og behandlingsmæssige muligheder. Samtidig bruges sundhedsdata til at
højne kvaliteten i indsatsen overfor borgeren. Det gælder både i forhold til tidlig opsporing
og behandling, hvor bl.a. brugen af kunstig intelligens rummer et stort potentiale.

Hjælp til livet med og efter kræft
Med kræftoverlevelsen på et højt niveau oplever flere mennesker også de udfordringer, der
kan følge med livet med og efter kræft. Godt seks ud af ti tidligere kræftpatienter oplever
senfølger såsom træthed, søvnbesvær, smerter eller koncentrationsbesvær. Men det er
desværre ikke alle kræftpatienter med senfølger, der får den hjælp, de har brug for.

”Flere vil leve med senfølger til kræft og har brug for hjælp til at håndtere dem i hverdagen.
Det kan være gennem egen læge eller specialiserede tilbud, som hjælper med både fysiske
og mentale udfordringer. Vi lægger op til, at de indsatser styrkes, så der etableres ensartede
tilbud i alle regioner, og at det bliver gjort klart, hvem der har ansvar for behandlingen mellem
regioner, kommuner og praktiserende læger. På den måde kan vi øge livskvaliteten hos de
kræftpatienter, der lever med senfølger,” siger Jonas Egebart.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg bygger ovenpå erfaringerne og resultaterne fra de
tidligere nationale kræftplaner ved at supplere og forstærke indsatser på udvalgte områder,
hvor der er sket en udvikling i befolkningens behov.

Oplægget, som i alt indeholder 11 anbefalinger, er nu overleveret til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde på et pressemøde i Sundhedsstyrelsen, så det kan indgå i det videre politiske arbejde i regeringen.

Læs det faglige oplæg til Kræftplan V på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.