Fremgang i boligsalget for både huse, lejligheder og sommerhuse i 2024

Del

Med i alt 52.502 solgte villaer og rækkehuse blev 2024 året med tredje flest hushandler, viser nye handelstal fra Boligsiden. Resultatet svarer til en stigning på 11 procent i forhold til salget i 2023, og i samme periode steg også salget af ejerlejligheder og sommerhuse med henholdsvis 6 og 13 procent.

Foto: Boligsiden

Der har været væsentlig mere gang i kuglepennen hos de danske ejendomsmæglere i 2024 end året forinden.

Nye handelstal fra Boligsiden viser nemlig, at der er underskrevet en del flere købsaftaler for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse, når vi sammenligner salget i 2023 med det netop overståede 2024.

Konkret blev der i 2024 solgt 52.502 villaer og rækkehuse i Danmark. Det er 11 procent flere end i 2023.

Men samtidig er der tale om det tredjehøjeste antal hushandler i perioden tilbage til 2011, hvor Boligsiden har ført statistik. 2024-resultatet er kun overgået af rekordårene 2020 og 2021 under coronaperioden.

”Salget af villaer og rækkehuse har fået et comeback i 2024 efter et par mere afdæmpede år i 2022 og 2023. Forklaringen skal vi finde i forskellige parametre som inflation, renteniveau og beskæftigelse,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden og tilføjer:

”Efter en markant stigning i 2021 og 2022 er inflationen stabiliseret i 2024, og som afledt effekt så vi i 2024 også et faldende renteniveau. Det kombineret med en generel høj beskæftigelse og solide opsparinger ude i de private husholdninger har gjort, at en del flere boligkøbere har haft succes med at realisere deres boligkøb i 2024.  

Salget af villaer og rækkehuse har i 2024 fulgt de traditionelle sæsonudsving, og der er solgt flest huse i henholdsvis andet og tredje kvartal.

Lejlighedssalget overraskede

Apropos comeback hører ejerlejlighederne også med i den fortælling.

Salget af lejligheder lagde nemlig forsigtigt ud efter indførelsen af de nye boligskatter ved årsskiftet 2023/2024. Men salget steg i andet kvartal, og lidt uvant endte fjerde kvartal med at blive det bedst sælgende for ejerlejlighederne.

Dermed endte der med at blive solgt 16.740 ejerlejligheder i 2024, hvilket er 6 procent flere end i 2023 og 19 procent flere end i 2022.

”Mange lejlighedskøb blev realiseret inden indførelsen af de nye boligskatter ved årsskiftet 2023/2024, og dermed tog det også længere tid, før der kom rigtig gang i salget i 2024. Men særligt andet halvår bød på øget aktivitet som følge af udsigten til lavere renter og høj beskæftigelse,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at stigningen er sket i et marked med et væsentligt faldende udbud. Derfor har vi også set de høje prisstigninger for lejlighederne i 2024.”

Mange nye sommerhusejere

Det er dog ikke kun ejendomsmæglere med speciale i huse og lejligheder, der har haft travlt. Det samme har sommerhusmæglerne.

Konkret blev der i 2024 solgt 9.298 sommerhuse, hvilket er 13 procent flere end i 2023 og 16 procent flere end i 2022.

”Salget af sommerhuse i 2024 indtager en flot fjerdeplads i Boligsidens statistik over årssalg. Vi er selvfølgelig ikke på niveau med coronaårene 2020 og 2021, hvor der blev solgt ekstraordinært mange sommerhuse. Men vi skal huske på, at efterspørgslen på sommerhuse allerede var steget inden corona, og vi nærmer os årsresultatet fra 2019. Det vidner om, at de danske sommerhusene fortsat er attraktive, og at de for rigtig mange familier udgør den perfekte ferieoase væk fra storbyens puls,” siger Birgit Daetz.

Boligsalget på årsbasis fordelt på boligtyper:

År

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

2024

52.502

16.740

9.298

2023

47.158

15.757

8.240

2022

44.807

14.117

8.031

2021

64.946

22.312

13.786

2020

58.999

20.954

15.846

2019

50.400

18.054

10.167

2018

48.359

18.100

8.920

2017

47.763

20.491

8.966

2016

43.216

19.867

7.296

2015

42.123

19.297

6.688

Kilde: Boligsidens handelstal

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye