DI: Beredskabsaftale har godt fokus på erhvervslivet
15.1.2025 09:01:03 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Nyt erhvervsforum og flere penge til cybersikkerhed og kritisk infrastruktur er blandt de gode elementer i ny beredskabsaftale, lyder det fra Dansk Industri, der opfordrer til, at erhvervslivet involveres endnu mere i en national beredskabsplan

Regeringen har indgået en ny aftale om det danske beredskab med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, SF, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti. Udspillet indeholder flere fornuftige initiativer, der skal styrke det nationale beredskab, men Dansk Industri (DI) understreger også, at der i lyset af de nye trusselsvurderinger er akut behov for en hurtigere og mere omfattende indsats.
- Forliget er et godt første skridt. Danmark skal være klar til det opdaterede trusselsbillede, og det arbejde er erhvervslivet selvfølgelig en central del af. Derfor er vi glade for, at politikerne har taget vores forslag om et forum for erhvervslivet med i aftalen, siger Thomas Bustrup, viceadm. direktør i DI.
- Private virksomheder har en enorm kapacitet i form af viden, ekspertise og udstyr, der kan spille en nøglerolle, hvis Danmark skulle blive ramt af fjendtlige angreb. Det gælder både ift. cybersikkerhed og beskyttelse af den kritiske infrastruktur, som i overvejende grad ejes og drives af private virksomheder. Derfor er det også godt, at politikerne bakker op om virksomhederne, og vi er allerede klar med Virksomhedsberedskabet.
I beredskabsaftalen bliver der sat flere ressourcer af til at fremme cybersikkerhed og til at beskytte den kritiske infrastruktur mod sabotage. Det sker gennem penge til at implementere og vejlede om NIS2- og CER-direktiverne fra EU, som har fokus på netop dette.
- Når det gælder cyberområdet og kritisk infrastruktur udvikler truslerne sig særligt hurtigt i disse år, og derfor er der akut behov for et styrket fokus for at følge med udviklingen. Derfor er det positivt med flere midler til at beskytte både borgere og virksomheder ved at få EU-direktiverne til at blive til virkelighed. Det bliver en af de største og vigtigste indsatser for at styrke sikkerheden på tværs af EU i de kommende år, siger Thomas Bustrup.
Han understreger, at der både på cyberområdet og generelt er mere, der skal gøres for at forbedre Danmarks beredskab.
- I en tid, hvor truslerne mod vores samfund er mere komplekse og uforudsigelige end nogensinde før, er det helt afgørende, at vi får beredskabet op i et helt nyt gear. Truslerne mod Danmark er mere alvorlige end de har været i mange år, og det kan ramme både erhvervslivet og samfundets kernefunktioner hårdt, lyder det fra Thomas Bustrup.
- Vi har brug for en samlet beredskabsplan for Danmark, hvor erhvervslivets bidrag er med som en aktiv del. Så vi ser frem til at fortsætte samarbejdet om den nationale beredskabsindsats, og vi er klar til at bidrage aktivt til Danmarks sikkerhed.
Læs DI’s beredskabspolitiske udspil her: Kriser kommer aldrig belejligt – DI’s beredskabspolitiske udspil - DI
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI og vietnamesisk partner vinder klimapris ved COP 31 for ny grøn erhvervsuddannelse13.11.2026 13:03:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Vietnam Chamber of Industry (VCCI) har vundet SB COP Awards i kategorien ”Human and Social Development” ved COP31 i Antalya. Prisen anerkender parternes udvikling af et forløb, som Vietnams regering netop har gjort tilgængeligt for alle landets erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal ruste vietnamesiske medarbejdere og virksomheder til grøn omstilling.
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
Byggebranchens sårbarheder over for kriminalitet er nu kortlagt10.11.2026 08:31:13 CET | Pressemeddelelse
Ny national analyse afdækker de virkemidler og sårbarheder, som kriminelle aktører kan udnytte i og omkring bygge- og anlægsbranchen. Både virksomheder, fagbevægelse og myndigheder spiller en rolle i at få inddæmmet problemerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum