Tølløsebanen forlænges til Holbæk
14.1.2025 18:52:17 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Borgerne i den nordvestlige del af Region Sjælland kan se frem til markant bedre kollektiv transport. Regionsrådet har netop besluttet at forlænge ruten på Tølløsebanen, så der kommer direkte tog mellem Holbæk og Slagelse.
Du slipper for at skifte tog. Din rejsetid bliver kortere. Du kan vælge mellem flere afgange i myldretiden, og så kan du forvente i omegnen af 160.000 flere medpassagerer hvert år. Tølløsebanen bliver i 2027 markant opgraderet, og der er mange fordele for nuværende og kommende passagerer.
- Vi vil gøre det nemmere og hurtigere for borgerne at taget toget. Ved at forlænge ruten, som Tølløsebanen kører, styrker vi den kollektive trafik og sikrer bedre sammenhæng mellem vores byer. Det er en klar investering i borgernes dagligdag og regionens fremtid. Den direkte forbindelse mellem Holbæk og Slagelse vil samtidig også være en gevinst for bosætning og arbejdsmarkedet i regionen, siger Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Forlængelsen af Tølløsebanen betyder blandt andet, at passagerer slipper for at skifte tog i Tølløse på rejsen mellem Slagelse og Holbæk. Herudover reduceres rejsetiden med 5-7 minutter, og frekvensen på strækningen Tølløse – Holbæk øges fra to til fire tog i timen i myldretiden.
En økonomisk og miljømæssig gevinst
Hidtil har vurderingen været, at en forlængelse ikke kunne gøres på en hensigtsmæssig måde. Det skyldes især forskellige signalsystemer, som betød, at lokalbanetogene på strækningen mellem Tølløse og Holbæk kun kunne køre med 70 km/t. Den fart kan øges til 160 km/t i 2028, når et nyt fælles signalsystem tages i brug sammen med de nye batteritog på Tølløsebanen.
Samtidig med de forbedrede rejsemuligheder giver beslutningen også økonomiske besparelser på anlægsudgifter. Besparelserne anslås samlet set at overstige 150 millioner kroner.
- Når vi forlænger banen fra Tølløse til Holbæk, gør vi ikke kun rejsen nemmere for borgerne, men også driften af banen mere effektiv. Ved at samle driftsfaciliteterne i Holbæk undgår vi dyre investeringer som for eksempel ny ladeinfrastruktur og depotspor i Tølløse. Det er en investering, der både giver praktiske fordele for pendlerne og sikrer en ansvarlig brug af regionens midler, siger Christian Wedell-Neergaard, formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.
Med denne beslutning forener Regionsrådet økonomiske, miljømæssige og praktiske fordele, når køreplanskiftet i december 2027 gør det muligt at køre direkte med tog mellem Holbæk og Slagelse.
Fakta:
- Tølløsebanen forlænges via den statslige Nordvestbane til Holbæk
- Forlængelsen sker december 2027 når Nordvestbanen får nyt fælles signalsystem
- Passagervækst: 160.000 nye passagerer forventes årligt.
- Rejsetid: Reduceres med 5-7 minutter.
- Driftsudgifter: 2,2 mio. kr. årligt.
- Besparelser: Ca. 54 mio. kr. på ladeinfrastruktur og 36 mio. kr. på depotspor.
- Frekvens: Fra to tog i timen i dag - Til fire tog i timen i myldretiden.
Kontakter
Trine Birk AndersenRegionsrådsformand
Tlf:93 57 77 26Christian Wedell-NeergaardFormand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde
Tlf:40 15 22 23Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og byggeri26.8.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og om byggeriet af det nye sengetårn er der oplevelser for alle.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og transportrobot26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Køge inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og et møde med transportrobotten Roberta er der oplevelser for alle.
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum