Stor interesse for vedvarende energi i Billund Kommune
20.1.2025 07:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Efter kommunalbestyrelsen før jul besluttede de principper, der skal sætte retning for vedvarende energianlæg i Billund Kommune, har kommunen modtaget i alt 16 ansøgninger om at etablere solceller, biogasanlæg, vindmøller mv. inden for kommunegrænsen.

De 16 indkomne ansøgninger vil nu blive screenet, og når den tekniske screening er gennemført, vil projekterne kunne ses på kommunens hjemmeside. Derefter er det planen, at der til foråret vil ske en politisk prioritering af 1-2 projekter, der arbejdes videre med her i 2025, hvor der bl.a. vil blive gennemført en udvidet borgerdialog.
”Det er rigtig positivt, at vi har modtaget så mange ansøgninger. Det vidner om, at rigtig mange aktører er klar til at tage ansvar for at understøtte den grønne omstilling af energisystemet. Samtidig er det afgørende, at vi tager hensyn til de naboer og lokalsamfund, som projekterne berører. Derfor glæder jeg mig til, at vi politisk skal drøfte projekterne, når forvaltningen er færdig med den tekniske screening,” siger Stephanie Storbank, Borgmester i Billund Kommune.
Den politiske udvælgelse af de 1-2 energiprojekter, der skal arbejdes videre med her i 2025, tager udgangspunkt i følgende tre politiske prioriteringsprincipper, som kommunalbestyrelsen har besluttet:
- Lokal opbakning: Projektet tager lokale hensyn og tilpasses omgivelserne i tæt samarbejde med naboer og lokalsamfund. Når den lokale viden og perspektiv tages i betragtning, er chancen for lokal opbakning og et succesfuldt projekt større.
- Mere værdi for flere: Projektet giver værdi i form af fx øget biodiversitet, bedre adgang til natur og rekreative områder, lokale gevinster, såsom øget bosætning, nye muligheder for erhvervsudvikling og bedre vilkår for foreningslivet. Med andre ord: Projektet bidrager til lokalsamfund, hvor det er godt at leve, bo og arbejde.
- Sammenhængende udvikling Projektet bakker op om og bidrager i det lange løb til kommunens politiske visioner og strategier - herunder Fremtidens Legeplads, Byprofiler og generelt de politiske indsatsplaner.
De 16 indkomne ansøgninger kan ses nedenfor.
|
Beliggenhed |
Type |
Areal (Ha)
|
Antal vindmøller |
Årlig produktion (Gwh) |
Antal husstande som den forventede produktion vil kunne dække forbruget i |
|
Ravlundvej 5 |
Solceller |
167 |
- |
120 |
30.000 |
|
Tingvejen/Klausholmvej |
Solceller |
130 |
- |
60 |
13.260 |
|
Langagervej/Kobjergvej |
Solceller |
172 |
- |
126 |
31.500 |
|
Krog - vest for Billund |
Solceller |
100 |
- |
73 |
16.000 |
|
Trøllund - øst for Hejnsvig |
Solceller |
20 |
- |
18 |
3.980 |
|
Sortebjerge |
Solceller og vindmøller |
100 |
4 |
180 |
50.000 |
|
Ved Filskov Energianlæg på Hjortlundvej |
Solceller |
11,5 |
- |
10 |
2.320 |
|
Dyvelsrækkevej, Juellingsholmvej, Urupvej m.fl. |
Solceller |
165 |
- |
155 |
35.000 |
|
Eg Mose |
Solceller og vindmøller |
155 |
10 |
370 |
81.770 |
|
Vesterhedevej - Sønderby Mose |
Solceller og vindmøller |
12 |
2 |
36 |
10.000 |
|
Mølgård Mark |
Solceller |
71 |
- |
63 |
18.000 |
|
Sdr. Omme fængsel |
Vindmøller |
- |
ikke afklaret pt. |
Ikke opgjort |
Ikke opgjort |
|
Morsbøl Skolevej |
Solceller |
4 |
- |
4 |
800 |
|
Kolstrupvej 71 |
Vindmøller |
- |
6 |
50 |
10.050 |
|
Blåbærvej vest for Filskov |
Vindmøller (udskiftning af eksisterende) |
- |
6 |
125 (aktuelt 8,5) |
27.500 |
|
Grindsted Landevej 111 |
Biogas |
- |
- |
Ikke omregnet |
Ikke omregnet |
Yderligere information
Læs mere om processen for vedvarende energianlæg i Billund Kommune.
Kontakt
- Hvis du er journalist, kan du kontakte kommunikationschef Mia Josiassen (tlf. 20252086 eller mail: mjos@billund.dk)
- Hvis du er ansøger og har spørgsmål, kan du kontakte Billund Kommunes Planafdeling på tlf. 79 72 71 12 og plan@billund.dk
Nøgleord
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum