Gouda Rejseforsikring fornyer og udvider samarbejdet med Spies
15.1.2025 08:00:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Et langvarigt samarbejde bliver nu fornyet og udvidet, når Gouda Rejseforsikring og Nordic Leisure Travel Group, der står bag Spies i Danmark, også de kommende år skal sikre nordiske rejsende på deres ferier.

I mere end 10 år har Spies og den øvrige del af Nordic Leisure Travel Group i norden sendt rejsende trygt på ferier verden over gennem et samarbejde med Gouda Rejseforsikring. Det kommer de også til fremover, for samarbejdet bliver nu både fornyet og udvidet, til også at dække afbestillingsforsikring til chartersegmentet.
Og der er en rigtig god grund til, at en af nordens største rejsearrangører har udvidet samarbejdet med Gouda Rejseforsikring til også at omfatte afbestillingsforsikring.
En ny undersøgelse lavet af YouGov viser nemlig, at 40 procent af danskerne ikke havde en afbestillingsforsikring på deres seneste rejse, mens 15 procent slet ikke ved, om det var en del af deres rejseforsikring. Men med den fornyede aftale, vil Spies kunne tilbyde både Gouda Rejseforsikring rejse– og afbestillingsforsikring, og det glæder fagchef i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen.
“Vi er glade og stolte over, at Spies har valgt Gouda Rejseforsikring som fortsat partner. At glemme rejse- og afbestillingsforsikringen kan selvsagt få store økonomiske konsekvenser, men også sætte én i en rigtig svær situation under rejsen. Vores partnerskab med Spies er med til at sikre, at kundernes forsikringsbehov afdækkes i forbindelse med købet af rejsen og færre dermed ender i en uheldig situation uden en forsikring” siger Louise Hertzum Andersen.
Undersøgelsen viser også, at hver fjerde dansker slet ikke har en årsrejseforsikring.
Kommunikationschef for Spies, Sofie Folden Lund understreger, at det skaber ekstra tryghed og gør bookingen af en charterrejse endnu mere enkel, at man nu hos Spies kan tilkøbe både rejse- og afbestillingsforsikring gennem sammen udbyder.
”Det er ekstremt vigtigt at have styr på sine forsikringer, når man rejser afsted på ferie. Som pakkerejsearrangør ønsker vi at kunne tilbyde et godt forsikringsprodukt, som kan tilkøbes, hvis man ikke har en rejseforsikring på forhånd. Selvom man altid får favorable af- og ombookingsvilkår, når man køber en pakkerejse, som vores charterkoncept er, så er det altid en god ide også at sikre sig via en afbestillingsforsikring, for man ved aldrig, om man kan blive forhindret i at tage af sted grundet sygdom eller andet akut.”
Det er forventningen fra begge parter, at samarbejdet er af langvarig karakter og dermed vil være til stor gavn for rejsende i hele norden
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i november 2024 af YouGov for Gjensidige blandt 1.031 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
|
Ved du, om din årsrejseforsikring indeholder en afbestillingsforsikring? |
|
|
Ja, det gør den |
39% |
|
Ja, det gør den ikke |
8% |
|
Har årsrejseforsikring, men ved ikke om den indeholder afbestillingsforsikring |
10% |
|
Har ikke en årsrejseforsikring |
24% |
|
Ved ikke |
18% |
|
Net: Ja |
48% |
|
Havde du en afbestillingsforsikring på din seneste udlandsrejse? |
|
|
Ja, jeg havde købt en afbestillingsforsikring som tilvalg |
11% |
|
Ja, jeg havde afbestillingsforsikring som en del af min rejseforsikring |
35% |
|
Nej, jeg havde ingen afbestillingsforsikring |
39% |
|
Ved ikke |
15% |
|
Net: Ja |
46% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Utryg trafik ved skolerne: Forældre efterlyser flere tiltag8.8.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokken snart ringer ind igen, er trafikken ikke altid lige tryg. Mange danskere har oplevet utrygge situationer i trafikken omkring en skole, og to ud af tre forældre mener, at der bør gøres mere for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Beruset på cykel: Flere danskere tager chancen4.8.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
De lyse sommernætter får flere danskere op på cyklen. Men når cyklisterne strømmer gennem gaderne dag og nat, er det langt fra alle, der er ædru, når de sætter sig i sadlen. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Hver tredje tager arbejdet med på ferien29.7.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
30 procent af danskerne formår ikke at lægge arbejdet fra sig, når de holder ferie. Det viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum